30 års visdom

Eeej, men vi glemte jo helt at synge fødselsdagssang for O Brother! Tænk. Den lille skrigeunge, som i virkeligheden hed Lasse Jensen, og hvis biologiske forældre boede inde i Nørresundby og havde bortadopteret ham, fordi han var så skide åndssvag – eller det forklarede jeg ham i hvert fald, da vi var yngre – fyldte 30 år i går!

Tillykke O Brother! Og tak fordi dine vise ord. Må de velsigne os og bevare os og lyse over amarOrama til evig tid. Amen.

I stedet for sang får du dit helt eget visdomsarkiv. Undskyld forsinkelsen.


Klaksvík

Bøjlesagen afgjort

Nogen burde lave en film om en dame, der ikke kan mærke følelser.

Jeg gad så godt at se den. Forestil dig: Fremmedgjort hovedperson flakker rundt i livet, uden at vide, hvor hun vil hen eller med hvem, indtil hun en dag køber en løgnedetektor for at sætte sig med elektroder på kroppen og svare på spørgsmål som: Elsker jeg min kæreste? Trives jeg på jobbet? Savner jeg min døde moster? Og får spidse, fjeldformede grafer til at afsløre, om udsagnene er sande eller falske.

Flere gange har jeg forsøgt at sælge idéen til O Brother. Men uden held. Også ligegyldigt.

Jeg sagde nej til Tandlægeskolen. Bloggen er min løgnedetektor. Du er min løgnedetektor. Ved at læne mig skiftevis op ad jeres svar, opdagede jeg til sidst, hvor jeg stod.

Når alt kommer til alt, er jeg ikke så bange for smerterne. Eller for et frastødende datingsmil. Eller for at tænderne rykker tilbage igen. Men min dødsdømte økonomi stresser mig, også langt mere, end jeg egentlig vil være ved.

Detaljerne får du en anden gang. Lige nu lader jeg rodet blive i kulissen.

Men skæve tænder får lov at skabe sig i mindst et år mere. Pengene bestemmer. Tak til alle, der kommenterede og uanset holdning skubbede mig i rigtig retning. Måske beder jeg om hjælp igen til næste efterår.

Og er der så nogen, der laver den film?

Her et billede, der ikke har noget som helst med noget at gøre.


Klaksvík

At bøjle eller ikke at bøjle

Gider jeg at…

…invitere til 40 års fødselsdag iført tandbøjle?

…gå på farlige første dates med togskinner i hele munden?

…ligne tandreguleret teenager, mens jeg stammer og sveder til jobsamtalen?

Skal svare ja (eller nej) på mandag. Til Tandlægeskolen. Og betale 10.000 kr., som jeg ikke har. Heller ikke fordelt over fattigrøvsvenlige rater.

Hader, at mine tænder skaber sig i alle mulige retninger. Men 3 år er lang tid med metal i munden. Især hvis man overvejer at smile til en datingprofil, når foråret kommer måske.

Ved ikke, hvad jeg skal gøre. Er dårlig til det med beslutninger. Hvad synes du?


Fuglafjørður

Det med armen

Jeg faldt jo på Færøerne. Efter flere dages hoppen rundt på skarpe klipper, våde sten og mudrede fjeldstier landede jeg på et ligegyldigt linoleumsgulv og skreg, så kusinen troede, min ryg var brækket.

Vi havde lige aftalt at gå en tur i fjeldet, før jeg skulle med færgen til Torshavn. Men nu lå jeg der. Ude i hendes gang. Og overvejede om jeg bare skulle vræle. Eller også besvime og kaste op.

Endte på skadestuen.

Hvor der blev taget røntgenbilleder, og lægen sagde, knoglen var brækket og faldet helt fra hinanden. Den skulle rykkes sammen, og det ville gøre ondt.

Gøgereden, tænkte jeg. Hans arme bevægede sig ikke, når han gik, og ansigtet ikke, når han talte. Den hvide kittel kunne være stjålet.

Og så skreg jeg igen, mens han hev og sled, og sygeplejersken holdt mig fast, så den genstridige knogle virkelig kunne blive banket på plads.

Bedøvelsen mærkede jeg ikke.

Men så kom der gips på. Til 6 uger.

Og flere røntgenstråler. Og så kunne jeg sidde under maskinen og blomstre, mens stemmerne bag den lukkede dør blev underligt stille.

Halvdøsede nærmest, da kitlen kom tilbage. Med det glædelige budskab, at håndleddet slet ikke var brækket. Alligevel. Det sagde lægen i Torshavn, the big city, nemlig. Nu havde han også kigget på billederne.

Bare en kraftig forstuvning og en knoglesplint, som havde revet sig løs. Jeg kunne nøjes med 14 dages gips. Som smertebehandling.

Til gengæld missede jeg færgen.

Og tænkte endnu mere på Gøgereden.

Fredag klippede jeg gips og forbindinger af. Fordi armen skulle gennem min kjole. Til brylluppet.

Og fordi noget snask fra en lammesteg havde sat sig på kanten og lignede menstruationsblod.

Det var den historie. Lang og kedelig på alle ledder og kanter. Lad os håbe, den er blogget færdig.

I morgen skriver jeg måske noget om tandbøjler.


Lítla Dímun

932 tegninger senere

Jeg lovede mig selv aldrig at gøre det igen.

Jeg sagde til O Brother og min søster, at jeg ikke kunne gøre det igen.

Jeg ringede til Actionbror og undskyldte, at jeg ikke havde tid til at gøre det igen.

Jeg skrev på bloggen, at jeg ikke ville gøre det igen.

Og så gjorde jeg det alligevel igen. Tegnede en tegnefilm. Fordi Actionbror lød så trist og skuffet og jo heller ikke skulle snydes til sit store brag af en bryllupsfest.

Som jeg skriver om en anden dag. Også om O Brothers. Når jeg ikke er så træt. Men her nogle stills:

Photobucket

Først kom der nogle ungdomshistorier. Fx om Actionbror, der spillede smart i sin sportsvogn.

Photobucket

Og Arkitektdamen, der dansede rundt og vandt dansemesterskaber.

Photobucket

Men så flyttede folk til Århus.

Photobucket

Og blev inviteret til samme fest. Hvor Arkitektdamen ikke kunne tåle al den action-smarthed.

Photobucket

Og sagde til værtinden, at Actionbror altså ødelagde hele festen.

Photobucket

Men lidt efter ombestemte sig. Fordi han gloede på hendes røv.

Photobucket

Og fordi han sørme også hjalp fremmede, fulde damer op fra fortovet.

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Og så var der noget med nogle øl.

Photobucket

Og en taxa.

Photobucket

Der kørte folk hjem hver for sig.

Photobucket

Og noget langvarig stilhed. Indtil Arkitektdamen hørte om Actionbrors rødglødende datingprofil.

Photobucket

Og fik nok. Og gerne ville være kærester. Og med til Færøerne.

Photobucket

Hvor hun havde mere trang til at sove end at se solopgang.

Photobucket

Men til sidst blev lokket med ud. Og blev stillet det store spørgsmål.

Photobucket

Og alle levede lykkeligt, mens M. sov til sine dages ende.

Older posts