Det er som om, at visse grupper i befolkningen ynder at fremstille X Factor som blot endnu et reality show. Et fordummende, white-trash no-life tidsspild. Et tv-program som folk med uddannelse (en rigtig uddannelse) i hvert fald ikke ser.
Spørgsmålet er blot: Hvorfor er det så, vi ALLE ser det alligevel (Også dem som løgnagtigt påstår, at de ikke ser det)? Svaret findes i de tre dommere, deres musikalske opdragelsesprojekter og deres smagsdommeri.
Vi er ikke vidner til en simpel sangkonkurrence, hvor unge mennesker dyster om at blive en ny stjerne. Please…vi ved alle, at det værste, der kan ske for deltagerne, er, at de rent faktisk går hen og vinder. Førstepræmien er, gennem samtlige sæsoner, generøst blevet overrakt af den danske befolkning: Det-kan godt-være-vi-har-stemt-og-heppet-på-dig-men-du-er-NETOP-DERFOR-ikke-en-rigtig-sanger-we-made-what-you-who-you-are-prisen. Signeret af Hr. Jantelov.
Nej vi er vidner til noget helt andet. En voldsom værdikamp mellem danskere. Vi identificerer os ikke med deltagerne, men med dommerne. Og spørgsmålet er enkelt: Hvad vil vi med vores liv? Vil vi feste og hygge os, skrue højt op og bare skråle/svømme med strømmen? Her kan vi jo alle være med. Eller vil stoppe op, insistere på, at der er mere end kopier og nemme løsninger….højne standarden og tænke nyt. Altså udvikle os som mennesker og hylde individet for netop at være et individ!
Blachman giver udtryk for værdikampen: “Sikke en flot scene vi har i år…se blot alle disse lys…man skulle tro, man var med i hvem ville være millionær! Men hvem vil være millionær? Jeg vil blot være lykkelig”.
Hvis du tror, at X Factor er fordummende, så er du dum. Vågn op! Tag et standpunkt, meld dig ind i kampen. Og indrøm du ser X Factor. Det ved vi jo allerede, at du gør.
I en modereret udgave, uden VOLDSOM værdikamp og folk, der lyver og er dumme, er jeg enig. Jeg ser X Factor pga. DOMMEN. Både dommernes og seernes.
Fordi jeg elsker at håbe, den “gode smag”, eller mindre dårlige smag, vinder over den dårlige. At Blachman vinder over Cutfather.
Og fordi jeg får lov til at føle mig højt hævet over resten af Danmark, når seerne stemmer sådan en som sidste års Patricia hjem til fordel for et eller andet ligegyldigt indslag, jeg allerede har glemt.
Så sidder jeg der med min lækre smag og retfærdige harme og er meget bedre end alle jer andre. HA!
SuperPolle
27. februar 2012 d. 23:58
Åh Bror har sikkert ret.
Bortset fra en lille detalje.
Jeg ser ikke ikke X Factor.
Ama’r!
Naaaaaaaaaaaaarj, ik os dig!?
Ja, for jeg ser jo Mentalist på TV3, og ALLE ved, det er bedre og klogt og intellektuelt stimulerende.
Oh yes. Og jeg nyder det endda.
Men så er det jo meget godt :) Alliwl.
Alles gut.
Yrk, det skete også for en sydhavnsblogger uden liv.
Måske skulle vi lave en klub.
Men så skulle vi lave noget sjovt også, ik? Eller spise en masse slik imens? Eller dele en flaske vin?
Ja til det hele.
Deal. Så laver vi sgu en klub. Så kan x-factor kun blive sjovt
X Factor ER sjovt!
Jeg ser det også i provinsen….
Altså Amagerikanske bloggere på tur ser det også!
Naturligvis!
Øhhh, hvad da?
Hvor sødt og uskyldigt. X Factor selvfølgelig!
Det er på tide at Actionbror gør entré
Det er som om, at visse grupper i befolkningen ynder at fremstille X Factor som blot endnu et reality show. Et fordummende, white-trash no-life tidsspild. Et tv-program som folk med uddannelse (en rigtig uddannelse) i hvert fald ikke ser.
Spørgsmålet er blot: Hvorfor er det så, vi ALLE ser det alligevel (Også dem som løgnagtigt påstår, at de ikke ser det)? Svaret findes i de tre dommere, deres musikalske opdragelsesprojekter og deres smagsdommeri.
Vi er ikke vidner til en simpel sangkonkurrence, hvor unge mennesker dyster om at blive en ny stjerne. Please…vi ved alle, at det værste, der kan ske for deltagerne, er, at de rent faktisk går hen og vinder. Førstepræmien er, gennem samtlige sæsoner, generøst blevet overrakt af den danske befolkning: Det-kan godt-være-vi-har-stemt-og-heppet-på-dig-men-du-er-NETOP-DERFOR-ikke-en-rigtig-sanger-we-made-what-you-who-you-are-prisen. Signeret af Hr. Jantelov.
Nej vi er vidner til noget helt andet. En voldsom værdikamp mellem danskere. Vi identificerer os ikke med deltagerne, men med dommerne. Og spørgsmålet er enkelt: Hvad vil vi med vores liv? Vil vi feste og hygge os, skrue højt op og bare skråle/svømme med strømmen? Her kan vi jo alle være med. Eller vil stoppe op, insistere på, at der er mere end kopier og nemme løsninger….højne standarden og tænke nyt. Altså udvikle os som mennesker og hylde individet for netop at være et individ!
Blachman giver udtryk for værdikampen: “Sikke en flot scene vi har i år…se blot alle disse lys…man skulle tro, man var med i hvem ville være millionær! Men hvem vil være millionær? Jeg vil blot være lykkelig”.
Hvis du tror, at X Factor er fordummende, så er du dum. Vågn op! Tag et standpunkt, meld dig ind i kampen. Og indrøm du ser X Factor. Det ved vi jo allerede, at du gør.
/Actionbror
Og hvilken entré!
I en modereret udgave, uden VOLDSOM værdikamp og folk, der lyver og er dumme, er jeg enig. Jeg ser X Factor pga. DOMMEN. Både dommernes og seernes.
Fordi jeg elsker at håbe, den “gode smag”, eller mindre dårlige smag, vinder over den dårlige. At Blachman vinder over Cutfather.
Og fordi jeg får lov til at føle mig højt hævet over resten af Danmark, når seerne stemmer sådan en som sidste års Patricia hjem til fordel for et eller andet ligegyldigt indslag, jeg allerede har glemt.
Så sidder jeg der med min lækre smag og retfærdige harme og er meget bedre end alle jer andre. HA!
Åh Bror har sikkert ret.
Bortset fra en lille detalje.
Jeg ser ikke ikke X Factor.
Ama’r!
Jeg tror dig. Hvis du tror, jeg aldrig har set Star Wars, Ringenes Herre og Harry Potter.