Hvad omelet og kaffe undertiden må lægge øre/øje til

Garanterer ikke for fremtidens lugt i bageriet

Det var mig, der aflagde løftet først. I lørdags.

Fra nu af afslutter jeg hvert brusebad med en kold skylle.

Vi sad i vores mors stue, mætte af lammesteg og med rødvin i blodet og ville leve evigt, uden rynker og skavanker. Ligesom vinterbaderne. Ligesom moster, der stadig ligner en filmstjerne. Ligesom konen med de glatte kinder og vågne, isblå øjne, jeg passede på plejehjemmet. Ligesom de marathonløbende, fjeldvandrende oldinge, der trodser min lillesøster lægeregler.

Vi ville også være vinterbadere. Bare uden al vinterbadningen, forstås. Derfor den kolde skylle.

Så de andre lovede også. Min lillesøster, Actionbror og Arkitektdamen. 8 sekunders gys efter hvert bad. Det var en aftale.

Og vel billigt sluppet for at holde døden fra døren. Ingen tang eller vandmænd. Ingen modvind til stranden eller nudistnoia i saunaen. Bare et lille skru på vandhanen, hver gang vi går i bad.

Eneste problem:

Fra nu af går jeg aldrig mere i bad.

Njalsgade_700b_IMG_2062
Njalsgade

6 kommentarer

  • Shit. 8 sekunder. Det er jo en evighed. Gjorde det altid da jeg var omkring 20 år. Hvordan kunne jeg?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg gjorde det også i tyverne, for den glatte huds skyld.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tror heller ikke det er mig.
    De havde lukket for det varme vand i sidste måned, hvilket jeg selvfølgelig havde glemt alt om. Shit det var en kold fornøjelse. Det har sikkert været sundt ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Gruer virkelig for mit næste bad. Ved ikke, hvad jeg tænkte på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Her lykkes det for mig hver gang en nabo tænder for det varme vand mens jeg er i bad… Absolut ikke frivilligt, men det lyder da som om jeg skal begynde at sætte pris på det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hvis det er isnende, så ja. Tak til naboen for skønhed, sundhed og endorfinkick.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad omelet og kaffe undertiden må lægge øre/øje til