Hjemme hos O Brother #1

Når jeg mødes med mine brødre, som i denne weekend, går det op for mig, hvor forskellige de er.

Actionbror planlægger og regerer og tæller ned til vigtige deadlines. Synes, det er det mest naturlige i verden at lave en tidslinje!

For hvordan skulle man ellers “identificere gensidige afhængigheder i opgaveprocessen”? Som han sagde til specialeramte O Brother i efteråret.

Og så er der O Brother, lillebroren, der laver den fucking tidslinje. Måske ikke så meget andet end linjen. Og en prik. Til gengæld hænger den stadig over hans seng, sammen med et hoved tegnet af Norddamen, og minder os om, at specialet blev afleveret i oktober.


Oslo

Fuck alt

Nogle dage skal der ikke mere end et par skibukser, der er blevet for små, til at vælte læsset.

Men lad os snakkes ved, når min store, fede flæskekrop lander i Oslo. Det bliver så pissehamrende hyggeligt at sidde og glo i lejligheden, mens alle andre suser rundt på pisterne.


Tovelillevej

Et år i links #2

Bloggen fylder 2 år i dag, og døden rykker et stort skridt nærmere. Jamen, det er da derfor, folk finder på jubilæer. For at gyse over livets udløbsdato.

Og hvad har jeg så drevet det til de sidste 12 måneder?

Startede med at totalskade bloggens layout og tjene et ligegyldigt lille antal kroner på reklamer. En typisk fail-fail-situation.

Bedre gik det ikke, da jeg forsøgte mig som julemand. Eller troede, jeg skulle logge mig til en slankere talje. Eller gik til lægen, hospitalet, gynækologen og diætisten med kilo, der formerede sig som rotter. Og endte med en trang til bare at ryge dem ud.

Arbejdsløshed hjalp desværre kun meget lidt på situationen.

Heldigvis kan man jo altid more sig med at mobbe sprogspasserne. Og bøsserne. Og nasserne.

Og holde Actionbrors dukkefobi ved lige. Fik egentlig grinet en del af mine brødre. Bl.a. når de sendte stalkere efter mig og diskuterede voldtægtsblogs.

Men hvem tilgiver ikke en søster, der tegner tegnefilm til både det ene og det andet bryllup, sætter livet på spil for polterabender og næsten dehydrerer af glæde på brudeparrenes vegne.

Ellers har jeg været på fotokursus og Færøerne, oprettet visdomsarkiv, afsløret mit ansigt, endda flere gange, og involveret fremmede mennesker i mit underliv. Nogle dog mere end andre.

Selvfølgelig er du også blevet spammet med gadekunst. Fx fra Teglholmen, Berlin og Firenze.

Men hvor havde vi været i dag, hvis ikke Pille flashede baller og tog på date med Michael Jeppesen?

Ingen steder.

Slet ikke, når jeg standser midt i Mr. Wrong-føljetonen lige, når den begynder at blive spændende.

Burde fortsætte udleveringen af ekskærester nu, hvor jeg nærmer mig et stort, sort hul i kalenderen. Men vælger nok i stedet at søge job, bekymre mig om fremtiden, visualisere min egen begravelse. Jeg ved jo, du elsker det. Og jeg elsker dig.

Tak for i år og fordi, du læser med.


Lillegrund

Accept my ass

Hej dig med spraydåsen og de happy farver.

Tak for indsatsen. Jeg synes, det er hyggeligt med alle dine hjerter, som jeg finder både her.


Lyongade

Og der.


Belgiensgade

Og alle vegne.


Spaniensgade

Men det der. Det er altså ikke kærlighed.


Lybækgade

Hold fingrene fra vores elefanter!

19-lybaekgade-elefant-amager
Lybækgade FØR hjertesprederen kom forbi

PS Tak til Skudamuda, der rapporterede problemet.

Older posts