Vi satte os på et fly og fløj væk fra Akraluk og Grønland og landede i en søvnig forstad til Aalborg.
Her skulle jeg bo nu. Langt langt borte under en tung himmel, der slængede sig ud over stisystemer og mennesketomme parcelhusveje og tydeligvis havde udjævnet alle højdeforskelle i landskabet.
Fra nu af var jorden flak.
Og jeg kunne ikke se noget. Uanset om blikket løb i den ene eller anden retning, ramlede det ind i en hæk. Den samme hæk. Alle hække var ens. Ligesom husene. Og postkasserne. Og bilerne. Og gyngestativerne. Alt måtte være købt i den samme butik.
Selv børnene var mage til hinanden. Og talte på nøjagtig samme måde. Hej fister.
Bortset fra Torsten. Ingen var som ham.
Første dag i skolen, hvor jeg ankom midt i 2. klasse, fulgte inspektøren mig hen til en dør og brummede gennem åbningen. Jeg har en gave til jer.
Jeg stak næsen ind, og der sad Torsten. Og smilede. Som om jeg virkelig var en gave.
Så turde jeg godt gå ind.
Og smilet hang ved. Både i frikvartererne, hvor folk ville vide, hvordan man sejlede med et isbjerg, og om det var koldt at bo i en iglo. Og i timerne, hvor det kildede mig i nakken. Hele tiden smilede Torsten. Og når jeg turde, smilede jeg tilbage.
Lige på nær den gang, han råbte grønlandske abekat! Og smilede.
Til sidst kunne jeg slet ikke undvære smilet. Eller smileren. Men det blev jeg nødt til, for en dag flyttede vi til Færøerne.
Forkerthedsanalyse
Fint nok, at manden kan smile, men han glemte da vist lige at spørge, om vi ikke skulle stikke af sammen! Og hvor blev alle de tårevædede afskedsbreve af? Og hvorfor blev der ikke vinket farvel med blødende hjerte og løbet efter bilen, mens vi kørte væk? Var det måske for meget at forlange?
Bonusinfo
Torsten vender tilbage senere i føljetonen.
Backersvej
Totalt hyggeligt smilende hus.
Ja! Men hvis man kigger godt efter, er der faktisk en del huse, der smiler.
Hør hov, var der ikke en af de andre Mr. Wrongs der flyttede til Færøerne? Dukker han op igen? Jeg venter spændt på fortsættelsen.
Haha. Hvis du har set Glamour, ved du, det er ret sandsynligt, at folk fra føljetoner dukker op igen.
Uh, en teaser! Jeg er spændt!
Mit liv var sjovt nok meget mere spændende, da jeg gik i 2. klasse.
Øj kan man være Mr. Wrong flere gange. På en måde er det lidt stakkels at være Torsten!
Hej Fister!? Gakkede Ålborg!
Man kan sagtens gøre comeback som Mr. Wrong, men gad vide, hvilket nr. man så skal have? Torsten er ikke stakkels. Bare vent og se.
Jeg elsker dine feuilletoner (jeg er 1.000 år gammel i mit hoved)
Opklarende spørgsmål? Kan ikke finde indlægget (eller også er jeg blind). Du skrev noget om en mor, der kogte kontaktlinser i køkkenet. Hvad betyder det?
Glæder mig til Torsten er retur, det lyder lovende!
Ha. Jamen det betyder jo, at hun kogte sine kontaktlinser, men nu bliver jeg helt i tvivl. Kan man overhovedet det? Synes bare, hun havde sådan en lille elkedel, der skulle stå og dampe, før hun kunne tage dem på.
Jeg har bare aldrig hørt om at koge dem. Men jeg har selvfølgelig også kun brugt linser i 11 år og altid af den bløde type. Syntes bare det lød… mærkeligt…
Ja, det lyder mærkeligt. Men meget var jo også mærkeligt i 70′erne.
Verdens sødeste inspektør. Tænk at præsentere nye elever som “gaver”. Elsker det. han fortjener en medalje.
Hvad angår Torsten, så jeg er virkelig spændt på at høre, hvordan han dukker op igen.
Inspektøren var SÅ sød! Torsten – jaja. Først får du lige en lækker gasmaskemand.
Priceless!