Blogger-blotter-kartoffel-kartoffel

Mr. Wrong 17 – Første forelskelse i Fernsehturm

Erik lod sig åbenbart ikke skræmme af en smule indrejseforbud til Berlin. For der stod han, midt i Europa-Center med åbne arme og stort surprisesmil, og var smuk ud over alle grænser.

Havde prøvet på at finde mig, endda ringet til min mor for at opsnuse noget adresse, men forgæves. Damen anede intet hverken om ny svigersøn eller datters præcise opholdssted i det tyske.

Alligevel tog han af sted. Med den gode ven, som havde plads i bilen. Hvorfor ikke holde lidt ferie, måske rende ind i mig, man kunne jo aldrig vide? Jamen var det ikke vildt, at vi skulle mødes den sidste dag, før han tog hjem!?

Jo.

Skæbnen må have stået bag et hjørne og grinet sin røv i laser, mens jeg forsøgte at camouflere chokket med stift knus og ordforråd, som ramte de allerhøjeste toner, men begrænsede sig til:

Jo, hvor vildt! Hvor er det vildt. Helt vildt.

Ledte efter et ansigt glat nok til at skjule den indre kamp mellem lammende, kvalmende angst og en sær følelse af, efter et helt livs vildfarelse, endelig at blive fundet.

Min kæreste var kommet. Min kæreste.

Og hvad gør man så? Spadserer strasserne igennem vel. Genforenet par i front og ven og veninde som fnisende bagtrop. Om vinden blæste os øst eller vest, husker jeg ikke, men til sidst havnede vores akavede firkløver i toppen af Fernsehturm, med jordbærkager på tallerkenen og rundtosset kig ud over byen by night.

Snart skulle vi sige farvel, og jeg var tavs. Mislykket.

Den følelse, sammen med højdeskræk, havde i hvert fald et stærkt tag i mig, da Erik trak mig til side. Hen til panoramavinduet for at få perfekt, glimtende bagtæppe til sit romantiske setup, hvor der skulle holdes og aes og tages tilløb til:

M. Jeg elsker dig.

Under vores fødder lyste lysene fra Berlin bare videre, som om intet var hændt. Jeg fattede ikke, hvad det for var en verden, jeg kiggede ud på. Hvorfor kortsluttede det hele ikke? Elsker dig!? Var det dét, folk gjorde dernede. Mødte deres kærester i Europa-Center, spiste jordbærkager og elskede hinanden?

Ubehaget ved at svæve mere end 300 meter over jorden forsvandt i ét nu. Sammen med frygten for at være forkert, vreden over at få crashet min ferie, rusen af komplimenter, trangen til at angribe ham, enten med kys eller forbandelser. Tilbage var kun et ligegyldigt tomrum.

Jeg elsker ikke dig.

Fik jeg sagt.

Hvilket efter de første tavse sekunder affødte en længere semantisk debat.

At elske nogen var jo ikke bare en følelse, men en beslutning. Mente Erik.

Men hvorfor skulle han så beslutte sig for noget så drastisk, når vi nærmest ikke kendte hinanden!? Det var jo sindssygt! Ja næsten løgnagtigt!

Nå.

Men han ville alligevel gerne komme og besøge mig i Aalborg, når jeg vendte tilbage til Danmark.

Jamen, det ville jeg da så sandelig glæde mig til.

Fortsættelse følger.

kretavejamageramarorama
Kretavej

PS Hvis du vil have Mr. Wrong-føljetonen fra begyndelsen, starter den her.

10 kommentarer

  • Jeg var løbet væk lige der.. Kan slet ikke klare når folk springer ud i en “jeg elsker dig” når man knap kender hinanden. :-/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Glad for, jeg ikke er den eneste, som bliver bange for ordsløseri.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er så vild! det er meget standhaftigt, er det ikke? Havde de fleste ikke bare sagt “i lige måde” for at undgå opgør?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Mange tillægsord kunne hæftes på mig oppe i tårnet. Bange, svimmel, forvirret, stresset, træt, stolt, overvældet, egocentreret, skamfuld, overrasket, opgivende, genert, mundlam, usikker, selvhadende, forelsket og måske alt alt for ærlig. Men standhaftig? Nej, det tror jeg ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • “Jeg elsker ikke dig”. Wauw! Wow! Jeg har netop måtte samle min kæbe og mit hjerte op fra gulvet. Der burde være en advarsel, Barsk blog, På eget ansvar, Læs med – hvis du tør, eller noget i den stil øverst på siden!

    Men det med at elske….nu har jeg jo datet i vilden sky de sidste ca. 3 år og har faktisk to gange i nyere tid været tæt på at sige det, men ikke gjort det (bare rolig, ikke på først kaffedate). Med det rigtige menneske er det (for mig) så nemt at blive grebet af øjeblikket, lade mig rive med, når jeg kigger ind i det smukke menneskes øjne og blide sind og mærker et eller andet dernede på nederste etage i maven (altså ikke på den beskidte etage).

    Jeg er godt klar over, det er en håbløs ting at sige, for det fremtvinger jo en umulig konflikt – eller (vel best case) en unødvendig fremskyndelse af forholdets natur. Så står man der og elsker hinanden og pludselig handler det om at få købt tournedoser og Amarone til når Nadia og Tom kommer på lørdag.

    Men kan man ikke lave en aftale om, at det slet ikke behøver betyde alt det alle de andre lægger i det, at det faktisk er ok at sige? Eller er det bedre, hvis jeg siger “Jeg elsker dig….i aften”? Kan vi finde på et nyt ord? Jeg oblir dig? (og hvilke bogstaver er egentligt mest romantiske?)

    Glæder mig til fortsættelsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      I min, af og til sort-hvide verden, er der stor forskel på at elske og være forelsket, og det der med at blive grebet af øjeblikket, at lade sig rive med, ville jeg hårdt og brutalt smide i forelskelsesskuffen.

      Men hvad ved jeg om kærlighed.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Enig i forskellen, men…..ville “Jeg er forelsket i dig!” have været bedre for dig? (og hvad er bedre i den her sammenhæng?)

      Min pointe er: der er så meget gråt og kedeligt i dette liv. Hvorfor må man ikke engang imellem komme i kontakt med de spændende følelser, eks. en forelskelse? Og hvis følelsen er tilpas stærk, kan det jo godt virke absurd, at man skal holde sig tilbage (men det er klart, at når man så ER ærlig, så skal man også være forberedt på at få ærlighed tilbage).

      Just for the record, så ved jeg heller ikke noget om kærlighed, men jeg ved noget om at blive forelsket.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg er forelsket? Meget meget bedre! Og jeg har lige skrevet en hel masse vrøvl her i kommentarfeltet, hvor jeg forklarer hvorfor.

      Men slettede det igen. Tror ikke, jeg pt ligger inde med det rigtige svar.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ibs

    Ouhhhhh, hvor kavt!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blogger-blotter-kartoffel-kartoffel