Accept my ass

Et år i links #2

Bloggen fylder 2 år i dag, og døden rykker et stort skridt nærmere. Jamen, det er da derfor, folk finder på jubilæer. For at gyse over livets udløbsdato.

Og hvad har jeg så drevet det til de sidste 12 måneder?

Startede med at totalskade bloggens layout og tjene et ligegyldigt lille antal kroner på reklamer. En typisk fail-fail-situation.

Bedre gik det ikke, da jeg forsøgte mig som julemand. Eller troede, jeg skulle logge mig til en slankere talje. Eller gik til lægen, hospitalet, gynækologen og diætisten med kilo, der formerede sig som rotter. Og endte med en trang til bare at ryge dem ud.

Arbejdsløshed hjalp desværre kun meget lidt på situationen.

Heldigvis kan man jo altid more sig med at mobbe sprogspasserne. Og bøsserne. Og nasserne.

Og holde Actionbrors dukkefobi ved lige. Fik egentlig grinet en del af mine brødre. Bl.a. når de sendte stalkere efter mig og diskuterede voldtægtsblogs.

Men hvem tilgiver ikke en søster, der tegner tegnefilm til både det ene og det andet bryllup, sætter livet på spil for polterabender og næsten dehydrerer af glæde på brudeparrenes vegne.

Ellers har jeg været på fotokursus og Færøerne, oprettet visdomsarkiv, afsløret mit ansigt, endda flere gange, og involveret fremmede mennesker i mit underliv. Nogle dog mere end andre.

Selvfølgelig er du også blevet spammet med gadekunst. Fx fra Teglholmen, Berlin og Firenze.

Men hvor havde vi været i dag, hvis ikke Pille flashede baller og tog på date med Michael Jeppesen?

Ingen steder.

Slet ikke, når jeg standser midt i Mr. Wrong-føljetonen lige, når den begynder at blive spændende.

Burde fortsætte udleveringen af ekskærester nu, hvor jeg nærmer mig et stort, sort hul i kalenderen. Men vælger nok i stedet at søge job, bekymre mig om fremtiden, visualisere min egen begravelse. Jeg ved jo, du elsker det. Og jeg elsker dig.

Tak for i år og fordi, du læser med.


Lillegrund

   

31 kommentarer

  • Ja, hvor havde din blog ikke været uden mig, det er et virkeligt godt spørgsmål, som jeg stille mig selv gang på gang.

    Resume i links er lækkert, når man i fremtidsangst ligger med store opspilede øjne. tak. (A.K.A du er ikke alene. )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Tillykke med bloggens fødselsdag. Den kunne ikke ha valgt en bedre dag ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke og tak for året!! Du har ret. Jeg elsker det

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke med blogfødselsdagen – vi snupper lige mindst to år mere, ik’?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det er planen, men skal nok bruge en del kræfter på jobsøgning de næste måneder. Måske kan jeg venstrehåndsblogge.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke, yndlingsblogger! Jeg har ikke sovet, siden du stoppede med Mister Wrong Føljetonen, så jeg vil gerne inderligt bede dig om at tage den op igen, nøjagtigt der, hvor du stoppede. I morgen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak. Giv mig et job, og du får din føljeton.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort tillykke med bloggens første to år – så må den vel være ved at komme trodsalderen nu!? Det vil sige, noget med enormt meget råben og skrigen, og gerne ordet “NEEEEEEEJ!”?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ikke specielt trodsig, men irriterende kan den godt være. Især når den ikke tjener penge eller skaffer mig et job.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia-aka-vimse

    Tak for turen ned ad memory lane. Jeg er ganske ny læser herpå bloggen (smart nok hende Superheltemor har en liste :) ) så det var helt rart med en lille historie. Jeg synes du tager nogle rigtig flotte billeder – ærgeligt Kbh ligger så langt væk fra hvor jeg bor, ellers lagde jeg gerne baller til et par knips. Glæder mig til at følge dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak og velkommen til! I amarOrama er der altid plads til flere baller.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Tillykke med de to år, Danmarks bedste blogger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anki

    Tillykke & grattis! Ser fram emot kommande år och en fortsättning på Mr Wrong. Och jag sr fram emot fler Amager bilder som jag kan titta på när jag sitter ensam på Hisingen (Göteborgs motsvarighet till Lorteöen) och längtar till Holmbladsgade och min Mr Right.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak, men skal I ikke snart begge to på Amager?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort tillykke. Og så nåede jeg lige at læse at du mangler en del af Mr. Wong-føljetonen. Som i Mr. Lee nudler!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg mangler næsten hele Mr. Wrong-føljetonen. Det er først nu, den rigtigt begynder. Gid jeg havde tid og overskud.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke til AmarO…bloggen, øen og dig (øen for at du bor på den og skriver om den).

    Men ppffffttt, job schjmob. Selvfølgelig skal du have sådan et. Men selvfølgelig skal du da også hælde dit hjerte ud over os og Internettet samtidig med, du jobsøger. Ikke så mange undskyldninger…folket har talt: Mr. Wrong!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • TILLØØØØØK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke med milepælen! :-) Du bliver bare ved, ikke? Okay, tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • muttilove

    det er da virkelig os (tror jeg godt ,jeg tør skrive), der takker<3<3<3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Accept my ass