Lorteøen løber ingen steder

At komme tilbage efter 10 dage i Firenze føles som at blive kaldt på arbejde, lige når du har tømt velkomstdrinken, og festen begynder at spille. Altså ikke et hit.

Men lad os lege, at glasset stadig er halvt fyldt. For der findes selvfølgelig også fordele ved at være hjemme igen. Fx at

…de 2 glemte æbler på køkkenbordet forholdt sig i ro, selvom jeg frygtede, de ville flyve eller kravle mig i møde

…venlige ord i mailboxen varmer mere end den skarpeste, italienske middagssol

…jeg snart tager til Færøerne

…og forresten sagtens kan blogge Firenze, selvom jeg har fået lort under fødderne.

Så det har tænkt mig. Mere sol, sommer og virkelighedsflugt på vej. Og hvad rager det dig, hvornår jeg pakker ud? Pas dog din egen kuffert.


Københavns Lufthavn, Kastrup

Firenze-stencils

Jeg har ikke fotograferet meget graffiti her i Firenze. Mest fordi mine øjne søger opad mod Clet Abrahams skilte. Men også fordi husmurene står forbavsende rene og tomme. Kan nogen forklare hvorfor?

Er graffitimalerne dovne? Risikerer de hårde straffe? Synes de, det er synd at spraye på de flotte renæssancefacader, eller hvorfor skåner de mon bygningerne? Sig frem, hvis du ved noget!

Har dog fundet en del små, diskrete stencils. Her et udpluk. Den sidste er dedikeret til Actionbror.


Firenze

Et styk drøm til tydning

Jeg drømmer tit, der står et spøgelse og kigger på mig, mens jeg sover. En høj, tynd skygge til venstre for hovedgærdet. Den vil ikke noget. Stirrer bare.

Til sidst vågner jeg i en pyt af sved og tør ikke åbne øjnene. Fordi spøgelset er der.

I nat fik jeg besøg af et mere aggressivt gespenst. En ond, firskåren type med ledsager, der hang slapt ned langs siden på ham. Som et tomt ærme. Eller en død siamesisk tvilling.

Den onde forsøgte at kvæle mig, mens den slappe bare så til. Begge forsvandt heldigvis, da jeg satte mig op i sengen og tændte lyset.

Jeg slukkede det ikke igen.


Palazzo Pitti, Firenze

Older posts