Sælger skindet, før ansættelseskontrakten er skrevet under

Spørgsmål fra den sure behårede armhule

Mit nye liv i lønmodtagerland fører ikke blot tandtråd og mindre huslejebekymring med sig. Jeg får også råd til at date igen.

Hvad. Råd?

Nu sidder du muligvis, som den kvindelige del af min omgangskreds, og former et stort, trutmundet spørgsmålstegn:

Jamen, hvorfor lader du da ikke bare HAM betale?

Og excuse me ladies, det forstår jeg ikke.

Jeg forstår ikke, at intelligente, modne kvinder med en ellers veludviklet retfærdighedssans, synes jeg bør shoppe rundt på det københavnske mandemarked og drikke kaffe, spise middag, gå i biografen, aften efter aften, med bejler efter bejler, for på bedste bimbomaner at få travlt med at kigge den anden vej, når regningen skal betales.

Lige så lidt som jeg forstår, hvorfor fædre følger brude op ad kirkegulve. Eller hvorfor gomme underholder bryllupsgæster med hjertegribende taler, mens nyudklækkede hustruer nøjes med at pynte tavst på sidelinjen.

Skal vi virkelig blive ved med at caste os selv til forældede kønsroller, der kun hører hjemme i den hjernedøde ende af Hollywood?

Er det ikke mere end rimeligt, at jeg selv betaler min kaffe, når første date som regel bliver den sidste, og ham på den anden side af bordet nok ikke lige skal regne med, jeg “bare giver en anden gang”?

Hvorfor synes vi stadig, i dating-Danmark 2012, at personen med penis skal punge ud? Det giver da ikke mening.

Nå, men den diskussion må jeg muligvis tage i nærmeste fremtid. I hvert fald har en venlig dame givet min mail til en mand, jeg ikke kender. Og som ikke kender mig.

Gad vide, om han tænder på røde strømper?

itsallaboutthecockreberbanegadeamageramaroramaReberbanegade

54 kommentarer

  • I hear you. Ironisk nok lader jeg min rige fyr betale for stort set alt nu. Fordi han kan og vil. Men jeg inviterede på mad på vores første date. og den anden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Blandt kærester kan det med penge være ligegyldigt, synes jeg. Forstår bare ikke, hvorfor mænd skal hænge på alle datingudgifter.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betty

    Jeg plejede at ha det på samme måde som dig. Lige indtil jeg var på date med en mand, der lod mig betale hele regningen på 800 kr. 800 kr. er selvfølgelig ikke så slemt… Hvis ikke det var fordi, jeg får SU og han tjener vaskeægte voksenpenge. Det blev jeg lidt tøsefornærmet over. Bare en lillebitte smule.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Shiit! Så er vi jo ovre i den anden grøft. Jeg havde nok bedt ham betale halvdelen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan ikke forstå de kvinder som bevist vil starte et potentielt forhold med at være ulige.
    Tiltrækker det den type mænd, som de vil have?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Nu er mænd jo meget hurtige til at vifte med dankortet, når regningen kommer. Og om man tiltrækker nogen bestemt type ved at lade dem betale, ved jeg ikke. Men jeg ville selv have det ret skidt ved at udnytte sådan en gammeldags gentlemangestus.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Høøøøørt! Så ja, men nu er jeg jo så i fuld gang med en gang dating, hvor jeg tror vi splitter halvt halvt. Det kan jeg nu bedst lide.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hvad? Hvad? HVAD???

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • gnæk, gnæk, ja det kunne du li’ at vide, hva?
      Noget med en ex kollega, der pludselig er flink på en ny måde.
      (shyyys)(jeg bliver rød i hovedet)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Åh, hvor er det spændende! Håber, jeg skal høre meget mere om den sag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes altså at det er topromantisk når manden giver en kop kaffe. Og holder døren, og trækker stolen ud og holder overtøjet og den slags. Det sker så sjældent. Måske fordi kvinder har så travlt med at alt skal være lige. Kan vi ikke bare være bløde og sige tak for kaffe engang imellem? Er det så frygteligt?

    Fuck, jeg kommer aldrig på date igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ved ikke, om det er frygteligt. Du er jo enig med stort set alle kvinder, jeg kender. Men jeg undrer mig. Især hvis du ellers synes et ord som “ligestilling” lyder fornuftigt. Mener du seriøst, at kvinder skal være bløde og mænd hårde? Hvad det så end betyder.

