Eller burde jeg overveje noget badminton?

Mens vi venter

Jeg ved, du ligger vågen om natten og grubler over mit vildfarne hormontal. Så her kommer en update:

Efter massiv hetz, på diverse telefonsvarere, sekretærer, kafkaske kontorstemmer, sygeplejersker, læger og hårdt pressede mailboxe, fik jeg fremrykket første hospitalsundersøgelse nogle uger.

Desuden råbte twitter i kor, at jeg burde opsøge mirakelgynækologen Svend Lindeberg. Så ham har jeg en date med i september.

I mellemtiden må vi leve med symptomerne. Maven vokser, kvalmen kommer og går, og jeg er træt som en tidobbelt vinterdepression. Hed jeg Maria, kunne du nemt bilde mig ind, der var et lille Jesusbarn på vej.

img_7460njalsgade
Njalsgade

PS Skulle vi lige give en hånd til søde Sandra, som har foræret mig en hel pose store, flagrende gevandter, jeg kan vikle rundt om min krop, indtil mave og garderobe bliver gode venner igen?

   

23 kommentarer

  • hov, jeg må ha været lidt uopmærksom da jeg i sin tid læste dit indlæg om hormontal – fokuserede vist bare på at du ikke havde kræft :-) , men min mor har for ca 15 år siden fået fjernet sine biskjoldbruskirtler fordi de overproducerede deres hormon og fik hende til at blive helt vildt træt. Det skete med en operation, som selvfølgelig ikke var sjov, men som gjorde at hun slap af med problemet fuldstændigt. Ikke at du kan bruge det til så meget, men det er bedre end så meget andet

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Men så fik du jo også det vigtigste med. At jeg ikke havde kræft.

      Nu er bare jeg blevet træt af at være træt. Træt af blive tykkere og tykkere. Træt af den latterlige kvalme og træt af at vente. Håber, de finder en kur. Uanset om den hedder operation, medicin eller mystisk diæt. Har hørt om flere, som fik fjernet noget kirtelværk. Det ville næsten være det nemmeste.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, det er noget pis. Så længe skal ingen vente med at få en afklaring, det er uanstændigt. Jeg er også dødtræt, på samme tid flad som en pandekage og hævet som et brød. Kan der være noget luftbåret kirtel hokus pokus i omløb?

    Måske skulle man prøve med en kop kaffe mere? Ja. Fuck det. Og SÅ tager jeg mig sammen og cykler en tur. Måske.

    (PS! Ydmyg tak for et helt ufortjent bifald).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ring dog til Svend! Alle elsker ham. Tilbeder ham. Smider blomster for hans fødder. Han vil helt sikkert frelse dig.

      Imens snupper jeg også en kop kaffe mere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er ikke overbevist om at det er understellet den er gal med. En uge på en strand skarpt fulgt af et velbetalt (uidentificeret) drømmejob (og en hund og..) er kuren.

      Er så helt igennem uinteresseret i at smide mig i stigbøjlerne at jeg har takket nej til den der frivillige livmoderhalskræft undersøgelse.

      (Nogen gange glemmer jeg tydeligvis at jeg ikke optræder anonymt, hahaha)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja, man kan komme langt med strand, job og hund. Men i første omgang vil han bare kigge på dit blod.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja bare og bare. Man skal selvfølgelig gå med til at blive stukket. Ikke ligefrem min yndlingsbeskæftigelse.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har lige været hos Svend.
    Jeg elsker ham også. Vær sig forberedt på friskfyr-fremtoning:-)
    Mistænker du/lægerne PCOS?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Shiit. Friskfyr er nok det sidste, jeg har brug for med benene oppe i de stigbøjler der. Men Svend is åbenbart the man.

      Lægen kunne ikke sige noget fornuftigt om symptomerne – bare at mine tal var forkerte og meget mystiske, og at jeg ikke måtte være bange. Fx for kræft! Alle andre nævner dog PCOS. Derfor bad jeg om en henvisning, og jo mere jeg googler, jo mere tror jeg selv på den forklaring.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nogen, send den kvinde på sommerferie!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Mig eller Sandra? Hov stop! Bedre endnu: Nogen send BÅDE mig og Sandra på sommerferie. Gerne et sted, hvor der er varmt og masser af gintonics.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nogen; Send også mig med på den ferie!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja tak nogen! Åh, jeg begynder næsten at glæde mig til den ferie. Gid den fandtes.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid Svane

    Hvad kan ham der Svend???

