Mr. Wrong 11 – Stalkeren

Har overhovedet ikke tid til at blogge og kommer først hjem kl. lort i aften, men så er det jo heldigt, at jeg skrev om Mr. Wrong 11 allerede for et år siden.

Han hed Sune. Gemte sig i busken ude på vejen, og når jeg gik ned til døgneren for at købe lørdagsslik fulgte han efter. På afstand. Stod og lurede bag et træ. Eller omkring et hjørne.

Det gjorde han forresten ligegyldigt, hvor jeg gik hen. På alle ugens dage. Indtil jeg i raserianfald råbte foran de andre på skolen, at han var et klamt svin, der bare skulle skride.

Forkerthedsanalyse
Alt for creepy indgangsvinkel til bejleriet.

Fortsættelse følger

Glommensgade
Glommensgade

M for Manuel

Jeg købte mit første spejlreflekskamera, da jeg var 16.

Hvilket vil sige.

At jeg i 22 år har ignoreret en hel masse knapper.

At jeg i 22 år har lænet mig op ad den kroniske indstilling, der hed automatisk.

At jeg i 22 år har slæbt kamera med til fester, på ferie, i byen, på arbejde og knipset og knipset uden nogen sinde selv at bestemme, hvordan billederne skulle se ud.

At jeg i 22 år skulle lige til at kigge i manualen, der ligger i bunken, i bunden af skuffen, og glemte det igen.

At det tog 22 år at tage mig sammen.

Men nu er det slut.

Jeg har været på aftenskole. FOF. Hvor vi lærte om ISO-tal, lukkertid, blænde og den slags. En helt ny verden.

Så nu springer jeg ud i det. Rigtig fotografering. Det bliver helt vildt.

Nej, dette var heller ikke et sponsoreret indlæg. Ja, billedet er gammelt og taget på automatisk ligesom de næste 1.000 billeder i arkivet. Nej, kurset var ikke dyrt. Tror jeg gav 500 kr. for to aftener. Ja, jeg vil helt klart anbefale det. Men slap nu af med alle spørgsmålene og prøv denne her smarte kamerasimulator.

Richard Mortensens Vej
Café 8Tallet, Richard Mortensens Vej

Mr. Wrong 10 – Grandfætteren

Nå jo, så var der også min grandfætter. Torben. Som havde strithår.

Ikke at forveksle med det senere tryllehår, der krævede voks og kramning og intens stirren i spejlet for at lægge sig i det helt rigtige, søvnige og tilfældige rockstjernelook.

Nej firserstrit, hvor håret sirligt blev redt igennem med en kam, fra pande mod nakke, så strå efter strå pegede opad, som en nydeligt arrangeret nålepude. Godt hjulpet på vej af pink eller grøn gele.

Alle drenge havde strithår.

Men Torbens strithår var særligt. Hverken for kort og straffefanget eller for langt og bøvet. Perfekt længde. Lyst og blødt.

Jeg mødte ham til en familiefest på Samsø. Med suppe, steg og is, nye ansigter og blomstrede tapeter. Jeg husker ikke, hvad vi snakkede om. Kun at han var flot, at håret sad, som det skulle, og at fra nu af skulle vi skrive sammen.

Og det gjorde vi så. Men i første brev, jeg åbnede fra ham, lå der en halskæde. Med hans navn. En Torben-halskæde!

Nej, det gad jeg altså ikke.

Forkerthedsanalyse
En Torben-halskæde! Garanteret han også er typen, der kræver fælles mailadresse, maser sig med ind på kærestens Facebookprofilbillede og hele tiden siger “vi synes”. I øvrigt frygter jeg, mit færøske blod ikke tåler yderligere indavl.

Fortsættelse følger

Tovelillevej
Tovelillevej

Older posts