René forsvandt jo og lod mig alene tilbage. I Flyverbo. Grønlandsflys præmøblerede og familievenlige personaleboliger, som fædre fløj hen over i helikopter, mens mødrene styrede landjorden og turnerede selskabstørstige rundt i hinandens køkkener.
Her talte man svensk, norsk og dansk.
Men ikke alle kunne få plads under den lune, skandinaviske ghettodyne. Fx Frederik og hans familie, som boede i det røde hus på vej ud til næsset.
Hjemme hos dem tissede man i en spand med lort. Og børn fik smæk med bøjlen.
I legede så godt sammen, siger min mor. Sådan husker jeg det ikke.
Når jeg tænker på Frederik hører jeg et nervøst grin, der forfærdelig gerne vil have følgeskab, men sjældent møder mere end tavshed.
Han var ældre end mig. Havde store, blå øjne, der trængte til at blive set. Og jublede, når jeg kom på besøg. En dag spurgte han, om vi ikke skulle kysse.
Det gad jeg ikke.
Vi sad og tegnede speedbåde, helst lige så spidse som raketter.
Senere hviskede han i øret, at han ville vise mig noget. Noget helt vildt spændende. Og hemmeligt. Oppe på værelset.
Hemmeligt?
Jeg fulgte med op ad trappen og hen til vinduet, hvor han ivrigt stod og pegede. SE! Jeg drejede hovedet i fingerens retning og smask. Så sad der et stort, vådt smækkys, midt på min mund.
Som efter den første måben fik snerpet sig sammen og køligt meddelt, at nu gad jeg altså aldrig at lege med ham igen.
Så løb jeg ned til de voksne.
Forkerthedsanalyse
Frederik trængte til at få lappet sin selvtillid sammen og blive passet og plejet af den slags dame, der orker at styre andre menneskers liv. Ikke noget for mig og mit kolde hjerte. Og nej betyder altså nej!
Sundholmsvej
hårdt.
jeg får helt ondt af den stakkels knægt :( håber han har fundet en varm kvinde med en stor barm, han kan gemme sig i (fnis)
Uh, jeg håber også, han landede et godt og blødt sted.
Jeg læste først overskriften som “kussetyven” og tænkte, at det da var en ret heftig overskrift, når du stadig var i Grønland, som du forlod som 8-årig. Var faktisk lidt bange for, hvad jeg skulle til at læse;-)
Ha. Bare rolig. Ingen kussetyve i Grønland, og nu er det jo heller ikke alt, der skal smides på bloggen og læses af fx min mor!