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Så vidt jeg ved kurere damer for PCOS – en sygdom, jeg aldrig havde hørt om før, men som bl.a. forhindrer folk i at blive gravide og som muligvis har stjålet min talje og energi.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • D’damer – ferie skal være jer velundt! Burde den slags i øvrigt ikke kunne fås på recept? Jeg tør ikke love, at den gode Svend er SÅ frisk, men man kan da kun få nej af at spørge… (i hvert fald er jeg sikker på, at han har andre “kure” i ærmet til dig, så selvom det på indtil flere måder virker lidt forkert at sige “glæd dig” til mødet, så gør det alligevel bare sådan cirka.)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Altså seriøst. Kender Svend ALLE damer i byen? Ikke noget at sige til, der er lang ventetid.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Altså nogle af symptomerne passer jo, men jeg har fx ikke taget på i ansigtet (måneansigt), fået fedpukkel på ryggen eller striber på maven. Omvendt kunne jeg måske godt have taget skade af de voldsomme mængder smertestillende, jeg hælder i mig hver måned for at lindre mavekramper. Gad vide, om jeg spiser noget med Kortisol?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Jeg er så nok en af de få damer, som ikke er så kæmpe fan af Svend… Jeg synes han var lige lovlig frisk fyr agtig – startede første konsultation med at spørge om jeg tog p-piller og den næste sætning var “det er ikke fordi jeg skal i bukserne på dig i dag”. Say again!?! Hvad skulle den kommentar til for – det er da et naturligt spørgsmål for en gynækolog, så jeg følte det SÅ malplaceret at han sagde det. Krummer stadig tæer ved tanken om den konsultation og det er nu over fem år siden.
    Han er vældig glad for at udskrive medicin og man får sjældent en grundig forklaring på hvor ens tal ligger og hvilke muligheder der er for at påvirke disse, hvilket jeg ønskede. Hvis jeg har en sygdom som potentielt kan give medvirke diabetes, barnløshed mv., så vil jeg gerne føle jeg forstår i stedet for at blive sendt ud af døren uden forklaring (og med en recept).
    Men hovedparten af de som konsulterer ham er barnløse og mere fokuserede på at det skal tackles fremfor at vide om en androgenstatus er XX eller YY og der er han måske drømmelægen – det er svært ikke at elske en mand, som giver en ønskebarnet. (Dette er ikke skrevet for at nedgøre barnløse i behandling, blot for at pointere at fra min perspektiv, nemlig “forstå og få styr på lidelsen”, så følte jeg mig ikke specielt godt taget af).
    Jeg er skiftet til en anden gynækolog, hvis meget tørre kommentar var “Vi kan det samme som SL – vi gør det bare med mindre armbevægelser…” og det er vist meget opsummerende for min oplevelse med ham.

    Nå, nok om det. Hvis du har PCO (eller hvis du vil researche lidt inden), så er der flere gode hjemmesider om PCO og en nylig udgivet kost/kogebog “Spis dig i balance”, som forklarer om kostens indvirkning på kroppen. Selvom det sgu er bøvlet at skulle spise efter de principper, der mindsker fuck-up’et i hormonsystemet…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Nu lyder Svend pludselig en anelse mindre vidunderlig. Jeg vil da vide hvad, hvorfor, hvornår og hvordan! Og have en læge, der overhovedet ikke bekymrer sig om mine bukser.

      Åh og hvorfor skal diæten være bøvlet. Giv mig dog en tjener, der kan handle og kokkerere og veje og måle. Jeg orker kun at stå for spisningen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er for så vidt lige glad med armbevægelsernes størrelse, hvis fagligheden matcher. Jeg har brugt Svend til second opinions, og jeg har fået alle de svar, jeg bad om. Men jeg spurgte også virkelig meget. Og gerne igen, hvis det var nødvendigt (som det vel generelt kan være med læger).

    I øvrigt helt forkert analyse at ufrivilligt barnløse ikke interesserer sig for detaljerne. Jeg kender ingen, der går så meget op i netop det, i alle nuancer, tal og enhver afkrog af situationen som dem. Men det er en helt anden sag :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Måske skulle jeg skrive alle spørgsmålene ned. Ellers er jeg typen, der bare siger nå og går hjem og bagtaler lægen på min blog.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Eller burde jeg overveje noget badminton?