Alderdommens små hov-oplevelser

To Be Continued

Hvor blev Mr. Wrong af?

Jamen, jeg kæmper stadig med at få job og blog til at balancere omkring en slags fornuftig sengetid. Og efter koncentreret arbejdsdag føles det bare sundere at splatte ud til uforpligtende tv end at kigge sit eget forkvaklede kærlighedsliv efter i sømmene.

Men nu nærmer weekenden sig og påsken og de store planer om at blogge igennem. Selvransagelsens lup bliver fundet frem, og føljetonen genopstår.

Så måske skulle vi lige tage et resumé og mindes: Hvad er indtil videre gået galt?

Vi starter i Grønland, hvor min første kærlighed svigter og blindt følger sine forældre til Norge.

Herefter bliver jeg overfaldet af kyssetyven og skolegårdsterroristen, og da jeg møder min udkårne, Piratskibsejeren, forsvinder han til Færøerne.

Senere havner jeg i Danmark, hvor eneste lyspunkt Smileyface jo ikke kunne få mig og koldt og kynisk render med min mere kyssevenlige veninde.

Forvirret flakker jeg derfor rundt mellem svømmehalsscoring, der aldrig skulle have taget ordet kærester i sin mund.

Spansk tivolidreng med lidt for overvældende hjerter og postkort.

Uopnåelig færing, som jeg forenes med via intens plastikarmbåndsudveksling.

Tegner, der, jo helt vildt påtrængende og omklamrende, overholder vores aftale og kigger forbi!

Og grandfætter med knap så god smykkesans.

Vi må heller ikke glemme den uhyggelige stalker, eller Morten Harket, der ignorerer min kærlighedsgave og kortspilleren, som bare vil spille kort.

En hurtig analyse viser altså, at mænd, jeg attrår, opgiver på forhånd, flygter til udlandet, ignorerer mig eller er alt for smukke til at blive tiltalt.

Dem, jeg til gengæld sagtens kan få, udgør en broget gruppe af klæbrige latino lovers, kommende voldtægtsforbrydere, luskede typer, der holder udkig i busken, og familiemedlemmer uden gavegivningstalent.

Nåja, så er der også en enkelt sød tegner, som nøjes med at sprede angst og klaustrofobi.

Hvis bare man kunne vide, at historien ender lykkeligt!

Fortsættelse følger.

skrivemaskinehemsedalsgadeamageramarorama
Hemsedalsgade

2 kommentarer

  • Du ved jo lige så vel som os, at hvis vi kunne vide det, ville der ikke være nogen grund til at skrive om det. Vi glæder os til weekenden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jamen, hvis det hele bare funkede, kunne jeg jo skrive en lang føljeton om hvor pissegod, jeg var til at være kærester og lykkelig. Eller ok. Lyder måske lidt kedeligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alderdommens små hov-oplevelser