Den dag min uniqueness forsvandt

Naaiij, hvor er den bare sød! Mettes øjne og det skarpe lys fra lampen strålede ned i munden på mig. Må jeg ikke få den, når den falder ud?

Jo, det måtte Mette da godt. Få min mærkelige miniaturetand, når jeg en dag ikke skulle bruge den mere. Havde ikke selv lagt nogen større planer for tandens fremtid.

Må jeg få den?

Ja, det måtte hun. Jeg lovede det.

Mange gange.

Mindst en gang om året, når hun stak instrumenter ind for at rense og tjekke og falde i svime over den lille, hvide stump, der var magen til alle de andre tænder. Bare mindre.

Jeg lover. Du skal nok få den. Sagde jeg. Så snart den falder ud, får du den.

Mette smilede ned til tanden.

Og fotograferede den.

Og skrev om den.

Og sagde, at den var med i en bog.

Så de kunne undervise i den.

Min lille tand. Jeg måtte love, at hun skulle få den, når den faldt ud.

Jeg lovede.

Også selvom hun råbte til de andre, at de skulle komme og se. SE lige den lille tand. Er det ikke fantastisk? Så assistenter, tandlægekollegaer, praktikanter eller hvem ansigterne nu tilhørte stirrede ned i min mund.

Husk nu, hvad du har lovet! Formanede hun, som om, hun frygtede, jeg ville fortryde og sælge til højstbydende på tandauktionen. Det er mig, der får den, når den falder ud!

Jeg huskede det. Og lovede det.

Mette skulle have tanden. Ingen andre. Så snart den faldt ud.

Jeg lovede.

Og så faldt den ud, i forgårs, midt i laksen og aspargeserne.

Undskyld Mette. Jeg har spist din søde tand.

IMG_1127_700
Kirkegårdsvej

Uden at vi igen skal piske en stemning op

Jamen, jeg ved det godt. Man kan ikke bare smide en træt mand foran Fields og så forsvinde i flere dage uden et livstegn. Men ude i virkeligheden løb pligterne pludselig løbsk. Et projekt skulle afsluttes, en hjemmeside lanceres, et fotojob klemmes ind, og en skrivedeadline udryddes. Oven i det hele er jeg startet på kursus, med navne der skal huskes, lektier der skal læses og panderynker der skal genoptrænes. Og lige nu, på en højhellig hviledag, arbejder jeg på ansøgningen, der skal sendes.

Til min barndomsby Nuuk. Så jeg tror bare, at vi snakkes.

IMG_6970_700
Sundbyøster Plads

PS Hvis du er træt af at klikke dig ind på amarOrama, hvor der IGEN ikke er sket en skid, så følg mig dog via Bloglovin.

Fra den musikalske rendesten

I går, mens jeg cyklede ud ad Ørestads Boulevard, hørte jeg pludselig nogen synge: Nanananananana nanananananana between us, only teardrops, nanananananana nananananananana between us, only tearDROOOPS.

Nogen var mig.

I aften er jeg inviteret over til et bøssepar. For at se det du ved nok.

Skal vi sige, det er ok, at der ligger en NorthSide-billet i skuffen og tæller ned til 14. juni?

IMG_7536_700
Sundholmsvej

Older posts