Amarkanske nostalgikere...

Mr. Wrong 17 – Vidneudsagn

Nu hvor føljetonen bevæger sig ind i en mørkere fase, må vi huske, at min hullede hukommelse er syltet ind i selvmedlidenhed og mange års efterrationaliseringer.

Ingen kender den gyldne sandhed om Mr. Wrong, og historien ville sikkert se meget anderledes ud, hvis jeg fx ringede til Erik og bad om hans version:

Ja hej, kan du huske mig? Din første kæreste? Undskyld jeg afbryder midt i det perfekte liv. Ved godt, du har rasende travlt med slowmotionsvævning hen over blomsterenge sammen med blond, smilende hustru og overhovedetikkeirriterende unger. Men jeg sidder lige her på lorteøen, i min lille fremlejede etter uden penge, kæreste eller børn og kom til at tænke på: Hvorfor gik du egentlig fra mig?

En samtale, der nemt kunne gå hen og blive en anelse akavet.

I stedet har jeg spurgt min nærmeste familie – som godt nok er velsignet med enestående fortrængningsevner – om nogen ligger inde med minder, der kan nuancere eller kaste nyt lys over fortællingen. Her er, hvad jeg fik:

O Brother
Husker vist kun ham den fremmede, der sidder i sofaen og holder om storesøster. Et syn, der gjorde stort indtryk, da han ikke var vant til at møde mænd i huset, og jeg aldrig før havde inviteret en kæreste med hjem.

Søster
Oplevede os hverken som sure eller nervøse, kun fjolleglade! Og irriterende, fordi vi altid skulle sidde inde på værelset og kysse. Til gengæld havde hun intet imod at arve alle Eriks tøjgaver, som blev kylet ud af skabet, da han ikke ville være kærester mere.

Mor
Kalder ham en svigermors drøm. Pæn. Fornuftig. Stort potentiale. Og mindes stadig hans vise ord: At cowboybukser selv glatter sig ud, når man tager dem på og derfor ikke skal stryges. Klog dreng.

Ja, mor var meget betaget og bemærkede ingen ængstelighed i min opførsel. Det hele var bare fantastisk. At jeg havde fået en kæreste, der var så eftertragtet.

Om det var mig eller hende eller nogle andre, der syntes, han var så eftertragtet, husker hun ikke. Men fantastisk var det i hvert fald. Lige indtil han inviterede til Odense for at slå op, og alt det rædselsfulde startede.

Forkerthedsanalyse følger.

lovetoyoualltovelillevejkrimsvejamageramarorama
Tovelillevej

PS Hvis du vil have Mr. Wrong-føljetonen fra begyndelsen, starter den her

2 kommentarer

  • Jeg venter utålmodigt på at nogen blandt de højere magter beslutter hvad jeg skal lave herude, på mit arbejde (på Ama’r, ironisk nok).
    Og imens jeg venter har jeg lige læst hele føljetonen om mr. Wrong. Og jeg venter spændt på næste kapitel, for det er helt klart bedre litteratur end de sidste mange bøger jeg har læst!:o)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Amarkanske nostalgikere...