Amarkanske døre...

Eller er frisk luft og træer heller ikke lige noget for dig?

I den kvindelige del af min omgangskreds blev det på et tidspunkt meget moderne at anlægge mor-stemme, sukke dybt og fornuftigt og sige: Nej polterabend, det er ikke lige noget for mig.

Muligvis fordi vi andre lignede idioter, som kunne mistænkes for udklædningskonspirationer og kyssesalgsplaner på Strøget? Jeg fik aldrig helt opklaret, hvorfor dette præbryllupsarrangement skulle bandlyses. Polterabend, det var bare ikke lige noget for dem.

Satser dog på, at Klatreskoven kunne have omvendt skeptikerne. Norddamens polterabend i søndags var det sjoveste, jeg har oplevet siden sidste skiferie.

Vi klatrede, kravlede, klamrede os til grene og hinanden. Troede, vi skulle dø. Elskede at være i live. Kan anbefales til alle, der vil udfordre højdeskræk, grine røven i laser over at lande i en busk og ikke har brug for at bevæge armene i et par dage efter.

img_2936_700

klatreskoven_img_2939_700

Og selvfølgelig viste Norddamen sig som sejeste dame i flokken og tog den høje svævebane hen over vores hoveder.

klatreskovenimg_2949_700

Hun skal giftes med O Brother på lørdag, og du får naturligvis en rapport. Men lige nu stresser jeg videre i bryllupsræset. Hvis du mangler læsestof, kan du jo genlæse historien om, hvordan de blev kærester.

   

32 kommentarer

  • Døds sus. Jeg elske og frygter det!

    Og igen. Du er sej, at du trodsede højden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ibs

    Hva fanden – er det en BIL, der hænger oppe i træerne!? Kravler man så igennem den?! Jeg er så utroligt dårlig til at konfrontere fysisk angst, det må være rigeligt, at jeg starter på square one med vandskræk hver eneste fåking sommer. Men så ser det alligevel bare så SJOVT ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja, på den ene bane, som jeg faktisk ikke tog, kravler man igennem en bil. Kein problem. Det var den store svævebane, der holdt de fleste af os tilbage.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      PS Vandskræk. Kan du så ikke svømme?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ibs

      Jo jo, jeg svømmer rigtig fint faktisk. Jeg er bare virkelig ræd for søuhyrer og kæmpe blæksprutter eller væsner, der skal komme og tage mig. Jeg skal sådan ease into it hver sommer….og bader *kun* i klart vand! Uden tang!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg tolererer heller ikke tang eller vandmænd. Hvilket betyder, jeg stort set aldrig bader i DK.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ibs

      Det er ligesom osse tit *a-l-t* for koldt. Sejerøbugten er dog ok, kun tang på stranden, blødt sand, klart vand og fire kilometers gang (agtigt) for at få vand til navlen. Dét kan jeg deale med!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kæft, det ser sjovt ud. Ærgerligt jeg ikke lige har en polterabend i udsigt. Men derfor kunne man vel godt………..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sådan noget pjat, at “polterabend ikke er bla bla bla”. Det behøver jo ikke være en abefest (selvom I havde det, hæhæ).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Netop. Polterabend kan jo være hvad som helst, bruden har lyst til. Og denne brud var heldigvis vild med abefest i trætoppene på Carlsberg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Feckin’ hell, det ser fedt ud. Wåh!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Kunne unde ALLE en tur i Klatreskoven. Især bangebukse, der som jeg får det vildeste sus ud af dagen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    OMG – hvor ville jeg få ondt i mit eget kærlighedsliv, hvis jeg havde sådan O’Brother historie i baghovedet! Pyh, blev hel svedt. Åh nej og nu hAr jeg den i baghovedet….!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Eeeij, men nu må du også huske, at jeg havde Barbara Cartland-brillerne på, da jeg skrev historien. Det er så nemt at pynte og lægge glasur på andres kærlighed.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hårh, den røde bane… respekt for Norddamen!

    Det der med at frabede sig polterabend, handler nok lige præcis om en usikkerhed omkring, hvorvidt ens venner kan finde på det der med at lave en polterabend, hvor den kommende brud/gom skal latterliggøres på den ene eller den anden måde.

    Det forekommer mig dog, at flere og flere er gået bort fra netop den type polterabend de senere år.

    Mig? Jeg skulle edermame-bønner ikke nyde noget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Men du har været der, siden du kender den røde?

      Nej til polterabend fremstår nemt som en mistillidserklæring til vennerne: “Jeg tror ikke, I kan arrangere en god dag for mig.” Men hvorfor er man venner med folk, man ikke stoler på?” Jeg fatter det ikke.

      Og dog. For mange mange år siden sendte vi en gifteklar veninde ud med faldskærm. Hun tog det pænt, men jeg tvivler på, hun var vildt begejstret for den flyvetur.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke

      Ja, har været der. Det var sjovt og angstprovokerende.

      Nogle af mine venner ville lave den gode polterabend, andre den onde og jeg var ikke sikker på, hvem der ville vinde.

      Det var heller ikke helt så normalt at holde de gode polterabends dengang det var min tur. Det er det heldigvis blevet =)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja, kan godt være, mentaliteten har ændret sig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er en af dem, der frygter polterabend lidt, fordi mine veninder allerede har truet med hvilke pinligheder de vil udsætte mig for med argumentet “Du synes nok det er sjovt alligevel, når vi drikker dig fuld.”

    Det der frilufts-noget ser sjovere ud end gåture på strøget med skilt på maven.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Kender ingen, der gider den slags polterabend. Mon ikke, du undervurderer dine veninder? Ellers må du forklare, at de er nogle bonderøvstumper og kræve, at de arrangerer noget andet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godt vi er ved at komme væk fra at den der skal giftes, skal ydmyges og latterliggøres.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altså for det første tillykke med Norddamen og storebror i morgen… men altså. Kan du ikke lige fortælle mig hvor det der er henne? For jeg skal jo så meget have mine damer med derud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eller også skulle jeg bare lære at læse. Sorry

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja, altså det ligger oppe i toppen af Carlsbergområdet. Ved siden af bygningen med det store guldcirkler på facaden. Glæd dig! Og det er lillebror, der skal giftes. Faktisk begge lillebrødre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Har faktisk aldrig været på Carlsberg (eller jo, i 8. klasse på rundtur, meget sur over at vi ikke måtte smage på øllet) så har ingen ide om, hvordan der ser ud. Men mon ikke, det skulle være til at finde.

      Og aner ikke hvorfor, jeg hele tiden har været sikker på det var storebrødre… nok fordi jeg ikke har andet selv :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Amarkanske døre...