SEVEN

Mr. Wrong 15 – Den frygtløse

Da min far flyttede tilbage, fik jeg nok af forloren genforening og fælles holden vejret. Jeg måtte væk. Finde en lejlighed. Men hvem skulle betale husleje, spurgte min mor?

Det vidste jeg ikke.

En dag faldt mine øjne på brochuren fra en jysk efterskole, og en hurtig beslutning og noget opskrivning senere sov jeg i køjeseng, boede på tremandsværelse og blev fodret i en råbende kloak af en spisesal, hvor der godt kunne ligge hestekød på tallerkenen.

Her, langt væk fra alting, efter mange års visnen bag forstadshækken, blev jeg endelig til en slags menneske. Der kunne tale, grine, give knus. Tolerere stemmer omkring mig uden hastigt at flygte i en bog.

Jeg fandtes.

Ligesom nørderne, pizzaansigterne, push-up-dullerne, besserwisserne, tudetøserne, tomhjernerne, headbangerne, lejrbålssangerne, de tykke og de tynde, drengepigerne, pigedrengene, sportsidioterne, stræberne, klovnene og de grå mus.

Ligesom fynboerne, der spiste marmelajmajer, sjællænderne, der ville have gang i den, bornholmerne, der lallede på søde, uforståelige frekvenser.

Ligesom Uffe.

Der overhovedet ikke var bange for mig. Men trampede ind i min comfort zone med store, klodsede basketstøvler. Han provokerede, irriterede og dukkede sig bare, når jeg, spruttende af raseri, kylede fremkaldervæske og giftige forbandelser efter hans uhæmmede latter, der fulgte mig overalt.

Til sidst fik han dog også mig til at grine. Og høre Rattle and Hum. Og smyge mig ud ad vinduet om natten for at sabotere de voksnes skemalagte opdragelsesprojekt.

En gang, hvor vi listede ind gennem skoven i buldrende mørke, tog han fat i min hånd og holdt fast. Mens jeg forsøgte ikke at segne.

Vi holdt i hånd! Jeg gik i 9. klasse, og langt om længe holdt jeg i hånd.

Men lettelsen over endelig at have nået dette første stadie af normalitet blandede sig straks med angst for konsekvenser.

Troede han nu, at vi var kærester?

At vi skulle danne par. At folk skulle kalde os M. og Uffe? At drenge skulle dunke ham i ryggen og sige: Godt gået? At piger skulle trække mig til side og kræve karaktergivning af kys? At frikvartererne skulle fyldes med omklamring? At ham, der var så pigeglad og støjende og overhovedet ikke det mindste flot, kom jeg i tanker om, skulle indlede mit kæreste-cv?

Jeg ville ønske, vi kunne gemme os i skoven for altid. Bare holde i hånd og aldrig møde hinandens eller andres blikke igen.

Næste dag meldte jeg mig syg. Gemte mig under dynen og håbede, det hele forsvandt.

Det gjorde det ikke.

Der kom breve. Om hyggelig gåtur, god bedring og søde dit og dat. Senere bankede han på ruden og forsøgte at folde en bekymret mine ud over sit store, lykkelige smil. Havde jeg fået det bedre? Mon jeg var rask til i morgen?

Jeg begyndte virkelig at føle mig syg. Sådan for alvor. Overvejede, om jeg overhovedet havde nerver eller kræfter til at gå på denne her skole.

Men til sidst, sent om aftenen, skrabede jeg beslutsomhed nok sammen til at sende et brev over til hans værelse med beskeden, der skulle sikre min nattesøvn og overlevelse:

Jeg synes også, du er sød, men jeg vil altså ikke være kærester.

Næste dag stod jeg op.

Forkerthedsanalyse
Generelt godt gået. Men Uffe logrede lidt for meget med halen. Som en hund, der lever for at blive leget med og nemt springer videre til næste klap, når der ikke er mere at komme efter. Jeg ville hellere have en kostbar og meget mere besværlig type, der var værd at prale med. Eller som i det mindste gav mig luft til at ligge syg.

Bonusinfo
Og sørme om denne type ikke også fandtes på skolen. En yderst smuk og utilnærmelig dreng, som ikke anede, jeg eksisterede eller fik pjækfeber af klaustrofobi. Ham vender vi tilbage til på et senere tidspunkt.

Fortsættelse følger.

u2fanstovelillevejkrimsvejamageramarorama-kopi
Tovelillevej

PS Hvis du vil læse Mr. Wrong-føljetonen fra begyndelsen, starter den her.

11 kommentarer

  • Så meget blod fra knuste drengehjerter der er løbet under broen til aMar gennem tiden…godt de har deres bankjobs i dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ha. Men hvad med Amar, som snart kommer til at bløde voldsomt og aldrig får et bankjob!?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • PS. I et fandens også ærligt øjeblik må jeg erkende, at din forkerthedsanalyse af Uffe temmelig præcist har beskrevet en af mine mindre kønne sider. Auch. Nå, men, the more you know…..right?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er så vild…. Holde i hånd… Jeg kyssede en fyr første gang mellem 9. og 10… Sååå langsom var jeg.

    Var du vild med Uffe? Den er svær at lure..!

    Bare vi ikke havde været sådan nogle små hæmmede pigebørn..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jamen der må have siddet en slags forelskelse og gemt sig i en krog, men min kritiske stemme råbte højere og højere, at han var: For nem, for grim, for dum. Ordet “billig” strejfede mig fx ofte, fordi han var så vild, at han allerede havde prøvet at kysse med flere piger!

      Måske skammede jeg mig over ham. Måske var jeg bare bange for, at blive kvalt. Jeg kan ikke gennemskue det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • mange gode flirts er gået hen over mit hovede fordi jeg er flirtblind. Jeg opdager det ganske enkelt ikke. Det er dumt.

      Og så skal man jo ikke kimse af mine utroligt mange forbehold, der er vi vist lidt ens.

      Hvad mon vi finder på i dag?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Uden mænd er der ingen grund til at finde på undskyldninger. Ved ikke, hvordan mine kvababbelser ville se ud i dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida Jensen

    Igen, det lader til, at det bare er dig, der er bange for at binde dig (du må undskylde, men jeg læser Mr. Wrong-historierne fra ende til anden og undres over, at jeg ser et mønster, du ikke selv ser ;-) )

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Haha, helt i orden. Måske skal det bankes ind i hovedet på mig. Men det med bare at være bange for at binde sig. Kan det ikke betyder 100 forskellige ting?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SEVEN