Send morfin, snaps og undskyldninger

Opperen

Hovedhjørnestenen i min nye luksustilværelse – opvaskemaskinen – var selvfølgelig for god til at være sand. Den virkede ikke. Så jeg gik straks i gang med at spy ild og sende sure beskeder til O Brother. Essensen får du her:

Mig: Fuck, opvaskemaskinen er i stykker.

O Brother: I stykker? Hvordan?

Mig: Bare i stykker. Når jeg åbner, ligger sæben nede i bunden, ubrugt.

O Brother: Og du er sikker på, hvor sæben skal hen?

Mig: Selvfølgelig ved jeg, hvor sæben skal hen, men maskinen er i stykker.

O Brother: Mon ikke, du gør et eller andet forkert?

Mig: Nej.

O Brother: Sikker?

Mig: Jeg fylder tallerkener, gryder og bestik på, lægger sæbe i skålen, vælger program, trykker på start. Men sæben bliver ikke vasket med. Den lægger sig bare i bunden.

O Brother: Og du trykker på de rigtige knapper?

Mig: Maskinen er i stykker, fatter du det ikke? Jeg har købt salt, pakker det hele perfekt og trykker naturligvis på de rigtige knapper. Maskinen er i stykker, siger jeg jo.

O Brother: Skal jeg få en til at komme forbi og tjekke, om du gør det rigtigt?

Mig: Tror du, jeg er idiot? Maskinen skal til reparation!

O Brother: Og du husker selvfølgelig at fjerne plastikemballagen, før du lægger sæben i?

Mig: Jamen, maskinen er i stykker!

Mig:…

Mig:…Skulle man det?

IMG_0338_700
Torben Oxes Allé

   

8 kommentarer

  • Fagre nye verden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja. Hvordan skulle jeg vide, at alle vasketabs i hele verden ikke er ens? Hos min søster ryger de i med plastik på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Klassisk! Jeg kan som bonus-spare-tip, informere om, at en halv tablet (pak den ud, bræk den over) giver samme gode vaskeresultat, også i følge vaskmaskine eksperterne :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha! Jeg har engang ringet efter en der skulle komme og reparere opvaskemaskinen der var gået helt død. Bare for at opdage, at jeg bare havde slukket for kontakten! (men helt ærligt, hvem placerer en stikkontakt INDE i et køkkenskab under vasken?!?)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Haaa. Godt, jeg ikke fik nogen til at komme og kigge på opperen. Jeg ville dø af skam.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh, men det er heller ikke fair. Til dit forsvar kan man jo sige, at der findes enormt mange slags tabs, hvor man *ikke* piller papiret af. Så du troede naturligvis bare, det var dén type tabs. Ikå.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Send morfin, snaps og undskyldninger