Gæt et kunstværk

At stå på hoved

Der findes mennesker, der nemt håndterer underbetalt arbejde, røde tal på kontoen, flyttestress, tanken om snart at bo så tæt på en fremmed person, at ingen telefonsamtaler eller prutter længere er private, at det foreløbige helle bliver invaderet af ejendomsmæglere, fotografer, vurderingsmænd og emsige viseværter, der vil vide, hvornår radiatoren blev sat op, at dagpengene udløber, at 40 år rykker nærmere, at maven stadig vokser, at der ikke bliver råd til sommerferie, at der er job-knapper, der skal trykkes på, skemaer der skal udfyldes, jobcentre, der skal kontaktes, fremtid, der skal frygtes, og at nærmeste familie synes, man skal lade sig omskole til bioanalytiker. Bioanalytiker!

Og så er der folk som mig, der står forstenet foran cyklen med forbavsende tomme hænder og tænker: Jeg har lige smidt cykelhjelmen i affaldscontaineren sammen med skraldeposen.

IMG_6972_700
Smyrnavej

29 kommentarer

  • emma

    ku den fiskes op igen? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Den lå nede på bunden og var lidt svær at fiske op, men jo. Til sidst fik jeg fat i den.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • skolou

    Det er utroligt, hvad man kan finde i en skraldecontainer. Især hvis den står lige ved Netto, som åbenbart ikke gad at sætte de varer på plads, som folk havde efterladt ved tjek-prisen-scanneren. Således kom min kæreste i går hjem med 2x glasrens, bodylotion, havrefras, chokolade, neophos, et spil, en ost, tandpasta, m&m’s – og sikkert mere, som jeg ikke lige kan huske… Skøre Netto!

    Med hensyn til alt det andet – gode tanker herfra! Jeg plejer at tænke, at det nok skal gå det hele, og det gør det overraskende tit. Altså går.

    (Men bioanalytiker alligevel… tja?! Jeg kender dig jo ikke, men det kunne da måske være meget spændende?! – sagde den nørdede bibliotekar – eller dét var måske en mulighed???)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Nu hvor jeg har taget hul på karrieren som skraldedame, skulle jeg måske gå en tur forbi Netto. Lyder som det rene svir. Bioanalytiker bliver jeg i hvert fald aldrig. Heller ikke rumforsker, bogholder, jordemor, flyttemand eller operationslæge. Bare for at få det sat på plads.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • stine

    Jeg bliver altid overrasket over at mine nøgler/mobil/hundesnoren/hunden IKKE ender i skraldespanden, når jeg går ud med skrald.

    Jeg har tydeligvis ikke så høje forventninger til mig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Når jeg har computertaske eller kamera med, koncentrerer jeg mig også dybt om ikke at smide for meget eller forkert ud. Men en cykelhjelm gør sig ikke helt fortjent til den slags hjerneaktivitet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • At stå og se ned i afgrunden er ofte værre, end når man først er havnet der. Du overlever! Trust me. Jeg har nemlig selv været der en gang og jeg er for længst kommet op igen. Nu så meget klogere på, hvad der er mine styrker og kompetencer. Men samtidig bevidst om, at det med at samfundet holder under en uanset hvad, er en illusion. Den erkendelse gjorde mig ræverød og gav mig et endnu større bankende hjerte for socialt udsatte, syge, og folk, der generelt får en røvtur.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg føler mig bare 20 år for gammel til ikke at kunne lukke min dør og tage en pause fra andre mennesker. Får stress ved tanken om at skulle undvære privatliv. Men du har ret. Angsten er altid det værste, og jeg overlever også at ramme bunden. Bliver garanteret ikke så slemt, som jeg tror. This too shall pass.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej, Amager. Hvorfor skal du bo sammen med en fremmed?

    Da jeg var 24 delte jeg en 3V i England med 5 fremmede folk fra Spanien, og syntes, at det var det fedeste. Nu er jeg 33 og kan knapt nok dele en gård med 200 kvadratmeter bolig med min kæreste. Man bliver for gammel til at bo sammen med andre. I hvert fald fremmede.

