Actionbror er jo kun ude på én ting: action. Det ved alle.
Drage i krig, flyve helikopter, dyrke kampsport, gå på jagt, løbe maraton, cykle cykelløb, stå på ski, sove i snehuler og overleve på mos og pinde.
Og den slags.
Jo vildere jo bedre. Man kunne næsten kalde ham frygtløs.
Hvis man altså ser bort fra det med dukkerne. At han er bange for dem.
Dem fra tv. Som sidder og smiler uskyldigt ovre i hjørnet. Og som, lige så snart du vender ryggen til, drejer hovedet og stirrer ondt, mens hidsige violiner pisker stemningen op.
Måske de endda kravler hen til dit hovedgærde om natten og kaster sataniske forbandelser over din seng.
Eller bare står og kæler morderisk for en kniv.
Det tør Actionbror ikke. Han vil hverken se, høre eller have noget som helst med uhyggelige dukker at gøre. Ingen gysere eller thrillere til ham! Han mener det skam ganske alvorligt. Hiver fjernbetjeningen ud af hånden på dig og zapper videre.
Og nej vi skal heller ikke tale om dem!
I stedet bruger han tiden på fornuftige ting. Som at tilbyde søstre penge og peptalks eller surfe rundt inde på Lauritz efter næste dyre designermøbel.
Og det må man jo respektere. At Actionbror er bange for dukker. Men derfor kan man jo godt komme til at sende ham et link og skrive:
PS Det bliver ved! For 10 min. siden havnede dette billede i en mail til ham. Ja, jeg kører åbenbart en slags kampagne.
PPS Actionbror tilføjer i øvrigt, at han slet ikke er bange for dukker, men undlader kontakt, fordi de giver ham mareridt. Big difference!







Godt jeg ikke er din søster, jeg ville aldrig turde åbne dine mails, never ever!
Tænk alle de safarier, jeg ville gå glip af. Eiks
Ja, der ville helt klart tikke en skeletmail ind i ny og næ. Men man behøver jo ikke at være i familie for at få æren…
Haha! Findes der noget bedre end at drille sin bror? Jeg tror det ikke.
Jeg tror det næsten heller ikke. Og hvis brødre tager til genmæle, kan man bare sige: Pas på! Ellers skriver jeg noget grimt om jer på min blog!
Dukker ER altså også nasty!! Engang jeg arbejdede på et hotel i Island, og tulrede glad og fro rundt og rendte senge, kom jeg til at kigge bag døren på et af værelserne, og dér sad en bugtalerdukke og STIRREDE på mig. Jeg døde en lille smule den dag.
Chok! Der var jeg nok også blevet bange.
Jeg har prøvet det modsatte. Stod og stirrede ud i luften i en tøjbutik, mens veninde prøvede tøj. Pludselig, da jeg lagde vægten over på det andet ben, skreg damen, der stod og kiggede på mig – UH! JEG TROEDE, DU VAR EN DUKKE!
Der blev jeg lige bange for dukker. Fra nu af. Gyyyyys…..
Tak for din tilmelding til klamme-dukker-nyhedsbrevet. Det kan aldrig afmeldes.
En ferie hertil må være en god gave til ham: http://www.odditycentral.com/pics/mexicos-island-of-the-dolls-is-beyond-creepy.html
AAAADR! Hvor er det bare uhyggeligt. Actionbror får straks et link!
Ha. Han siger, han kan se, det er et dukkelink og vil ikke åbne.
Den er altså også grum! Kan evt printes og sendes som gækkebrev. Mit navn det står med dukker…?
Tror, jeg gemmer det til en anden god gang, når han igen har glemt, at jeg er den onde søster, der sender dukkelinks.