Spørgsmål fra den sure behårede armhule

Gamle stodder, jeg skylder stadig en middag!

Nå, men før jeg ringer til Dansk Kvindesamfund og kræver æresmedalje til datingkaffen, skal vi måske lige sende gode, gamle Jomfru Ane Gade en tanke. Og tiden, hvor jeg morede mig med at skovle gratis drinks ind som Mette Weyde.

Dengang havde jeg fx ikke noget problem med at takke ja til tre retters menu med tvivlsom italiensk spendertype. Bare sådan. For at stille sulten.

Ok, EN gang er det sket.

Jeg var vel 17. Snart 18 år. Lige flyttet hjemmefra. Jonglerede med flere forskellige fritidsjob, men klattede pengene væk på kjoler og sjov. Kan huske, at jeg i flere dage hungrede efter et rigtigt måltid mad. Noget andet end klistret pasta med luftsovs.

Og så kom denne hersens olding forbi – ja, jeg aner ikke, om hårgrænsen havde trukket sig 40 eller 60 år tilbage fra tindingerne, men i mine øjne var han meget gammel – og spurgte, om jeg ville spise middag med ham.

Klip til næste scene, og jeg sidder på restaurant Fellini med carpaccio, kalvefilet og tiramisu ud af ørerne og skåler i både det ene og det andet. Husker ikke et ord af, hvad der bliver sagt. Eller forbliver usagt. Kun den varme, savnede velvære i maven, der breder sig bølgende ud i kroppen.

Regningen kommer. Han betaler. Og da vi rammer gaden, spiser jeg herren af med et: Tak for mad.

Men den går ikke.

For den venlige mand skal naturligvis nok køre mig hjem. Bilen står lige herovre.

…Jeg føler dog ikke noget behov for at køre i bil. Og skal faktisk slet ikke hjem. Men til kor. I en kirke.

Han kan sagtens køre til kor! Hvor ligger den kirke?

…Og jeg ville jo heller ikke være til besvær.

Jamen, jeg er da overhovedet ikke til besvær!

…Hm. Så var det jo også bare fordi, jeg er ret begejstret for at køre i bus.

?

Som står lige der! Og vupti springer jeg sidelæns ind til chaufføren, hakker klippekortet i, og vælter om på et sæde med lidt for glade vinkebevægelser. Hej hej, så kører jeg til kor. Mens ansigtet stivner på den anden side af ruden som i choksekundet efter en syngende lussing, lige før vreden kommer væltende, gennem døre, der begynder at lukke:

Jamen tror du, jeg vil VOLDTAGE dig? Tror du det? At jeg vil VOLDTAGE dig? VOLDTAAAGE DIG?

Står han og råber ude på fortovet.

Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg troede, mens jeg rullede væk med en bus fuld af nysgerrige øjne. Om jeg overhovedet havde udviklet hjerneceller, der kunne tro noget. Men det var da pænt af den gamle ikke at voldtage mig.

Og stjæle min mødom.

Det havde jeg nok været lidt træt af. Selvom maden var god.

pafmuskrimsvejamageramarorama
Krimsvej

10 kommentarer

  • Eeeiiij, en klammo stodder! Jeg er yderst lettet over at den bus kom ud af det blå!
    Mænd der råber så voldsomt efter damerne, kan umuligt være helt raske i bøtten.. Eller hvad er mon brødrenes hårde maskuline dom?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Haha. Italienere råber jo en del. Men så uhyggeligt var det heller ikke. Masser af mennesker på gaden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åleren. Muggen Røv. DobbeltA. Åh, så blev jeg kastet tilbage til min tid i Havneluderen. Hi hi, med garanti, at man stadig kan få de tre-retters på Fellini. Og med garanti, at den gamle stodder var 31 år.

    Tak for morgenens første grin.

    KH tina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ållbååår! Muligvis var manden kun 31. Jeg tør ikke sige det. Lignede i mine øjne en plejehjemspatient.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej, råbte han det?! Smækkede du så ikke lige et L op i panden, da bussen skred forbi ham? (nå, det var ikke opfundet dengang?)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Han råbte og skreg og fægtede med armene. Hm. Burde jeg vide, hvad et L er?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadja

    Er ny læser men har allerede læst en del, super blog :) Havde dog ikke lige opdaget at du er fra Aalborg, findes der indlæg om det? Her bor jeg nemlig og ved derfor, hvor godt det er på Fellini ;) (Tina tror du forveksler Fellini, som er et ret dyrt sted med Natalie, hvor man altid kan få tre retter for næsten ingen penge).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Velkommen til! Mener faktisk ikke, jeg har skrevet så forfærdelig meget om Aalborg. Men det kan være, det kommer.

      Restauranten… Vi er jo langt tilbage i tiden. I starten af 90’erne. Men facaden var hvid, havde indgang ca. midt på Jomfru Ane Gade, og jeg mener, der hang gamle italienske filmplakater på væggene. Tror altså, den hed Fellini.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh Fellini er så lækker ja, der var jeg også med en lidt gammel mand på min fødselsdag sidste år, ja altså min mor var der også for hun er gift med ham ;-) Og ja, man kan få lige så mange retter som man skulle have lyst til. Ej nu får jeg lyst til at blive forført og blive betalt for at spise mad på Fellini mmm. Mette Weyde hvor er du? Ja for jeg er sikker på at hun gerne ville betale for min mad. Og Til Nadja…på min blog har amaroama tit skrevet at hun kommer fra Aalborg, eftersom jeg også gør. Eller nej jeg bor her, men jeg er indbygger med hjertet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Når jeg havde penge, havnede jeg af og til nede på Provence og spiste hvidvinskylling med crème brûlée til dessert.

      Jeg kommer vist i øvrigt ikke fra noget bestemt sted. Men har boet i Aalborg i en del år ja.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spørgsmål fra den sure behårede armhule