Amarkanske heppekor...

Den sommer der bare skulle overstås

“Nu må du ikke blive bange” sagde lægen og rynkede pande ad tallene på skærmen, som skulle forklare, hvorfor min talje er forsvundet, og hvorfor madlog, mavebøjninger, løb og Fitness World ikke formår at kalde den tilbage.

Nej, jeg måtte ikke blive bange men… blodprøven bla bla noget med for mange dithormoner og for få datvitaminer. Stofskifte, kirtler, meget meget mystisk og usædvanligt, og jeg skal videre til hospitalet og kigges på af dem, der har forstand på det. Alvorligt. Men “altså ikke være bange”.

Til sidst var jeg nødt til at spørge: “Jamen, hvad er det, jeg ikke må være bange for? Kræft?”

“Ja fx. Men der kan også være mange andre forklaringer. Nu skal vi først have dig undersøgt. Ingen grund til at være bange endnu.”

Ok.

Så det har jeg brugt en del kræfter på de sidste par uger. Ikke at være bange. Og det er faktisk lykkedes meget godt. Jeg har bare tænkt på noget andet. Ladet være med at lægge planer, der kunne komme i vejen for hospitalsbesøg. Og ikke været bange.

Indtil i dag, hvor indkaldelsen kom. Til forundersøgelse på noget endokrinologisk ambulatorium.

Bare navnet!

Lugter det ikke uhyggeligt meget af hvide kitler, der sprætter maver op, stikker nåle i folk og klirrer ondskabsfuldt med kolde, væmmelige instrumenter?

Jeg er bange for den undersøgelse.

Men jeg er næsten endnu mere bekymret for datoen. 16. august. Er 2 måneder ikke lang tid at gå rundt og ikke være bange? Især hvis det fx er kræft, jeg ikke er bange for?

gys_margretheholmsvejamageramarorama
Margretheholmsvej

   

27 kommentarer

  • Hvis det er kræft, så taber man sig oftest, siger min mor, som har arbejdet på kræftafdelingen i Århus..
    Ikke være bange.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg tror ikke, det er kræft. Sikkert et eller andet stofskifteshit, som skal reguleres med medicin resten af mit liv. Jeg vil bare gerne have det opklaret NU.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hahaha. Lige over din kommentar skriver Google Ads: “Jeg tabte al mavefedtet og er nu 10 kg lettere! Nemt, sikkert og naturligt.” Med link til et eller andet fupslankeprodukt. Åh fuck altså.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • godt, så er vi enige. Men heller ikke sikkert at der vanker medicin resten af dit liv! Men jo opklaring er at foretrække i en fart.
      Men godt brevet kom, i det mindste.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jamen det er nærmest umenneskeligt at gå så lang tid. Det er fandme synd og noget lort. Jeg krydser for det bedste for dig! Og på at der sker noget mega fedt snart så du vitterligt (tak Morten Olsen) får noget godt at tænke på i stedet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det er noget med, at jeg kan søge om at komme til Esbjerg eller Ringkøbing, hvor der er kortere ventetid. Skal lige have undersøgt det nærmere. Men ja kære Morten Olsen, hvis du læser med, jeg ville blive meget taknemmelig, hvis du gad at give en sandsynligvis-ikke-men-måske-kræftramt dame uden talje et mesterskab. Tak.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Jeg synes det er røv tarveligt. Selvom man ikke er bange…

    Min mor blev også kaldt til endnu en undersøgelse, efter hun havde været til den årlige mammografi. “Vi vil gerne lave en biopsi.” Ja tak, det er jo også vældig fint, ingen grund til at være bange, det behøver jo ikke være kræft, det kan også bare være meget brystvæv. Men hun skulle vente 2 1/2 måned. Det er lang tid at skulle holde masken overfor sin familie og sine børn, og det er rigtig lang tid at skulle se sin mor “ikke være bange”.

    Jeg sender good vibes og et lille cyberknus (hvis det er for upassende og mærkeligt, kan du bare undvige det når du ser det komme flyvende!) og håber på at du får en skøn sommer – trods alt.

    Kh Karoline

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Årlig mammografi. Får man det, når man bliver ældre? Vildt at vente 2 1/2 måned på biopsi. Håber, det endte godt.

      Min moster, der døde som 36-årig, levede kun i 6 mdr. efter, de havde fundet kræft. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hende, selvom jeg selvfølgelig lider af noget helt andet. Blev der sagt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • K

      Jep, mener det er når man er fyldt halvtreds. Det er et rigtig fint tilbud synes jeg. Forstår ikke kvinder der ikke vil tage i mod det. Det endte helt som det skulle – vi blev enige om at min mor bare var en snack, og lægen gerne ville se på hendes bryster igen :)

      Jeg er rigtig rigtig ked af at høre om din moster. Men hvis lægen havde den mindste mistanke om kræft, er jeg sikker på at han ville sende dig til undersøgelse væsentlig hurtigere.
      Men det er ikke fair, ja faktisk umenneskeligt, uanset hvad det er, at man skal vente så længe på endnu en undersøgelse.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Lægen havde aldrig set en blodprøve med lignende tal og virkede meget usikker på, om det var noget akut eller ej. Ikke helt betryggende, selvom hun til sidst landede på “ej”.

