Dagens google-søgning

Flyttekassen er halvt fuld

Så er der ikke mange dage til, mit privatliv rinder ud. Fra den første deler jeg lejlighed med hende den fremmede. Hende, som sikkert har planer om at ruske i toiletdøren, så snart jeg har sat mig, at sexe vildt hver aften på den anden side af væggen, og sidde musestille og lytte med, når jeg fører mine yderst hemmelige telefonsamtaler.

Men i stedet for at følge min naturlige trang til at flippe ud, vil jeg, mens jeg betragter de første 25 fyldte flyttekasser, fokusere på det positive. Ja, du hørte rigtigt. Nu prøver jeg noget nyt. Her kommer alt:

DET JEG IKKE VIL SAVNE

Sølvfiskene
Store, ækle motherfuckers, der kravler ind gennem sprækker ved vinduet for at sprede klamhed på vægge, lofter og dyner! Trods udluftning, støvsugning og investering i flere forskellige giftarter med dødningehoveder på er det ikke lykkedes mig at udrydde svinene endnu. Håber aldrig, jeg skal dele lejlighed med så fatsvage typer igen.

Vandhanen
Eller rettere sagt Georg Georgløs-konstruktionen på toilettet, der sørger for fodbad, hver gang du vasker hænder. I den nye lejlighed er bruser og vandhane skilt ad. 2 systemer. Glæder mig til de lange advarsler og forklaringer, jeg IKKE skal give mine gæster.

Sengen
Den 90 cm brede enkeltseng med antik madras, der skyder onde fjedre op i ryggen. Never again! Fra første maj sover jeg i dobbeltseng. Min allerførste helt egen dobbeltseng, hvor jeg kan ligge i yndlingsposition: søstjerne (døbt af Trix).

Tapetet
Romantisk tapet, der skaber ”hygge” i alkoven er muligvis det værste, jeg ved.

Lydene
Underboens skænderier og smækken med dørene begynder at gå mig på nerverne. Og mon ikke, de bliver glade for at undvære mit gajol-indtag.

Edderkopperne
Du forstår ikke, hvor store de er. Må være en ny, uopdaget art, som kun lever på amagerkanske tage. Og slet ikke på mit nye værelse. Her bliver det ikke nødvendigt med insektnet for vinduerne. Sagde vi.

Altanen
Jamen, den vender jo mod nord. Ingen sol, bare en masse edderkoppespind. Viceværten fortæller andre mennesker, at den er livsfarlig – og tvang mig til at fjerne tomatplanten. Og jeg ryger ikke. Ja, jeg er muligvis endt som verdens mest utaknemmelige altanejer.

Naboen
Kender ham ikke.

Hundelortene
Amager er hårdt ramt. Men mit nye kvarter slås mere med indbrud og hashsælgere end retarderede hundeejere. På den måde er det perfekt.

Rotterne på loftet
Ganske bogstaveligt skam. I perioder ligger jeg og lytter til deres løben rundt lige over min seng, når jeg skal sove.

Oister
Min elendige netforbindelse, der kun vil vise tv, hvis modem holdes op i strakt arm eller monteres på mit hoved.

Spøgelset
Der våger over mig, mens jeg sover. Vil bede ham om ikke at flytte med. Og nej, spøgelser har ikke samme vaner som nisser.

Vaskekælderen
Mine armmuskler egner sig ikke til at slæbe fyldte IKEA-poser helt op på 5. Sørme godt, mit nye luksuskøkken er udstyret med vaskemaskine.

Opvasken
Mine armmuskler egner sig heller ikke så godt til sådan noget med vand og beskidte tallerkener. Sørme godt, jeg snart får mit livs første opvaskemaskine. Hørte du! Opvaskemaskine. Ha ha haa, hvorfor klynke over spildt lejlighed, når man fra nu af slipper for opvasken?

Stik mig den næste flyttekasse!

IMG_0422_700
Samosvej

16 kommentarer

  • Sejt: du kalder ham også Georg Georgløs.

    Held og lykke og god fornøjelse med hende den fremmede. Heldigvis larmer det ikke at skrive på bloggen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Kan ikke forlige mig med Gearløs. Lyder helt forkert.
      Tænk i øvrigt, hvis den fremmede sidder stille inde på sit værelse og blogger hemmeligt om mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold nu kÆft hvor er det godt at du skal væk derfra!! Da jeg boede i Huset på Amager havde vi også både gigantiske sølvfisk og giGANtiske edderkopper!! SeriØst, jeg har i mine 18 år på landet på Fyn aldrig mødt så motherfucker store edderkopper!! Rotterne kom et par uger efter jeg flyttede ud, til Meget stor fryd for mig – dels fordi jeg missede dem – dels fordi han har en decideret fobi for Rotter – de var sgu på en måde sendt fra himlen.
    Men sig mig – er det så slut med at være AmarOrama? Er det så NordvestOrama, eller ChristiansOrama?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ha, tænk at selv rotter kan være sendt fra himlen.
      Jeg havde nu samme slags edderkopper på Sankt Hans Torv. Min teori er, at de bor på taget og kun chikanerer taglejligheder? Og evt. noget med klimaforandringer? Gad faktisk godt at vide, hvad der sker, har vi en edderkoppeekspert til stede?
      Jeg flytter ikke fra Amager i denne omgang, så amarOrama fortsætter som om, intet var hændt. Bare med mindre plads og bofælle. Åh, gid det må gå os alle godt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Som man siger herhenne i Jylland; det blir så god til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Gør man? Må være en Randers-ting.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nooooo, det er da en Åårhus-ting! Det er i hvert fald dér, jeg har hentet det….

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hvaad? Da ikke det Århus, jeg kender. Er selvfølgelig heller ikke indfødt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det kan jo også være hende den fremmed er sød og sådan én man kan dele rødvin og røverhistorier med? Mine år i kollektiver og delelejligheder har været ofte været væsentlig sjovere end i egen lejlighed – “hjem” er stadigvæk kollektivet på Østerbro. Men så er jeg heller ikke så privatlivsorienteret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Siden 9. klasse har jeg også haft masser af morskab med efterskolevenner, roommates, kollegianere osv. , men i år, hvor jeg bliver 40, er det bare ikke sjovt længere. Jeg har brug for at være alene. Helt alene. I øvrigt er den fremmede heldigvis sød og rar – sagde min mavefornemmelse, da jeg mødte hende – og det skal nok blive hyggeligt. Måske også med rødvin og røverhistorier. Jeg gider. Bare. Ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fair nok. Det forstår jeg faktisk godt.Så må vi håbe det ikke varer at for længe.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja, eller at jeg opdager, det der samliv bare er helt fantastisk.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lycka till med flytten!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hov tak. Det var lidt sent, jeg fik svaret på den.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Nu er det selvfølgelig totalt irrelevant, men jeg tænkte på dig, da jeg så den her: http://www.bolius.dk/alt-om/skadedyr/artikel/soelvfisk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja, jeg er sikker på, det havde noget med fugt at gøre. Underboen døjede med det og fik også repareret et stykke af ydermuren. På min nye adresse har jeg glemt alt om sølvfisk. Her har jeg andre fjender: små biller, der spiser silke og uld.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens google-søgning