O Brother in da house

M for Manuel

Jeg købte mit første spejlreflekskamera, da jeg var 16.

Hvilket vil sige.

At jeg i 22 år har ignoreret en hel masse knapper.

At jeg i 22 år har lænet mig op ad den kroniske indstilling, der hed automatisk.

At jeg i 22 år har slæbt kamera med til fester, på ferie, i byen, på arbejde og knipset og knipset uden nogen sinde selv at bestemme, hvordan billederne skulle se ud.

At jeg i 22 år skulle lige til at kigge i manualen, der ligger i bunken, i bunden af skuffen, og glemte det igen.

At det tog 22 år at tage mig sammen.

Men nu er det slut.

Jeg har været på aftenskole. FOF. Hvor vi lærte om ISO-tal, lukkertid, blænde og den slags. En helt ny verden.

Så nu springer jeg ud i det. Rigtig fotografering. Det bliver helt vildt.

Nej, dette var heller ikke et sponsoreret indlæg. Ja, billedet er gammelt og taget på automatisk ligesom de næste 1.000 billeder i arkivet. Nej, kurset var ikke dyrt. Tror jeg gav 500 kr. for to aftener. Ja, jeg vil helt klart anbefale det. Men slap nu af med alle spørgsmålene og prøv denne her smarte kamerasimulator.

kameracafeottetalletamageramarorama
Café 8Tallet, Richard Mortensens Vej

   

8 kommentarer

  • Du er dælme god ti at styre den der automatisk-knap. Er spændt på hvad du kan med alle de andre. Snart skal vi jo på safari så!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg blev så glad, da jeg lærte at sætte min ISO op. Så glad, at jeg stadig ikke har fået taget mig sammen til at lære andet end det :) sådan et kursus lyder smart!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Kan kun sige: Skynd dig at tage det kursus, før der pludselig er gået 22 år.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes et af de svære spørgsmål i foto (ud over hvordan man tager gode billeder) er spørgsmålet: at postprocessere eller ej? Man kan lidt mere når man lærer at styre sin blænde, lukkertid, ISO, osv., men man kan MEGET mere, hvis man går ind i hele postprocesseringsverdenen.

    Og som udgangspunkt er jeg imod det. For sådan så verden jo ikke ud. Det er jo at snyde. Og så alligevel ikke. For er det ikke også at snyde at stille på blænde, lukkertid og ISO? Og hvis man virkelig skal blive nørdet, så er kameraets optik jo bare én måde at se verden på: kameraet har en, vi har en….det hele afhænger af “øjnene” der ser (noget med bølger, frekvenser og andet fysikgejl).

    Men der vil helt sikkert være nogle situationer (mørke), hvor du kan få et “bedre” billede ved at skrue på knapper (og et stativ), så bottomline: skru på de knapper….se om det gør dig glad.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tror nu, den største forskel, med mine nye knapper, bliver dybdeskarpheden!?

      Forstår slet ikke uviljen mod billedbehandling. Der jo bare er en digital udgave af mørkekammeret. Og som du selv siger, snyder man jo allerede ved at vælge ISO.

      Ved godt, at nogen skejer helt ud med farver og striber og mærkelige effekter, men billeder, der for alvor er pimpet op, bliver alligevel alt for kedelige at kigge på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Well, hvis jeg skal være helt/næsten ærlig, så er der to dele af det: 1) jeg er doven og 2) man kan forsvinde ind i en hel verden og bruge al sin tid på at behandle og finpudse….det synes jeg jo ikke var meningen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Er bare taknemmelig for, at tiden med at fremkalde egne negativer er forbi. En enkelt fejl, og hele filmen var ødelagt. Alt for nervepirrende!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

O Brother in da house