Nytårsønske #1

Nytårsønske #2

Et job.

Det vil sige et betalt fuldtidsjob. Uden fiksfakserier, tilskud eller supplerende dagpenge.

Jeg har oplevet mange underlige ting på den front i år. Arbejdet og arbejdet, blevet fattigere og fattigere, og om få måneder står jeg bagerst i køen af kontanthjælpsCarinaer, som det ville være synd og skam ikke at sparke på.

Men på afgrundens rand sker der ting og sager.

For med 2013 starter en ny æra, hvor jeg endelig tør ringe til de rigtige mennesker, prale med mine mange talenter, søge det job, jeg så gerne vil have. Og får det. Fordi jeg kan noget.

Sagde vi.

img_7730_700
Tórshavn

Sandsynlighed for at gå i opfyldelse: Uvis. Ingen ved, hvad der kan ske, hvis jeg pludselig selv tror på det.

6 kommentarer

  • Du kan også tage billeder i mørke, og det er ikke helt nemt med M på kameraet (altså indstillingen, naturligvis. Ikke M.)

    Må vi begge få arbejde og råd til at opgradere den efterhånden 5 1/2 år gamle verdensindrammer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja GID vi får råd til nye superhuse og objektiver. Her stod kameraet på et brogelænder for ikke at ryste.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • For ikke at nævne vikariater hvor man får tildelt tilkaldevagter. Hvor man er forpligtiget til at stå til rådighed 5 timer om dagen, uden at få en krone for det…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hvad! Får a-kassen ikke et hysterisk anfald, hvis du står til rådighed for andre end dem? Helvede bryder ellers løs i tilladelser, behandlinger og skemaer hver gang jeg tjener en skilling. Gid de dog bare kunne TRÆKKE DET FRA uden bøvl.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Der er ikke noget A-kasse dér, du! Min stilling (som jeg nu i øvrigt har sagt op), var beregnet til at være sådan ca. fuldtid, og jeg var en af de heldige der fik timer nok til at kunne klare den, uden at skulle udfylde 23 blanketter for at få noget supplerende. Så længe jeg havde løn til at klare den, så magtede jeg det ærligt talt heller ikke. Det kan sgu heller ikke være rigtigt, at de ikke bare automatisk kan trække det fra. De har jo adgang til alle ens informationer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Heldigt for dig. Underligt system, som motiverer folk til ikke at arbejde.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nytårsønske #1