      PS Hvis du opretter datingprofil, vil mænd stå i kø for at skænke dig gratis kaffe.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg går da klart ind for ligestilling. Men jeg fortolker det ikke som at vi skal ofre vores forskelle på bålet. Er selv vokset op i en verden med alt for bløde mænd og alt for hårde kvinder, og det er altså heller ikke lykken, for hverken mændene, kvinderne eller de børn de sætter i verden. Skulle jeg hilse og sige.

      PS! Jeg tror bare ikke på at der er noget til mig i det online dating cirkus.. arh. Mærkeligt når jeg ellers boltrer mig så hjemmevant på nettet. Er det lykken? Skal jeg virkelig tage mig sammen?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Måske ikke ligefrem lykken, men meget sjovt, når du får bugt med den første nervøsitet. Og hvis du trænger til at date, er det da oplagt lige at snuse til det lokkelokke?

      Hvorfor skal disse forskelle, vi ikke ofrer på bålet, kun slide på mændenes budget? Det forstår jeg ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ok, vil så overveje det. Det ligner jo heller ikke at der er et alternativ.. dammit. Og holy crap du fik fyret op under kommentarfeltet med den her, haha.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • O Brother

    Og der kom 2012-argumentet mere eller mindre i brug. Shame on you M.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tænkte nok, en bror eller to ville føle sig ramt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • O Brother

      Er rørende enig i resten af teksten. Men året ‘2012’ bærer ikke noget i sig selv. Tid er ikke nødvendigvis lig med mere ligestilling.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Du har ret i al din visdom. Men 2012 skal jo bare markere en afstand til de gode gamle dage, hvor kvinder fx ikke krævede ligeløn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • O Brother

      Jeg forstår, men det er en retorisk glidebane. Vi lever trods alt i 2012 og burde vide bedre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er all for at man deler regningen, eller selv betaler det hele, vil helst ikke stå i gæld til nogen, slet ikke en fremmed mand (eller dame)… men når det gælder selve diskussionen ligestilling, så tror jeg ikke, at man kan komme uden om, at der er nogle forskelligheder, som aldrig ændrer sig – heller ikke selvom vi skriver 2012.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Klart. Mænd og kvinder er ikke ens. Tænker du på noget bestemt?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, jeg tog udgangspunkt i mig selv. Jeg tror, vi (kvinder og mænd) er wired helt forskelligt fra naturens side, så selvom vi (jeg) har de røde strømper på og vil og kan lige så meget som alverdens mænd, så vil jeg i bund og grund allerhelst have en “skaffer”, når jeg kommer hjem og det betyder, at selv om vi har delt regningen, så er jeg nødt til at kunne mærke noget “maskulint” fra ham, et eller andet der beroliger mit urmenneske med, at han kan passe på mig. Tror jeg…

      Så selvom jeg er enig med dig i at kvinder ikke bare skal rende rundt og nasse på tilfældige mænd (jeg ville altså ende med at synes, at jeg skyldte dem noget), så synes jeg nogengange, at ligestillingsdebatten er gået for vidt, når den ikke længere handler om at give alle lige rettigheder, men handler mere om, at man helst ikke må lande i de her forhadte kønsroller i 2012. Så meget at jeg personligt kan blive i tvivl om, om jeg er helt forkert skruet sammen, fordi jeg føler mig helt naturligt indstillet til føle mig mest tryg med en mand, som udstråler de her maskuline værdier og i øvrigt befinder mig enormt godt i rollen som moderlig og omsorgsfuld og drømmer mere om familie end karriere.

      Jeg tror det var det jeg tænkte på – her er vist stof til et blogindlæg i sig selv…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak for svar. Men argh, hvad så med dem, der hverken tænder på penge, muskler eller store armbevægelser. Som allerhelst bare vil have en sjov, smuk kæreste med hjerne! Begynder at frygte, det er mig, der er forkert skruet sammen. Måske er jeg bare en mand.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Når man først har gang i noget giver det en fællesskabsfølelse, at man skiftes til ‘at give en omgang,’ men det modsatte, hvis det kun er den ene, der betaler. For mig ville det – på en første date – være lige så akavet, at HAN betalte, som hvis HAN begyndte at made mig med en gaffel.
    Jeg synes mænd er ekstremt usexede, når de behandler mig som en fra en anden planet, der skal have særbehandling, og jeg får lyst til at moone og bøvse. Men jeg er nok heller ikke det mest modne og feminine menneske.
    Og – du skal på date! DET glæder jeg mig til at høre om. Han er heldig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Er glad for, du er med mig her Maria! Ved endnu ikke, om jeg skal på date. Kommer jo an på, om han skriver til mig. Men hvis ikke opretter jeg snart datingprofil igen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • I princippet er jeg enig med dig M og jeg forventer på ingen måde at han betaler fordi han er en “han”. Men så alligevel: Er det med at mænd som regel betaler på de første dates ikke bare en praktisk måde at sikre at parternes udgifter til daten bliver nogenlunde udlignet?