    Og du skal ikke være bio-analytiker. Du skal skrive noget. Du er så dygtig til det, at jeg bliver helt grønlig af misundelse nogle gange.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak for den. Jeg mister mine dagpenge og har kun råd til værelse, indtil jeg igen står med betalt fuldtidsjob. Er for sur, gammel og snerpet til at lege bofællesskab, men SÅ glad for, du synes, jeg ikke skal være bioanalytiker.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Årh, altså :( Men uden at snage for meget, når du nu er hemmelig and all, hvad har du så lavet før eller kunne tænke dig at lave? Det kan jo være man lige hører om et lille tip eller noget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg er vant til at arbejde i små kommunikationsafdelinger, hvor man skal kunne lidt af hvert, og det passer mig fint. Men måske burde jeg gå i tænkeboks og så skrive et jobansøgningsindlæg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg siger i hvert fald til hvis jeg hører noget. Snakker vi om en bestemt form for brance, eller hvordan?

      I øvrigt tror jeg ikke det er en dårlig idé med sådan et jobsøgnings-indlæg. Jeg kender ikke dine besøgtal, men hvis folk kommer her igen og igen, så er det nok fordi de kan lide din måde at formulere dig på, og mon ikke der er nogen der kender nogen der kender nogen?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak! Nej, ingen bestemt branche. Er vant til at arbejde i kunstverdenen, men kunne i virkeligheden lige så godt sidde i kommunikationsafdelingen hos et forsikringsselskab eller ved kommunen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Kære Amarorama – jeg ved godt, at der går en usynlig skillelinje mellem din blog og dit private liv. Men jeg tænker alligevel: alle os, der læser dig og ved, hvilket magisk greb du har på ord, kunne måske hjælpe dig videre til det forløsende fuldtidsjob, hvis du vovede at skrive nogle ord om, hvad du gerne vil tjene dine penge på. Bare en tanke :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Iben

      Enig med B. Jeg arbejder sådan et sted i det offentlige, hvor vi faktisk ansætter folk jævnligt og gerne nogen af de der akutjobbere. Kender både kommunikations og kundechefen, og har generelt et ok netværk (og for øvrigt 100 % succesrate i forhold til at hjælpe de nyuddannede jeg har været mentor for med at finde job inden for 1/2 år). Arc søger ny kommunikationschef – vivi som var der før var utroligt begejstret for jobbet. Søg det! Og beklager at jeg er så pushy, men du er sgu for god til at sidde og rådne på et jobcenter eller i en delelejlighed! Som menneske bliver jeg sgu lidt trist over alle de kompetencer vi ikke får udnyttet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      B og Iben, I søde mennesker. I har sikkert ret. Jeg tager jeres ord til mig og tænker over det. Måske bør jeg blotte mig på jobområdet. Tak for hep.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fuck. Var det eneste ord, jeg kunne komme på. Fuck.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hvem er de der ikke-mennesker, der kan håndtere alt det på en gang?

    For øvrigt ret sejt at du får brugt din cykelhjelm. Min ligger og venter på at jeg tager mig sammen til at få fat i spændedims, der er faldet af. Det sker nok aldrig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ha, jeg er så usej med cykelhjelm, men vænnede mig til at bruge den, da jeg boede ved Sankt Hans Torv og hver morgen skulle cykle over Dronning Louises Bro i myldretiden. Ikke for sarte sjæle, før den brede cykelsti kom.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh forstår dig så godt. Tak fordi du deler dette.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • V

    Så længe du ikke bliver bioanalytiker, skal det hele nok gå. Det satser jeg i hvert fald selv på efter skilsmisse i sidste uge og et fedt job, jeg har fucket totalt op. Og nå ja røvøkonomi, rynker og generel mistillid til fremtiden. Men jeg er ikke bioanalytiker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Undskyld, men jeg elsker altså, at der findes andre, der roder rundt i livet. HURRA for aldrig at blive bioanalytiker! Og held og lykke til os begge.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Øv altså – krydser fingre for at det snart bliver bedre :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha, altså nej, røv til din situation sådan overordnet, men jeg kan nu ret godt anbefale det der bioanalytiker ;-) Og man kan sagtens blive noget-med-kommunikation-bioanalytiker. men du er selvfølgelig nødt til at rode med nogle pipetter og den slags først. Tis fx. (Så måske du alligevel skal holde dig til det med at sætte ord fabelagtigt sammen…!) Kram Hulemor

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Bioanalytiker er det mest lamme råd, jeg har fået siden, nogen ringede midt i specialeskrivningen og forsøgte at overtale mig til at blive stewardesse. Æhm, nej jeg har ikke tid til at blive stewardesse lige nu. Har en uddannelse, der skal afsluttes.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gæt et kunstværk