Call Now!

Formningshadelæreren

Solvej kunne høres på lang afstand. Hendes rustne grin og hurtige træsko rungede ude på gangen, før armbåndene raslede ved håndtaget, og døren gik op til formningslokalet.

Alle kunstværker på opslagstavlen falmede, når Solvej trådte ind.

Lilla velourbukser, patchworkvest, turkiser i ørerne, tørklæder, som glimtede i guld, og det store krat af rødt, filtret hår, der voksede på hendes hoved.

Solvej lignede en spåkone og lærte os meget mere end at klippe, klistre og stable lerpølser oven på hinanden. Hun fortalte, at stjernerne bestemte vores personlighed, at det var vigtigt at høre særlig afslapningsmusik fra fremmede lande, og at linjerne i hånden kunne fortælle vores fremtid.

Faktisk havde Solvej selv talent for at læse hænder.

Dig den nye! Kom her med hånden, råbte hun.

Din grønlandslinje er meget kraftig! Har du en særlig tilknytning til Grønland?

Ja, jeg kom jo fra Grønland og havde kun boet en lille smule i Danmark, mindede jeg om.

Nå ja. Så er det derfor, smilede hun indforstået.

Solvej syntes, jeg skulle fortælle noget mere om Grønland. Eller bare sige noget mere. Åbne mig. Ligesom de andre børn.

Det sagde hun også til forældrekonsultationen, hvor hun hev tegningerne frem på bordet.

Se hvad M. tegner. Det samme hver gang. Udsigten fra et vindue. En fin udsigt bevares. Med blomster og frugttræer og hav og børn, der leger. Men hvor er M? Hun er der aldrig. Hun sidder bag vinduet og er usynlig. Der er noget galt!

Hvis ingen andre ville gøre noget, måtte Solvej. Hun besluttede sig for at hjælpe én gang for alle.

Så i en helt almindelig formningstime, da vi alle sammen havde sat os, skete det. Solvej meddelte, at hende den nye ville synge en sang for resten af klassen.

Hun er alt for stille og har brug for at komme ud af sin skal. I dag skal hun lære at åbne sig. Har du ikke lyst til det M?

Det er godt for dig. Vi bider ikke.

Du skal synge en sang for os. Kan du en sang på grønlandsk?

Jeg nikkede.

Godt, så synger du den.

Kom nu. Vi venter.

Du skal lære at være mindre genert. Syng så.

Og så sang jeg. Mester Jakob på et sprog, som ingen kunne forstå. Alene i en måbende rundkreds.

Se, det var jo slet ikke så slemt. Sagde Solvej, da sidste tone forsvandt. Hun så lettet og nærmest forfrisket ud. Nu skal det hele nok blive bedre.

Men det blev det ikke.

Carlsgade_700
Carlsgade

Vil du have flere helte- og hadelærere? Læs næste afsnit.
Eller første afsnit.

   

24 kommentarer

  • Solvej gør mig sgu da bange.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Så var du nok heldig med ikke at have Solvej både til formning og gymnastik.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvad tvang hun dig til i gymna timerne. Får mareridt bare ved tanken. Eiks.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hm, ved ikke. Hun holdt i hvert fald lange foredrag om, hvor naturligt det var at bade sammen med drengene. Hvilket jeg hadede.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, gudfredsens – konfronterende-isolations-pædagogik?
    Arme, lille dig – jeg får helt ondt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det uhyggelige er, at hun virkelig ønskede at hjælpe mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Var ude og danse med en ‘sød fyr’ for en måneds tid siden.
      Vi dansede kun. Talte ikke sammen.
      Da vi går fra dansegulvet, tager han mig i armen.
      Uh! Tænker jeg, nu spørger han om vi ikke skal ses til en kop kaffe!
      “Jeg har gået til spinning i 13 år. Hvis du virkelig vil, så kan du ændre det!”
      Jeg gik tudende hjem fra byen. Endnu mere ulykkelig over min størrelse.
      Han mente da helt sikkert også, at han hjalp mig.
      Jeg har så boet i et musehul lige siden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Nej hvad! Nej nej nej. Jamen, I havde ikke talt sammen? Kan da umuligt opfattes som en venlig hjælpekommentar. Ondskab!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nakkeskud til den slags “søde fyre” burde være et krav. Helt ærligt. Hvis man vejer for meget, så ved man det sgu da godt. Det her er ikke USA. Men bare fordi jeg er komfortabel nok med min krop til at kalde mig selv for tyk, betyder det virkelig ikke, at jeg er ligeglad med at få det kastet i ansigtet alle andre steder… Og slet ikke af fremmede mænd i byen, hvor jeg gerne vil bilde mig selv ind, at jeg er en smækker sexgudinde!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Synes, nakkeskud lyder som en fair dom.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh gud, Solvej lyder virkelig ubehagelig, på den selvfede måde..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Altså jeg tror, Solvej rodede med sine egne problemer og burde have valgt et andet job.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den her serie er virkelig god! Mere! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Håber, den bliver ved med at være god. Tror, lærerne i folkeskolen gjorde størst indtryk.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten Marie

    Åh.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Gad godt tale med hende i dag, på offer-møder-gerningsmand-måden, og spørge, hvad i al verden, hun dog tænkte på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • s

    Det er på tide at damen i lilla siger undskyld! Gør helt ondt at læse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ha, jamen i det mindste gjorde hun noget. Som cirka den eneste. Selvfølgelig ærgerligt, at det hun gjorde var komplet idiotisk.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • V

    Hahaha… Jeg vil gerne se tv-serien over denne føljeton. Hun må virkelig have haft sit at bokse med. Det lyder som om, at hun desperat ville bevise, at HUN i hvert fald var enormt ekstro og fri?

    Personligt får jeg udslæt af, at alle børn skal være ens i vores genneminstitutionaliserede liv. Ikke mindst udtrykt ved alle de diagnoser, der deles ud. Hvis jeg var lærer, ville jeg i udgangspunktet tænke om den stille pige, at hun var del af en naturlig variation – og at det har sin charme at være indadvendt, intelligent og tilbageholdende. Hvorfor skal det gøres til et problem? Ville du gerne have haft, at “nogen gjorde noget”? …hvor “noget” selvfølgelig var lidt mere kvalificeret end det, formningslæreren kunne præstere

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Solvej havde det ikke for godt. Husker også, hun smækkede en af drengene en lussing, løb grædende ud og fik klager.

      Jeg tror ikke, alle stille piger har problemer eller skal have diagnoser, men ja, jeg ville ønske, nogen havde gjort noget. Hvad må du ikke spørge om.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Manja

    SHIT, seriøst? Jeg er sgu da helt skræmt og jeg er ikke sådan synderligt introvert.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Virkelig også en mærkelig situation. En omvendt X Factor.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Voksne mennesker har virkelig meget lidt forstand på hvordan man hjælper børn. Mine lærere gjorde også et ihærdigt forsøg på at få mig til at passe ind. Resultatet blev bare at mobningen blev endnu værre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Mobning? Uh, det ved jeg slet ikke, om jeg ville have overlevet. Håber, du tegner om det på et tidspunkt.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Call Now!