    Jeg mener: Hvor mange mænd bruger timer inden en date på at smøre alt muligt (dyrt!) gejl i ansigt, hår og på resten af kroppen? Og selvom de begge lige smutter forbi frisøren inden daten, så koster herreklip altså kun en brøkdel af hvad en dameklip + eventuel farve koster. For slet ikke at tale om at det nok er de færreste mænd der lige køber nyt tøj og nye sko fordi de skal på date…

    Alene de der selvsiddende strømper kvinder har det med at iføre sig til dates koster 100 kr. pr. par, og de holder kun den ene gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • O Brother

      Interessant indlæg.

      1. Du beskriver sminke som ‘alt muligt gejl’. Vil det sige at du kun påfører krigsmalingen for mandens skyld eller får du intet ud af det selv? Hvis du kun tager det på når manden betragter dig og tager det af umiddelbart efter og desuden smider resten af sminken ud hvis du ikke skal se ham igen, giver det mening – ellers ikke.

      2. Købe nye sko fordi du skal på date? For det første lyder det som en udgift du med fordel vil kunne spare væk i finanskrisetider, men hvis du absolut må købe nye sko hver gang håber jeg ikke du går på for mange dates. Det løber hurtigt op og igen bliver du nødt til at smide dem væk hvis du ikke skal se ham igen og regnskabet skal gå op. Spild af sko.
      For det andet: let’s cut the bullshit. Noget af det første kvinder lægger mærke til ved en mand er hans sko. Og nej, pæne herresko kan ikke købes i Aldi. Og ja, mænd har mere end et par sko.

      3. Selvsiddende strømper? Hmmm, på første date behøver I vel ikke få et forhold til hvilke strømper du har på.

      Kort sagt: hvis vi følger argumentet om ‘udgiftsudligning’ kan I jo passende på første date sammenligne kvitteringer og lave regnskab. Så slipper I også for den akavede stilhed der kan opstå… eller… I kan mødes som voksne og betale hver for sig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      @Mette Ja, kunne vi få lidt ligestilling på frisørregningen tak! Forstår ikke, hvorfor mænd slipper så billigt der.

      Men bortset fra det. Flere af mine kærester har brugt længere tid foran spejlet end mig og lige så mange penge på tøj. Kønnet spiller vist ikke den store rolle, når vi taler forfængelighed.

      @O Brother. Velkommen på banen! Bare til info. Der findes faktisk folk, der flasher selvsiddende strømper på 1. date.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det var åbenbart ikke tydeligt at mit indlæg var ment humoristisk og var skrevet med et glimt i øjet…

      Jeg kan personligt ikke hidse mig så meget op over hvem der betaler hvad – måske fordi jeg forventer at betale min del (eller give næste gang hvis der bliver en næste gang). Hvis han vil betale, siger jeg tak, for det er i mine øjne en fin gestus.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • O Brother

      Glimtet gik begge veje Mette.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ene behøver jo ikke at udelukke det andet. Jeg synes også at ligestillingsdebatten er skredet ud i nogle mærkelige principielle hjørner. Jeg går ind for ligeværd – for det er et fint ord, som betyder meget mere end ligestilling. Jeg vil ikke stå lige med en mand – jeg vil formentlig gerne stå et andet sted end ham, som er lige så meget værd.

    Jeg vil gerne have en mand, som Blå Solskin, som “udstråler de her mandlige værdier” men som samtidigt er “en sjov, smuk kæreste med hjerne”… (JO! Man kan godt få i pose og i sæk)

    Det betyder ikke at “personen med penis skal punge ud” altid (eeeeelsker det udtryk), men at man nogle gange godt vil føle sig liiidt som en fin lille prinsesse og blive vartet op af en mand, der skruer låget af glassene, holder døren, byder én ud på middag osv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ha, her er det vist passende at smide et link til den aften, hvor en maskulin mand ringede på min dør for at redde Stop det dogs liv. Meget meget sødt.

