Mind mig om at købe tegnestifter

Jeg har ævlet om det før. At jeg lider af manglende tidsfornemmelse i en særlig alvorlig udgave, som nok kun rammer arbejdsløse og den senildemente ende af plejehjemmet.

Så jeg farer vild i dagene og altid møder op på det forkerte kontor på det forkerte tidspunkt. Daterer mine jobansøgninger en måned for tidligt. Og pludselig får gæster, som da først skulle komme i morgen?

Voldsomt irriterende. Både for mig og min omverden.

Derfor har de søde mennesker O Brother og Norddamen købt en kæmpekalender til mig. Du ved sådan en plakat, som kan hænge på væggen og blinke med røde streger og vigtige aftaler for resten af året.

I sandhed en gave givet med omtanke.

Problemet er bare. At man faktisk bliver nødt til at hænge den op, før den virker. Fx sendte fysioterapeuten mig og min løbeskade hjem igen i dag.

Fordi jeg naturligvis først har en tid i morgen!

Og nu du alligevel er nået ned til slutningen af verdens kedeligste blogindlæg. Hvor plotter jeg så den der udstrækningsøvelse ind, som hun siger jeg skal rode rundt på gulvet med mindst én gang i timen?

jnesundbysterpladsamageramarorama
Sundbyøster Plads

10 kommentarer

  • SuperPolle

    Vi ses i Bog & Idé i morgen!
    Og husk at på slang-engelsk betyder bog “lokum” og udtales noget i retning [bawg]. Hvilket gør, jeg aldrig kan tage den biks alvorligt ret længe af gangen …

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg tager ikke den biks (i Amager Centret) alvorligt, før de begynder at sælge mere end 3 forskellige bøger.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sæt din moderne tlf til at bippe en gang i timen. Hvis du altså kan huske hvor den er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg bør altså sætte mig ind i, hvordan telefonen fungerer? Synes, tilværelsen stiller større og større krav.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Husk, at du har en aftale på lørdag. Det er, når du har sovet tre gange mere – minus middagslure.
    Det var så lidt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Husk at du skal købe karry og kylling enten på fredag eller på lørdag…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg burde opfinde en sms-reminder-service til mig selv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh hvor jeg kender det, jeg glemte min fars fødselsdag!!
    Stod midt i badet da han ringede og sagde han stod med middagen klar – pinligt. En Iphone er redningen, min kalender bimler og bamler advarende for mig i løbet af dagen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ups! Min iPhone har ikke reddet mig endnu. Måske fordi jeg stadig mangler at kigge på kalenderen…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad skal der stå på min gravsten?