Mr. Wrong 7 - Tivolidrengen

Mr. Wrong 8 – Færingen

Kommer i tanker om, at jeg ikke altid har været mandesmykkemodstander.

På en færøsk sommerlejr, hvor jeg luftede benvarmere og høj 80’er-permanent og raslede med mine plastikarmbånd, for at minde om Madonna, mødte jeg en, der hedder Bo.

Eller mødte og mødte.

Han arbejdede som medhjælper på lejren. Var et par år ældre og højt hævet over pøblen af bumsede og nyudklækkede teenagere. Meget flot. Meget rockstar. Og troede helt sikkert, han var noget!

Særdeles angstprovokerende type.

Jeg holdt konsekvent afstand, og skulle vores veje alligevel krydse hinanden, ledte jeg febrilsk i grimasserne efter mit mest kølige stenansigt.

Men ugen forsvandt på et øjeblik, og den sidste aften meldte et sært stik af ærgrelse sig. Jeg havde egentlig ikke haft noget imod at ignorere ham en uge mere, eller to, før den ubarmhjertige hverdag rev os op fra lejren og plantede os i hvert sit land.

Faktisk var jeg i fuld gang med at udtænke en nordisk og forblæst udgave af Romeo og Julie, mens jeg kom gående ned ad gangen, og en arm pludselig spærrede vejen. Hans arm! Fordi han ville høre, om jeg ikke kom med ind på værelset. Han skulle nemlig lige spørge mig om noget.

Det var første gang, han talte til mig! Og jeg troede, jeg skulle besvime.

Men benene fulgte heldigvis med. Ind i privaten, hvor han tog et sort gummiarmbånd af håndleddet, rakte det til mig og spurgte, om vi ikke skulle bytte. Som et minde?

Kunne mærke mit hoved nikke, og så en rystende hånd give ham et af de turkis. Han tog mit på. Jeg tog hans på. Og det var det.

Vi sagde farvel, måske lykkedes det mig endda at smile, og jeg så ham aldrig igen. Men det sorte armbånd bar jeg med stolthed i flere måneder efter.

Det kunne også bruges på anklen.

Forkerthedsalayse

Åh come on. Han byttede da garanteret armbånd med alle pigerne. Jeg kunne aldrig leve op til hans sejhed og ville visne i skyggen af star quality.

Fortsættelse følger.

bennjalsgadeamageramarorama
Njalsgade

11 kommentarer

  • Årh du har da meget mere sejhed end sådan en armbåndstyv.. (eh. ja ligesom trussetyv, hvis du nu ikke lige fangede den)

    Lækre dameben!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Kan love dig for, jeg ikke ejede et eneste gram sejhed dengang.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Meget sødt på trods af forkerthed :)

    Og ja, O Brother, man skal hente hinanden i lufthavnen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Det er for fesent at armbåndsbyttet ikke kom med en adresse, så I kunne være pen-pals ;) Godt det ikke blev til mere, han lyder som en tung dansepartner.

    Også MEGET enig med O Brother. Altid hentes i lufthavnen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tror nu, jeg havde været den tungeste dansepartner. Stiv af skræk jo.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er så sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg er en anelse sejere nu end i teenageårene. Men også kun en anelse.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Han er sikkert stadigvæk en kæmpe catch. Jeg mener du burde sætte en “missed connections” annonce i Dimma. “Jeg var pigen i pink og orange, tynget ned af armbånd og med hang for elisabethansk romantik.
    Du var min rockstar sommerlejr-medhjælper, need I say more?”
    Hallo … det kan ikke gå galt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hahaha. Det skulle nok få sat noget sladder i gang! Men jeg ville være alt for sent ude. Der findes jo ikke flotte, 40’årige, barnløse singlemænd på Færøerne. Vel!?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sandt. Jeg har i hvert fald aldrig set en.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mr. Wrong 7 - Tivolidrengen