      Jeg kan godt lide, når en mand viser den slags omsorg. Ligesom jeg elsker, hvis han kan fiske, lave mad, lappe mine bukser eller hænge lamper op. Om du kalder det ligestilling eller ligeværd er jeg ret ligeglad med.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jamen det er så sandt. Han er heroisk på den måde. Tropper op for at forsvare mig mod de anonyme bloggere. Men det er også ham der syer knapper i, når der tabes knapper (hans eller mine).

      Grunden til at jeg skelner mellem ligeværd og ligestilling er at jeg synes ligestillingsdebatten (i medierne, ikke her) er helt off. Eksempelvis problematiseringen af at der er flere kvinder i omsorgserhverv. Det er ikke et problem. Det er en principiel ligestilling der stiles efter, og det er jo fjollet. Så jeg reagerer ikke på det at du ikke har råd til at ta’ på date, for man skal ikke ta’ på date hvis man ikke har råd til selv at betale, I agree. Men bare den sag som dig og Blå Solskin havde kørende… Jeg kunne bare ikke finde ud at at svare direkte på den.

      Sikke et aktivt kommentarfelt, M.! Det er feeeedt, synes jeg. Dårligt for dagens arbejdsindsats her på kontoret, men hey…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg forstår. Og er enig. Intet problem, at mænd og kvinder vælger forskellige erhverv. Hvis blot disse erhverv lønnes og vurderes retfærdigt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Åh hvor er jeg enig! Jeg kan slet ikke forstå det med “den med penis punger ud” (udtrykket er der i mod skønt, meget billedskabende). Jeg ville ikke selv passe ind i den verden, hvor jeg så skulle ligne et eller andet feminint, blødt væsen og få trukket stolen ud og sådan. Det er helt sikkert, at jeg så ville “komme til” at være yderst frastødende for at kompencere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Netop! Jeg spræller også med arme og ben, når nogen forsøger at presse mig ned i sådan-er-kvinder-kassen. Det er ikke noget kønt syn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • HØRT! Min første kommentar på din blog bliver et rørende enigt et! Jeg betaler selv min del, tak.
    Hvad nu hvis man ikke ønsker at se manden igen, så har man jo lige prostitueret sig selv for en middag/kaffe/film og synes egentligt let an kan komme til at “skylde”…. Næ tak, jeg tjener mine egne penge og betaler selv for min del. Som jeg også forventer at en date gør.
    Og nu er der jo ingen regler for hvad an skal lave og hvor højt barren skal sættes. Min erfaring lærte mig IKKE at sige ja til en middag på første date. Prøvede en enkelt gang eller to at manden var HELT forkert, på alle måde, og så tager det edderrødme laaang tid at tygge sig igennem en 3-retters menu. (Bestiller mænd 3 retter for at holde på en???)
    Næ, en kop kaffe eller en gåtur er rigeligt for mig til at starte på. Mødes om eftermiddagen, og så kan man jo forlænge daten, hvis man lyster. Og hvis ikke, så er hele dagen/aftenen ikke spilt. Og det gælder jo begge parter :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Enig. Jeg siger heller ikke ja til stor middag på første date igen. Kaffe eller vin er fint. Ville dog ikke tænke, at jeg “skyldte” andet end penge, hvis manden betalte.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hørt! Helt enig! Frem med pengene, damer! ……..

    (Men hvis jeg nu selv gerne vil betale (hvilket jeg jo engang imellem gerne vil) – og du kan mærke på mig, det ikke er for at få noget igen (hvad får man egentlig for en kop kaffe? Et solidt håndtryk?), så må du gerne lade mig gøre det. Når man nu ikke hører til de tonstunge, jernløftende MÆND, så er det rart engang imellem alligevel at føle sig som en slags mand, omend på et lidt billigt grundlag)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ha, jamen så er du vel ikke enig? Og hvorfor sidder din mandighed i dankortet? Argh. Jeg forstår det ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg håber ikke min mandighed kun sidder i Dankortet, men der er forskel på teori og praksis.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Norddamen

