Florentinske krampetrækninger

How to overleve Uffizi-galleriet

Uffizi-galleriet er et kæmpe, larmende kunstorgie. Overvældende og udmattende. Som barndommens magiske juleaften, med bjerge af gaver i glitrende papir, bare flyttet fra stuen til midt på hovedbanegården.

Her kan du så, sammen med horder af japanske turister, boltre dig i mesterværker af Botticelli, Tizian, Leonardo da Vinzi, Piero della Francesca, Bronzino, Lukas Cranach, Hugo van der GoesRafael og så videre og så videre, til der står altertavler og bebudelsesscener ud af ører og røv.

Det er for meget, og det er fantastisk. Og mere end rigeligt til at tage livet af en almindeligt skræppende Louisianakrage.

Derfor skal du, hvis du overvejer at vove dig derind, lige have et par formanende ord med på vejen.

1. Køb billet på nettet, evt. med guide, hvis du vil undgå at stege i 4 timers kø ved 40 graders varme. Bemærk, at du skal vælge klokkeslæt.

2. Afsæt mindst 4 timer, så der også er tid til pause.

3. Tag de grimme, behagelige sko på. Ikke klipklapper, som giver revner i hælen. Og gerne løs bomuldskjole eller anden svedabsorberende beklædning. Jamen Firenze er varmt, siger jeg jo!

4. Drik og spis rigeligt før take off. Du må ikke tage vand med ind på museet. Heller ikke en tom flaske til genopfyldning. Og de tjekker det ja.

5. Lad kameraet blive hjemme – hvis du ellers er typen, der tør lade din baby ude af syne. Uffizi adskiller sig fra byens andre seværdigheder ved faktisk at håndhæve fotoforbuddet. No foto NO!

6. Har du rygsæk med, skal den afleveres ved indgangen.

7. Husk ID, hvis du vil leje en audioguide. Det vil du forresten gerne. Og damen ved skranken kræver pas eller lignende for at skal sikre sig, hun får sin smarte telefondims tilbage.

8. Vælg hvilke sale, du vil se. Du orker ikke at stå og sukke over hvert eneste skideberømte, fantastiske, breathtaking mesterværk på din vej.

9. Tag et par ørepropper med i lommen. Du er konstant omringet af turistguides, der forsøger at overdøve hinanden, så du ikke kan høre, hvad du selv tænker, eller hvad stemmen i den nylejede telefontingest siger.

10. Gør dig selv en tjeneste vej vejs ende. At sætte dig i caféen på terrassen. Træk vejret, tag et glas vand. Slap af et sekund. For surprise! Du har brug for at samle kræfter til underetagen. Det er skam slet ikke slut endnu.

11. Undlad i øvrigt at købe eftermiddagsbillet, så museet pludselig lukker kl. 18.30, og det vrimler med gamle, krumryggede kustoder, der vifter med armene og hvisler out out!

12. Og så en sidste ting. Tag aldrig dit barn med på Uffizi. Aldrig. Nogen. Sinde. Det er hverken fair over for barn eller os, der skal følges med dødsskrigene ned gennem gangene.


Firenze

10 kommentarer

  • 13. Køb dig fattig i butikken.

    Ej, jeg tror faktisk vi så det hele. Eller min kæreste gjorde, mens jeg trak i ham og ledte efter flere stole jeg kunne hvile på. Stooooort museum.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja måske? Jeg har godt nok lovet mig selv ikke at købe flere tunge kunstbøger, der er umulige at flytte med. Men andre skal da bare gå amok i butikken.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er da god til billeder med mennesker på. Og lister. Tak :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Da jeg var der for læææææææænge siden, måtte man gerne tage kamera med. Men man måtte bare ikke bruge blitz. Det troede jeg, at jeg havde fået slået fra, da jeg ville tage et billede af Botticellis kentaur. Det havde jeg så ikke. Er du gal, en italiensk reprimande jeg fik! Ja, scusi tanto, da! Så, måske er det min skyld, man ikke længere må tage kamera med derind?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Fedt nok Lene, så ødelagde du det lige for alle os andre, der GODT kan styre vores blitz. Jeg har egentlig også fået meget italiensk skæld ud af sure vagter. Men kun i Rom, hvor man ikke må drikke vand, sidde, læne sig og røre nogen steder.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej.
    Ville bare lige sige, at jeg har sendt en mail til dig med et vedhæftet billede. Stødte på noget grafitti i Paris i dag, og tænkte med det samme på dig. Det er ikke noget særligt, men jeg var bare lige nødt til at dele det ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak for foto! Jeg synes bestemt, det var noget særligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Florentinske krampetrækninger