Nå jo, så var der også min grandfætter. Torben. Som havde strithår.
Ikke at forveksle med det senere tryllehår, der krævede voks og kramning og intens stirren i spejlet for at lægge sig i det helt rigtige, søvnige og tilfældige rockstjernelook.
Nej firserstrit, hvor håret sirligt blev redt igennem med en kam. Fra pande mod nakke. Så strå efter strå pegede opad, som en nydeligt arrangeret nålepude. Godt hjulpet på vej af pink eller grøn gele.
Alle drenge havde strithår.
Men Torbens strithår var særligt. Hverken for kort og straffefanget eller for langt og bøvet. Perfekt længde. Lyst og blødt.
Jeg mødte ham til en familiefest på Samsø. Med suppe, steg og is, nye ansigter og blomstrede tapeter. Jeg husker ikke, hvad vi snakkede om. Kun at han var flot, at håret sad, som det skulle, og at fra nu af skulle vi skrive sammen.
Og det gjorde vi så. Men i første brev, jeg åbnede fra ham, lå der en halskæde. Med hans navn. En Torben-halskæde!
Nej, det gad jeg altså ikke.
Forkerthedsanalyse
En Torben-halskæde! Garanteret han også er typen, der kræver fælles mailadresse, maser sig med ind på kærestens Facebookprofilbillede og hele tiden siger “vi synes”. I øvrigt frygter jeg, mit færøske blod ikke tåler yderligere indavl.
Tovelillevej
Ha! Den gele husker jeg også fra de tidlige teenageår – det var virkelig toppen af poppen at have sådan en med i sportstasken til gymastik i skolen. Nu var det jo så bare lige at jeg havde langt hår, så måtte nøjes med at stirre misundeligt på korthårspigerne, når de satte hår efter alle kunstens regler i de små spejle i omklædningen.
Åh ja. Jeg fik også kort hår og føntørrede skråt op bag ørerne. Min gele var pink med en krog for enden af tuben, så den kunne hænges på knage. Vildt smart.
Ja, netop den med krogen! Åhh, ryger lige lukt tilbage i 80′mode nu – hurra for den blå Lypsyl og den lilla Elida scoreshampoo. Hvad skulle vi have gjort uden;-)
Åh, og hvad med den der deodorantserie med alle damerne på. Date hed den måske? Det var nogle år før Tresor og Red Door og Lou Lou.
Husker bestemt også Date, tror jeg brugte den blå/lilla Pamela? Ihvertfald ikke den røde, for den var for udfordrende til min kølige reserverede personlighed, haha;-). Der var også mange i min klasse der var vilde med den der Musk Oil no 6, men den kunne jeg dog ikke fordrage lugten af. Kan også huske da man senere skulle have noget lidt bedre, var det Vanderbilt der tog over – kunne nu være sjovt at dufte dem alle igen:-)
Vanderbilt ja. Og Fidji! Gad også godt dufte mig tilbage til firserne.
Og hvordan har du og resten af den kvindelige befolkning det så med strithår nu?
En af mine venner spørger mig altid, hvornår jeg holder op med at have frisure som en 11-årig. (gid jeg stadig havde min turkus Ball-trøje)
Firserstrit er der jo ingen, der har mere. Men tryllehår kunne jeg nok godt leve med i en ikke alt for fedtet udgave.