Mr. Wrong 17 – Første forelskelse i Fernsehturm

Erik lod sig åbenbart ikke skræmme af en smule indrejseforbud til Berlin. For der stod han, midt i Europa-Center med åbne arme og stort surprisesmil, og var smuk ud over alle grænser.

Havde prøvet på at finde mig, endda ringet til min mor for at opsnuse noget adresse, men forgæves. Damen anede intet hverken om ny svigersøn eller datters præcise opholdssted i det tyske.

Alligevel tog han af sted. Med den gode ven, som havde plads i bilen. Hvorfor ikke holde lidt ferie, måske rende ind i mig, man kunne jo aldrig vide? Jamen var det ikke vildt, at vi skulle mødes den sidste dag, før han tog hjem!?

Jo.

Skæbnen må have stået bag et hjørne og grinet sin røv i laser, mens jeg forsøgte at camouflere chokket med stift knus og ordforråd, som ramte de allerhøjeste toner, men begrænsede sig til:

Jo, hvor vildt! Hvor er det vildt. Helt vildt.

Ledte efter et ansigt glat nok til at skjule den indre kamp mellem lammende, kvalmende angst og en sær følelse af, efter et helt livs vildfarelse, endelig at blive fundet.

Min kæreste var kommet. Min kæreste.

Og hvad gør man så? Spadserer strasserne igennem vel. Genforenet par i front og ven og veninde som fnisende bagtrop. Om vinden blæste os øst eller vest, husker jeg ikke, men til sidst havnede vores akavede firkløver i toppen af Fernsehturm, med jordbærkager på tallerkenen og rundtosset kig ud over byen by night.

Snart skulle vi sige farvel, og jeg var tavs. Mislykket.

Den følelse, sammen med højdeskræk, havde i hvert fald et stærkt tag i mig, da Erik trak mig til side. Hen til panoramavinduet for at få perfekt, glimtende bagtæppe til sit romantiske setup, hvor der skulle holdes og aes og tages tilløb til:

M. Jeg elsker dig.

Under vores fødder lyste lysene fra Berlin bare videre, som om intet var hændt. Jeg fattede ikke, hvad det for var en verden, jeg kiggede ud på. Hvorfor kortsluttede det hele ikke? Elsker dig!? Var det dét, folk gjorde dernede. Mødte deres kærester i Europa-Center, spiste jordbærkager og elskede hinanden?

Ubehaget ved at svæve mere end 300 meter over jorden forsvandt i ét nu. Sammen med frygten for at være forkert, vreden over at få crashet min ferie, rusen af komplimenter, trangen til at angribe ham, enten med kys eller forbandelser. Tilbage var kun et ligegyldigt tomrum.

Jeg elsker ikke dig.

Fik jeg sagt.

Hvilket efter de første tavse sekunder affødte en længere semantisk debat.

At elske nogen var jo ikke bare en følelse, men en beslutning. Mente Erik.

Men hvorfor skulle han så beslutte sig for noget så drastisk, når vi nærmest ikke kendte hinanden!? Det var jo sindssygt! Ja næsten løgnagtigt!

Nå.

Men han ville alligevel gerne komme og besøge mig i Aalborg, når jeg vendte tilbage til Danmark.

Jamen, det ville jeg da så sandelig glæde mig til.

Fortsættelse følger.

Kretavej
Kretavej

PS Hvis du vil have Mr. Wrong-føljetonen fra begyndelsen, starter den her.

Older posts