Eller er frisk luft og træer heller ikke lige noget for dig?

Fototips på falderebet?

Befinder mig på en mørk, jysk landevej. Tog af sted i eftermiddags. Måske ved 4-tiden. Og er endnu ikke (kl. 23) nået frem til der, hvor O Brother skal giftes i morgen. Kan muligvis hænge sammen med, at jeg først tog den forkerte bus. Til den forkerte by. Hvilket jeg ikke har synderligt behov for at snakke mere om.

Bare et hurtigt spørgsmål, før køresygen indhenter mig. Er der noget bestemt, jeg skal tænke på mht. billeder? De har heldigvis hyret en prof fotograf, så ingen grund til stress. Men bør jeg fx køre med halvautomatiske indstillinger, så jeg bedre kan fange situationer? Og i så fald hvilke? Jeg har glemt, hvad alle knapperne betyder.

Og hvad med objektiver? Jeg kan vælge mellem 50 mm eller 18-135 mm. Nogen kommentarer? Andet? Nu kommer kvalmen. Jeg smutter.

amagerbioimg_1242
Øresundsvej

10 kommentarer

  • Har ikke en skid forstand på foto, men god fornøjelse med brylluppet, håber på masser af gode skud, du kan være stolt af til dine daaaaaaages ende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så vidt jeg ved: 50mm’eren til indendørs, dvs. portrætter. Jeg har lige taget billeder til en familiefest med en 50mm F/1.8 på fuld auto (P), og det gav ganske ok billeder, synes jeg.

    Jeg synes, at du bare skal køre fuld auto, huske hvad udløserknappen er for en og så ellers have det skidesjovt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • 18-135 til alt andet end portræt. 50 mm bruger du til portræt og detaljefoto.

    Sæt kameraet på P udendørs (får tæv at mine kollegaer for at give dig det råd) og det kan også gå indenfor, hvis lyset er ok.
    Alternativt, så kør noget auto-agtigt, hvis du ikke er helt sikker på, at det bliver vildt godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • margretha

    Jeg vil tro 50mm er hurtigere v lav belysning? Tag billeder af folk, der spiser morgenmad før brylluppet, af rodet når alle skal være klar på en gang, af folk foran spejlet, af børn som har legetøj under armen hele tiden, af sangene og sangerne og musikere. Af fotografen og kokken og serveringspersonalet og maden og de tomme fade. Af ris i luften og potteplanter på trappen og gaver i papir og uden. Af affaldssække med glitterpapir og taler og tilskuere. Af strømpefødder senere på aftenen og sangene som deles ud og deres tekst, for dem kommer man til at forlægge på vej hjem igen. Af opsat hår og god make-up, høje hæle, pæne negle og gode hænder, folk som snakker udenfor og gemmer sig lidt for det store selskab. Og dagen derpå, oprydning og lagkage til morgenmad og trætte mennesker. Du plejer at være god til at se imellem de almindelige billeder.

    Jeg håber du er fremme nu. mvh eygamal

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ved ikke en skid, mit kamera tænker jo for mig.

    Men! Hav god dag imorgen! Håber alt går alletiders og sig tillykke fra mig, selv om de ikke kender mig.

    Forkert bus og forkert show dag, på samme uge. Du kan nogle tricks!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    God fornøjelse og tillykke!

    Tag billeder fra skæve vinkler. Tænk på alle de bryllups fotos du har set og tag så billeder der ikke ligner dem. fotografen skal jo nok tage alle de traditionelle så det skal du heldigvis ikke bekymre dig om.
    Stol på dit instinkt og tag billeder af parret som du kender dem.
    Det ville være mit råd:)
    Ha en dejlig fest.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Aperature priority er vejen at gå – fuld auto er for amatører der ikke stiller de store krav til resultatet :-)

    God fest!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sådan noget med at tage til den forkerte by, det er sådan jeg gør hele tiden. Det giver nogle interessante oplevelser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • NU er det dagen der på. Bryllupsreferat tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • amarOrama

    Kære alle. Mange tak for tips! Jeg var en elendig bryllupsfotograf. Havde vist for travlt med alt muligt andet. Ude blev billederne for lyse. Inde for mørke. Håber, det går bedre, når Actionbror skal giftes.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Eller er frisk luft og træer heller ikke lige noget for dig?