      Men som sagt. Jeg tror ikke, jeg lider af noget alvorligt. Hader bare ventetiden.

      Og godt med din mor!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvis det var mig, så ville jeg sige ja tak til et af de der hurtigere steder, for ikke at blive helt bims af ikke at tænke på det du alligevel ikke kan lade være med at fokusere på…
    Good vibes!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja, det kan godt være, jeg skal tage en tur til Ringkøbing.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Altså!
    Ring til stedet. Sig din læge nævnte ordet kræft, hvorfor du bliver noget bekymret over at skulle vente så længe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Aaaaww :( Jeg giver gerne tips til ting man kan foretage sig både på og inærheden af både det ene og det andet sygehus, men det der Rinkøbing er filans langt væk fra Amar, men det kan nok gøres på en 5-6 timer, der er jo nada i forhold til 2 måneder. Iøvrigt har både min mor, moster, samt ‘unge’ veninde det der stofskifte sygdom og det er altså utoligt hvad der er sket med dem efter de er blevet behandlet, de har det virkelig godt og sprudler af energi. JAja jeg håber ikkedet var for happy midt i al ventetiden :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Nå, sådan noget stofskiftehejs er måske mere udbredt, end jeg tror. Håber, det er det, jeg fejler og bare skal spise en pille for at passe mit tøj igen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh, altså. Har sendt dig en mail med telefonnumre.
    Kram Helle

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anki

    Jag håller tummarna för att det ska gå bra men förstår också hur frustrerande det måste vara att vänta så länge.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak. Ja, jeg kender intet til sundhedsvæsnet. Synes, det hele virker vildt underligt og vil bare gerne have afklaring og videre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Halløj
    Her et stykke tid læst med her hos dig…sådan i al anonymitet, du ved… men nu springer jeg så ud som en, der skriver kommentarer ;)
    Det her lugter nemlig lidt af mit felt.
    Jeg er ikke sundhedsperson, men jeg ved, at endokrinologisk er en medicinsk afd., så du skal i hvert fald ikke være nervøs for, at de skal begynde at sprætte maven eller noget andet op.
    Du har altid frit sygehusvalg, hvilket vil sige, at du kan vælge at få din henvisning sendt til et andet offentligt sygehus. Da du skal vente mere end 2 mdr. på behandling har du – i princippet – også udvidet frit sygehusvalg = du kan få henvisningen sendt til et privathospital, hvor der ofte er lidt kortere ventetid. Det sidste kræver så bare, at der er et privathospital/-klinik mv., der har aftale med regionerne på lige præcis den/de undersøgelser, du skal have foretaget. Men alt det kan patientvejlederne i din region fortælle meget mere om – i Region Hovedstaden er det vist et visitationskontor, du skal ringe til og som kan hjælpe dig med dine muligheder.

    Håber du finder en hurtigere tid et andet sted i det ganske danske land, så du kan få det hele afmystificeret lidt hurtigst muligt :)

    mvh. Karina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Velkommen i kommentarfeltet! Kunne være virkelig rart med en hurtig tur forbi et privathospital. Jeg må tale med patientvejlederen. Afmystificering we like.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej M.
    Endokrinologisk afdeling ville ikke være dér man i første omgang sendte dig hen hvis man havde seriøs mistanke om kræft. Endokrinologi er læren om hormoner og hormonelle sygdomme, og endokrinologisk afdeling er altså en medicinsk afdeling der fokuserer på at genoprette hormonel ubalance og behandle hormon-sygdomme. Det er ikke en afdeling der har nogen direkte relation til kræft-sygdomme (selvom visse kræftsygdomme godt kan medføre mærkelige hormon-niveauer, men så ville du højst sandsynligt også have andre og mere tydelige symptomer).

    Så ro på! Hvis det er noget, er det sandsynligvis en hormonel eller stofskifte-relateret sygdom, og dét kan behandles med medicin, så man får et helt normalt liv.

    Men, dermed ikke sagt at du ikke skal gøre brug af dit frie sygehusvalg!

    Alt det bedste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Nej, de regner vel heldigvis med, at jeg har noget andet end kræft. Gør jeg også selv. Krydser fingre for, de finder en ufarlig stofskiftesygdom, der kan medicineres væk, så jeg bliver rask og får min talje tilbage.

      Forsøger mig med ro på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ventetid er en moder!! Ro på er en god ting, men jo også en umulighed, og det er ok. Heldigvis er det oftest meget mindre alvorligt, end man når at forestille sig, og så kan man fejre det i et karfuld øl, mens man putter alt det, man fik tænkt undervejs, i de relevante kasser. Jeg krydser fingre, og det skal nok gå.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak for kryds. Ja, der tænkes en del undervejs, men tror også nok, det skal gå.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Det er sommer, og der er åbenbart sygdom i luften. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Amarkanske heppekor...