    Som ivrig psykologi student, som det siste året er blitt proppet med informasjon om kjønnsroller og diskriminering mot kvinner,har jeg tenkt meg å skrive et ekstremt langt (og sikkert irriterende) innlegg som ikke passer inn i bloggformatet. jeg håper de av dere som gjerne vil være små prinsesser og som støtter dere på argumenter om at menn og kvinner er forskjellige fra naturens side for å forsvare hvorfor mannen skal ta regningen når dere er på date, tar dette i betraktning:

    Hvis han skal ”passe på deg” og betale for alt, sender du samtidig ut signalet at du ikke kan ta vare på deg selv. Hvis du ikke kan passe på deg selv, sier du indirekte at du er ”liten”, og med det følger sammenligningen med et barn. Og fordommen om at du vet mindre og er mer hjelpeløs en ham. Hvis du samtidig bruker din søte lyse stemme, ler av alt han sier, og elsker at han kaller deg for sin ”skatt”, opprettholder du ikke bare oppfattelsen av at du er som et barn, men også at du er hans eiendom. En oppfattelse som lever i beste velgående i ”2012”, og som blant annet fører til at svært mange drap og voldshandlinger begås av sjalu menn som mener de kan behandle kvinnen som de vil. Selvfølgelig har denne tilgangen mange fordeler for deg; du kan manipulere ham til å gjøre alt mulig for deg, få ham til å være en ordentlig ”gentleman” og sørge for at du får alle de tingene du trenger, men samtidig signaliserer du at du ikke kan argumentere for deg selv. Så kan du protestere så mye du vil, når han ikke tar deg seriøst når dere er uenige og istedenfor å vurdere det du har å si, avfeier det med at du er ”hysterisk”.

    Fra de er helt små lærer jenter å være passive. Hvor mange eventyr, tv-serier og Disney filmer for barn kan du ramse opp, hvor det er en kvinnelig hovedrolle som handler aktivt og som ikke må reddes ut av situasjonen av en mann? Og selv om du kan ramse opp noen, vil du se at dette er unntaket. Denne stereotype oppfattelsen av kvinner som passive små prinsesser, fører til handlingslammelse og kan være med på å forklare hvorfor kvinner er overrepresenterte blant de som utvikler depresjoner, for ikke å snakke om spiseforstyrrelser. Som den ”lille prinsessen” du gjerne vil være, bidrar du aktivt til dette, samtidig ødelegger du for de kvinnene som faktisk gjerne vil ha en karriere i mannsdominerte yrker, og begrenser deres muligheter. Det forventes for eksempel av kvinner at de skal være ”bløte”, varme og omsorgsfulle, men hvis de viser disse kvalitetene blir de regnet som uegnet til lederposisjoner. Vi forventer derimot at menn skal være mer bestemte, handlende, kontrollerende, dominante og selvsikre. Egenskaper vi synes egner seg godt hos en leder. Hvis en kvinne derimot har disse egenskapene blir hun raskt betraktet som ”følelseskald” og blir negativt evaluert fordi hun ikke oppfører seg som ”en lille prinsesse”. Det er ikke langt herfra, til å avfeie hele feminist bevegelsen som ”en gruppe kvinner som hater menn”.

    Når kvinner blir fortalt at de ikke er like gode til matematikk som menn, gjør de det dårligere enn menn på matematikk prøver. Når de blir fortalt at kvinner og menn er like gode til matematikk gjør de det like godt som menn. Med andre ord; stereotype oppfattelser av kjønn, kan påvirke oss og begrense oss, uten at vi er beviste om det. Så kom ikke til meg og si, at vi bare er født forskjellig og sånn er det. JA, vi er forskjellige fra naturens side, og jeg kan godt skrive side opp og side ned om disse forskjellene, men en ting er sikkert; det er ingen god argumentasjon for at han skal betale regningen når dere er på date. Vi skal generelt være svært forsiktige med å bruke naturen som argument for å opprettholde kjønnsroller. Menn skiller seg foreksempel også fra kvinner på den måten at de kan få barn hele tiden, og potensielt kan gjøre en ny kvinne gravid hver dag eller hver time, men det er ikke ensbetydende med at vi går ut å kjemper for at menn ikke trenger å tilbringe tid med deres barn, eller gjerne må ha flere koner?

