Mr. Wrong 2 - Kyssetyven

Mr. Wrong 3 – Piratskibsejeren

Efter Frederiks kyssetyveri blev jeg da heldigvis bare venner med Robert, som boede nede i blokkene.

Robert var pæn at kigge på. Nærmest yndig. Med frimodigt blik under fint svungne øjenbryn og nyvasket attitude.

Han kendte sin ret til at være her i verden. Og en gang imellem – når vi sad med mælkeskæg i køkkenet, hvor hans mor kogte kontaktlinser og stillede småkager frem, og vi stirrede ind i det mørke maleri på væggen: kraftige penselstrøg, sort i sort, med en ildrød flænge, som jeg forestillede mig førte ind til jordens indre, vovede jeg at tro, at jeg også var en lille smule velkommen.

I Roberts køkken skulle det nok gå alt sammen.

Men inde på værelset ventede det bedste af det hele. Piratskibet! Med sejl, kanoner, skattekiste, dødningehoved. Robert havde stort set alt, man kunne ønske sig af Lego og Playmobil, men intet slog dog piratskibet.

En dag tog vi det med ud i fjeldet. Hans far kørte os op til noget vand, hvor skibet blev søsat og pludselig, der på bølgerne, forvandlede sig til et rigtigt fartøj med ægte sørøvere.

Ikke for sjov, at de små mænd med sabler og klap for øjet, gik i land for at finde kisten med guldmønter, som Roberts far havde gemt, og forsøgte at tyde skattekortet. 5 skridt mod vest. 20 skridt mod syd. Over floden og rundt om klipperne.

Den tur er et af mine bedste minder fra Grønland. En far, der gad at tale med os. Lege med os. Og tilmed forstod den dødsensalvorlige skattejagtsdisciplin. Aldrig før havde jeg oplevet noget lignende.

Jeg bestemte mig for, at vi skulle giftes. Robert og jeg.

Men så midt i det hele, før vi overhovedet fik drøftet mine planer, flyttede han til Færøerne. Og tog piratskibet med.

Forkerthedsanalyse
Robert var på mange måder et godt parti. Smuk, sød og af god familie. Men for det første var han åbenbart ikke mand nok til kæmpe for en fremtid med mig i Nuuk. For det andet har jeg svært ved at gennemskue, om jeg var rigtig forelsket eller mest tog ham for forældrene og piratskibets skyld.

Bonusinfo
Når vi i dag besøger Roberts familie på Færøerne, spørger moderen mig altid: Hahaha M. Kan du huske dengang, du blev rasende, fordi din lillesøster sagde: ‘Når jeg bliver stor, skal jeg giftes med Robert’. Og du fløj op af stolen for at sætte hende på plads: ‘Nej, du skal ej! Det er MIG, der skal giftes med Robert!’ Hahaha.

Jeg elsker stadig at sidde i deres køkken.

Fortsættelse følger

kraniumtovelillevejkrimsvejamageramarorama
Tovelillevej

   

6 kommentarer

  • Sejt og sødt.

    Du har godt nok været aktiv tidligt, kære M, men jeg synes der danner sig et mønster, hvor “mændene” flygter – endda til udlandet. Synes ellers ikke du virker så farlig (kindergarten cougar).
    Nå men det lyder jo også som om, at det er de der forældres skyld og at det ændrer sig, når vi når til dem, der er gamle nok til hente dig på deres knallert!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja, indtil videre bliver kærligheden saboteret af flyttelystne forældre. Men hold endelig gang i analyserne. Vi må til bunds i det her rod.

      Knallertkæreste har jeg desværre aldrig prøvet. Må være et punkt til bucketlisten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Piratskibe er utroligt seje, og jeg kan virkeligt godt lide din priotering.
    Hvis du stadig er til pirater, så er Somalias kyststrækning hvis et godt dating område!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Moderne pirater, hvad kan de! Mangler jo både skattekort, papegøjer og træben. Men piratskibet ja, det er sejt. Actionbror og O Brother fik det senere hen. Desværre var jeg bare blevet lidt for gammel til at lege med det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • sucker for lovestories

    Årh glæder mig til de næste afsnit :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mr. Wrong 2 - Kyssetyven