Amarkanske numser...

Mr. Wrong 5 – Smiley Face nu som skvat

Vi vendte tilbage til Nordjylland og sovebyen, der, anlagt efter skematisk og velordnet mønster, med endeløse parcelrækker, omgivet af hække, bede, porte og små grusstier, mest af alt mindede om en overdimensioneret kirkegård.

Hverken shortsvejr, strandture eller nyplukkede ærter kunne gøre mig glad igen. Kun bøgerne i reolen lindrede følelsen af at blive levende begravet. Og Torsten selvfølgelig.

Han var der jo stadig.

Og smilede stadig. Blåøjet og solbrændt. Som en sund, dansk fodbolddreng. Ved siden af ham lignede jeg en anæmisk depression.

Men modsætninger mødes jo.

Han kom som regel forbi efter skole og bankede på. Med sine buddies i ryggen. For at høre, om jeg ville med ud og spille rundbold, stå på rulleskøjter, lege cykelpoliti.

Og der var ikke noget, jeg hellere ville.

Selvom jorden næsten gyngede ved synet af den blå t-shirt, der fik hans øjne til at blive selvlysende. Og mit blik til at flakke alle andre retninger.

Torsten var min. Under remmen på mit røde armbåndsur havde jeg skrevet et tydeligt T og forseglet med hjerteklistermærke i guld. For at holde nysgerrige blikke væk. Ingen måtte se det. Heller ikke Torsten, men i mit hoved var vi hermed forenet i kæresteskab.

Senere blev barnagtigheder skyllet væk med te. Nu skulle vi sidde inde på værelset og slubre i varme, store krus. Og høre hitlister. Og bagtale parallelklassen. Altid med anstandsdamer og anstandsmænd. Altid i flok.

Sådan gik det i nogle år, og da omgivelserne begyndte at rykke sammen to og to, forventede jeg egentlig, og frygtede vel også, at Torsten ville anmode om min hånd. Make it official.

Men det gjorde han ikke.

Og en dag kom min veninde Lone, som allerede havde kysset med 5 af drengene og vist bryster ude på toilettet, og fortalte, at hun kom sammen med ham nu.

Med Torsten!

Som hermed blev slettet fra min top 3 liste forever! Aldrig ville jeg se til hans side igen den nar.

Min Torsten!

Jeg mødte ham for nogle år siden til gensynsfest med folkeskolen. Hvor han, uden frygt for klichéer eller fortidens synder, kom hen og satte sig og altså blev nødt til at fortælle mig noget. At han i årevis, gennem hele folkeskolen, havde været dybt forelsket i mig. Det skulle jeg vide bla bla. Den helt store kærlighed.

Nå.

Men hvorfor var han så blevet kærester med min veninde mon?

Jamen, jeg vidste jo, at jeg aldrig kunne få dig.

Sagde stodderen. Som så vidt jeg husker slog op med veninden efter 3 uger.

Forkerthedsanalyse
Hvordan kunne han gøre det!? Nøjes med den nemme løsning, bare fordi han ikke turde stille mig et simpelt spørgsmål og kræve ja eller nej. Skvat blev der sagt! Alle og enhver kunne vel tænke sig til, at jeg bar på et hemmeligt T under min urskive og var alt for hæmmet til selv at tage affære.

Bonusinfo
I dag bor Torsten i en lille jysk landsby. Får godt med sovs på kartoflerne og ligner en, der snildt kan bære hele verden på sine brede bjørneskuldre. Ikke lige min type, tænkte jeg, mens han sad der med vielsesring og smilede.

Fortsættelse følger.

skvatitovelillevejamageramarorama
Tovelillevej

   

12 kommentarer

  • Et oprigtigt spørgsmå (jeg selv godt kunne tænke mig at få besvaret)l: er det realistisk, at mr. (/ms.) right også er mr. right om 10 eller 20 år?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg er den sidste i verden, du skal spørge. Har aldrig mødt Mr. Right og aner ikke, om han skifter navn efter 10-20 år.

      Men ok. Forestiller mig, det er svært at holde sammen på et forhold så længe, med mindre der er børn involveret.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Perfekt billede til teksten.
    Mænd kan være sådanne nogle svæt (er det mon flertal for svat?).
    Godt at du ikke kastede dig i hans arme til gensynsfesten (eller gjorde du?).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Lad os ikke glemme min egen skvattethed, men nej, selvfølgelig kastede jeg mig ingen steder til festen (han heller ikke).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Silke

    Hov! Hvor blev nr. 4 af?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Nr. 4 var jo Akraluk. Men 3 og 5 vender tilbage og optræder 2 gange. Derfor rod i numrene.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altid sjovt at se dem, der var perfekte for 10-30 år siden, i dag – og tænke, puhhh.. godt det ikke blev os to :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja, og godt, jeg ikke blev gift med Torsten, der deler mailadresse med sin kone. Jeg ville dø af klaustrofobi.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder lidt til at være dit held, at torsten var en torsk dengang han valgte veninden. Bjørnefar jyde og gravestens huse lyder pænt kedeligt forhold til hypet Amager :- )

    Rina
    http://tanke-univers.blogspot.com/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det gik sikkert, som det skulle, men mener du virkelig, at Amager er hypet?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skvatti! Et alletiders ord!
    Især til Torsten!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja, han var en ægte skvati. Hvis jeg ville have ham, skulle jeg have lavet en Norddamemanøvre.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Amarkanske numser...