    Så neste gang du er på date, og trekker frem ”lille prinsesse” kortet, så husk på hva du opprettholder ved å gjøre det. Jeg skal ikke late som at jeg ikke til tider tar meg selv i å benytte ”lille prinsesse” strategier, og nyter godt av de fordelene det fører med seg. Men jeg vil gjerne jobbe aktivt med meg selv for å la være, og ser på det som en uvane som kan endres. Hatten av for M, som i forveien er så bevist på dette.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Norddame, jeg tror, du skal være psykologisk gæsteblogger her i amarOrama! Elsker din lange kommentar, selvom jeg pludselig bliver meget bevidst om min lyse stemme.

      Og hvor er jeg bare megastolt over at have sådan en sej svigerinde!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Norddame, interessant indlæg. Flere gode pointer.

      Du har ret i, at det let kan blive en glidebane at opføre sig som en prinsesse – hvilket jeg i øvrigt hverken kan udlede ud fra ovenstående kommentarer eller tror, der er mange af oRamas (kvindelige) læsere, der gør – men kan det modsatte ikke også blive en glidebane? Altså, at kvinden opfører sig mere koldt og manden mere varmt.

      Hvor lige skal mænd og kvinder være? Hvor meget skal vi nærme os hinanden? Hvilke punkter er det, du mener vi skal være mere ens på? Og med hvilket formål?

      Skal mænd og kvinder have lige muligheder for uddannelse og arbejde? Ja selvfølgelig! Skal vi have lige løn? Ja ja ja! Må jeg betale for min dates kaffe? Hvis jeg har lyst og hun ellers er selvstændig og intelligent, hvorfor så ikke?

      Hvad er målet? At mænd og kvinder er så lige på så mange punkter som muligt? Hvordan måler man i øvrigt det?

      (og selv om det tager lidt af spændingen og morskaben ud af debatten: til et vælgermøde på Hatten for 6-7 år siden spurgte jeg Christine Antorini: “hvornår vil du sørge for at mænd tvinges til barsel?”)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Nu ved jeg jo ikke, hvad Norddamen vil svare.

      Men hvorfor skal du ikke betale min kaffe/vin/biografbillet? Fordi det ville være lige så mærkeligt som, hvis jeg betalte din kaffe/vin/biografbillet. Vi kender ikke hinanden, mødes for at undersøge, om der her kunne gemme sig et kæresteforhold og skulle meget gerne skilles uden at skylde hinanden noget.

      Hvis vi senere blev kærester, og det viste sig, du var milliardær, ville jeg ikke rynke det mindste på næsen over, at du forærede mig en jetjager og badede mig i diamanter. Ligesom jeg heller ikke har problemer med at svinge dankortet, når min kæreste har lommesmerter.

      Og flytter vi sammen, står den på fælles økonomi. Så ved du det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg føler skam på ingen måde, du skylder mig noget, hvis jeg giver dig en kop kaffe. Og jeg vil lige understrege, at hvis det var mere end en kop kaffe på første date, ville jeg også høfligt foreslå, at vi delte regningen. Og og og…jeg har faktisk også været på et par dates, hvor HUN, betalte for kaffen! OH MEIN GOTT!!!

      Hmmm….men du har jo sådan set ret. Jeg ved ikke, hvad det er, jeg kan bare konstatere, at jeg oftest betaler for kaffe, når jeg er på date. Måske er det ren høflighed, som der var en, der var inde på længere oppe. Eller måske er det min UR-MAND, der banker sig på brystet. Jeg ved det ikke.

      Jeg vil huske budskabet om fællesøkonomi, kære amarOrama. Måske tilsammen vi kan få råd til stigen til en jetjager?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Måske kan Actionbror skaffe os en brugt helikopter billigt. Lidt sjovere end en stige.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er en meget klog kommentar Norddame og jeg er slet ikke uenig selvom det var mig, der bragte naturen ind i billedet. Det skulle ikke menes så bogstaveligt, at vi skal opføre os som små prinsesser og lade manden hive pungen op af lommen, forsørge os, tage beslutninger om økonomi osv. Tvært imod! Nu har jeg aldrig været på en date, så jeg har svært ved at tale med om, hvem der betaler – jeg betaler altid for mig selv, bor alene, har styr på min økonomi og der er ingen, der kender mig, der ved deres fulde fem ville kalde mig for en prinsesse, men jeg har en kammerat, der engang kaldte mig for en stodder. Så det med naturen var altså ikke et udtryk for at ville stoppe ligestillingen.

