Amarkanske fotografer

Mr. Wrong 17 – Første forelskelse goes weekendkæreste

Tilbage i Danmark blev livet nu serveret i to ulige portioner:

Hverdagen, som jeg ubesværet slubrede i mig med tunge bøger i tasken, spanske stile, morgensamling, idrætspjæk, hemmelige cigaretter, Twin Peaks, brødre der burde ryge på børnehjem, Trivial Pursuit, Ib Réne Cairo-kaffe og lange, håndskrevne breve fra Erik, der savnede og sendte mixtapes med rigelig sukker til øregangene.

Hverdagen, hvor jeg følte mig vigtig og udvalgt og slet ikke havde noget imod at takke nej til fest, ”fordi min kæreste kom på besøg”.

Og så de seje, udmattende weekender, hvor hvert eneste sekund blev en kamp for overlevelse. Hvor Erik tog toget fra Fyn til Aalborg og stod og ventede med røde roser, når jeg fik fri fra skole. Hvor han inviterede i biografen, på restaurant, begravede mig i gaver og glædede sig til “at lære mig endnu bedre at kende”.

Weekender, der snørede mig ind i et kvælende korset af angst for at blive afsløret som bedrager, der muligvis matchede en kærestes signalement, men i virkeligheden bare var en tom skal. Et skrøbeligt kalklag rundt om ingenting. Som man for sjov kan vende på hovedet og sætte i æggebæger og servere for nogen, der skal fuppes, men som smuldrende smides i skralderen, så snart morskaben er forbi.

Weekender, hvor Erik ville tale fremtid og studier og voksenting, og jeg forsøgte at kysse ham til tavshed. Så krampagtigt og desperat, at huden rundt om munden blev slidt af, men hvor han alligevel fik luft nok til at spørge, om jeg ikke ville finde en lejlighed og flytte hjemmefra? Fordi alle de penge, han havde arvet, jo bare samlede støv, og han da gerne ville betale min husleje.

Fortsættelse følger.

kystovelillevejkrimsvejamageramarorama
Tovelillevej

PS Hvis du vil have Mr. Wrong-føljetonen fra begyndelsen, starter den her.

   

9 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Amarkanske fotografer