Uden at vi igen skal piske en stemning op

Den dag min uniqueness forsvandt

Naaiij, hvor er den bare sød! Mettes øjne og det skarpe lys fra lampen strålede ned i munden på mig. Må jeg ikke få den, når den falder ud?

Jo, det måtte Mette da godt. Få min mærkelige miniaturetand, når jeg en dag ikke skulle bruge den mere. Havde ikke selv lagt nogen større planer for tandens fremtid.

Må jeg få den?

Ja, det måtte hun. Jeg lovede det.

Mange gange.

Mindst en gang om året, når hun stak instrumenter ind for at rense og tjekke og falde i svime over den lille, hvide stump, der var magen til alle de andre tænder. Bare mindre.

Jeg lover. Du skal nok få den. Sagde jeg. Så snart den falder ud, får du den.

Mette smilede ned til tanden.

Og fotograferede den.

Og skrev om den.

Og sagde, at den var med i en bog.

Så de kunne undervise i den.

Min lille tand. Jeg måtte love, at hun skulle få den, når den faldt ud.

Jeg lovede.

Også selvom hun råbte til de andre, at de skulle komme og se. SE lige den lille tand. Er det ikke fantastisk? Så assistenter, tandlægekollegaer, praktikanter eller hvem ansigterne nu tilhørte stirrede ned i min mund.

Husk nu, hvad du har lovet! Formanede hun, som om, hun frygtede, jeg ville fortryde og sælge til højstbydende på tandauktionen. Det er mig, der får den, når den falder ud!

Jeg huskede det. Og lovede det.

Mette skulle have tanden. Ingen andre. Så snart den faldt ud.

Jeg lovede.

Og så faldt den ud, i forgårs, midt i laksen og aspargeserne.

Undskyld Mette. Jeg har spist din søde tand.

IMG_1127_700
Kirkegårdsvej

   

14 kommentarer

  • Mie

    Jamen, så er der jo desværre kun én løsning, hvis Mette skal have den tand… Husk, det er for videnskaben! :-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Som tingene har udviklet sig, skal Mette ikke have den tand.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kommer den ikke hel ud, sådan en lille tand? ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stakkels Mette.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja, hvad skal hun nu fylde sit liv med? Andre menneskers tænder? De er jo ikke nær så fantastiske som mine.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg havde også sådan en engang! Jeg var dog sikker på, jeg var ved at udvikle mig til en mutant af en art, så jeg sagde det ikke til nogen. Og smed den væk, da den faldt ud. Jeg skulle have kendt Mette…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jamen hvad? Din tandlæge må da have kendt til minitandens eksistens? Var han/hun ikke imponeret?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • mini tand? Jeg er elendig googler…. hva er det lige for et fænomen vi taler om?

    Stakkels stakkels Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      At en af dine tænder er lillebitte. Måske 10% af normal størrelse.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kath

    Men jeg forstår ikke … Hvorfor faldt den ud? Var det en mælketand? Eller gør minitænder bare det? Har den været en rokketand, eller var det bare lige pludseligt? (Har mange flere spørgsmål, men det bliver bare underligt.)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Nej ikke en mælketand. Men siden teenageårene har tandlæger sagt “den falder ud lige om lidt”. Hvorfor ved jeg ikke. Og det skete jo heller ikke før nu. Den begyndte at rokke, da jeg fik fjernet en visdomstand for ca. en måned siden. Tror, hele munden har rykket sig lidt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er den plupset ud i cremefraiche-bægeret endnu?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Uden at vi igen skal piske en stemning op