      Grunden til at jeg bragte naturen ind i det, er fordi jeg ellers ikke ved, hvordan jeg skal forklare, at jeg på trods af at være en frigjort kvinde, med masser af meninger, synes der skal være plads til en forskel i hvordan vi gebærder os. En stor del af grunden til at mænd og kvinder er forskellige er helt sikkert bygget på traditioner og opdragelse, noget jeg stiftede bekendtskab med i dybden, da jeg skrev om kønsroller i Mexico og deres betydning for fænomenet “Las Muertas de Ciudad Juarez”, men helt dybt inde så spiller naturen altså også en rolle, men ikke i en grad, hvor jeg mener at vi skal begynde at opføre os uciviliserede eller begynde at tilbagerulle udviklingen.

      Der hvor ligestillingsdebatten skrider for mig, er der hvor en kvinde er nødt til at opføre sig “følelseskoldt”, for at blive taget seriøst som leder, der hvor f.eks. min naturlige sårbarhed ville komme til kort, det er vel først rigtig ligestilling, hvis det enkelte menneske kan være tro mod sig selv uden at blive sat i bås. Hvis jeg er tro mod mig selv, så ønsker jeg mig en familie, med mand og børn, som jeg kan lade mit store behov for at være omsorgsfuld gå ud over og et job, hvor jeg kan brillere hver dag uden at gå på kompromis med overskuddet til familien.

      Det gør mig ikke til modstander af rødstrømpebevægelsen, men jeg er til gengæld modstander af, at jeg skal føle mig forkert, fordi jeg ikke har et højt ønske om en stor karriere og det er dér, jeg helt personligt føler, at ligestillingsdebatten har bevæget sig hen.

      Jeg ved efterhånden ikke om det her giver mening, tror ikke kommentarfeltet er beregnet på at skrive så meget – jeg har i hvert fald mistet overblikket….

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Norddamen

      @ Det knapt så unikke snefnug: Du må gjerne spandere en kopp kaffe, men ikke bruk ditt kjønn som argument for hvorfor du gjør det. Og jeg mener ikke at likestilling betyr at vi skal oppføre oss ens, men vi skal ha muligheten til å kunne gjøre det, uten at det blir negativt oppfattet. Om jeg vil tvinge deg i barsel? nei, men jeg synes du fortjener samme rett til barsel som kvinner har. Og jeg synes din rett til å se dine barn og ha myndighet over dem, skal vurderes ut i fra hvor godt du egner deg som forelder, og ikke ditt kjønn. Menn står ofte dårligere stilt i slike saker grunnet deres kjønn.

      @Blåsolskin: Jeg synes ikke det å være hjemmeværende mor går i mot likestilling, så lenge du ikke bruker ditt kjønn som argument for hvorfor du vil være hjemme, for det finnes kvinner som ikke har det samme behovet som deg, og som er like mye ”kvinne” for det. Og hvis din mann gjerne vil ta halve barselpermisjonen, så slå ikke ”kvinnekortet” i bordet. Barn som vokser opp med enslige fedre, eller to fedre, utvikler seg like godt som andre barn.

      @ Amarorama: Som alle amarorama lesere sikkert godt forstår, er jeg svært glad i min svigerfamilie, og er veldig stolt av deg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Deniz brøgraad

    Oh reberbanegade elsker den gade har boet der i 3 år:-)
    Selvfølgelig betaler vi kvinder selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bodil

    Ej.. Er vi nu tilbage i de frigjorte 70’ere? Er det virkelig så slemt, at bevare en forskel på kvinder og mænd og at anerkende, at der er særlige traditioner indenfor kurtiseren? Jeg mener, jeg vil da til enhver tid tilbyde at betale min del på en date, men vil da aldrig insistere. Jeg synes det er det skønneste når en mand bare betaler som en selvfølge og verfer ens tilbud om at betale for sit eget af vejen. Hvis ikke mænd må vise at de er mænd og kvinder at de er kvinder, og hvis alt det galante, romantiske og gentleman’ske brydes ned, bliver det da først kedeligt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Haha, jamen så er vi jo bare vildt uenige. Jeg anerkender, der findes traditioner omkring regningen, men opfatter dem som hule, forældede, misvisende. Og kan overhovedet ikke se det mandige i, at en mand betaler min kaffe. Ligesom jeg heller ikke føler mig specielt kvindelig ved at betale hans kaffe.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sælger skindet, før ansættelseskontrakten er skrevet under