Garanterer ikke for fremtidens lugt i bageriet

Historiehadelæreren

Poul var blød.

Han havde en blød mave, der buede ud over cowboybukserne, bløde kinder og stort blødt skæg. Blød fløjlsjakke, blød, krøllet skjorte og bløde fornuftige sko.

Måske var dét problemet. At børn angriber, når de lugter blødhed.

Larmen startede, så snart han åbnede døren. Råb, skrig, trampende fødder, stole, der væltede. Ting, der skulle kastes, folk, der skulle skubbes, bolde, der skulle sparkes.

Som regel satte Poul tasken fra sig og sank et par gange, før han råbte:

HOLD. SÅ. MUND!

Og igen. Og igen. HOLD. SÅ. MUND! Før det der skulle forestille undervisning i historie og senere kristendom og biologi, langsomt satte i gang.

Poul fortalte os, at alt, der stod i Bibelen, var løgn, men ellers lærte jeg intet gennem larmen. Kun at mennesker i flok kan være ondskabsfulde.

Af og til, når uroen blussede op, eller hvis nogen ramte Poul i panden med en papirflyver, fandt han kammen frem fra baglommen og kørte den beroligende gennem håret. Den ene hånd på kammen, den anden strygende hen over hovedet, som om han aede sig selv.

Jo finere Pouls hår sad, jo mere fik jeg ondt i maven.

Men en dag orkede Poul slet ikke at frisere sig. Ud af det blå tog larmen til. Startede på bageste række, fik fat i naboerne, spredte sig hurtigt til hele klassen og forenede alle i et hysterisk brølende MUUUH.

MUUUH, MUUUH, MUUUH.
Vi kunne ikke være i os selv for MUUUH. Poul var en ko, alle var køer, MUUUH. Forestillingen bølgede frem og tilbage mellem den bange, bløde solist og det vildere og vildere muhkor.

HOLD. SÅ. MUND! Råbte Poul.

MUUUH, MUUUH, MUUUH, svarede vi.

HOLD. SÅ. MUND!

MUUUUH, MUUUUH, MUUUUUH

HOLD. SÅ. MUND! Katederet rystede under Pouls hamrende næve.

MUUUUUH, MUUUUUH, MUUUUUUUUUUUH.

Jeg hadede ikke Poul, men jeg hadede hans timer, hans blødhed og hans kam. Jeg hadede, at han ikke stoppede os, og allermest hadede jeg at sidde så tæt på tavlen, at jeg kunne se, når hans tåre i øjenkrogen diskret blev tørret væk.

Gunløgsgade_IMG_0267_700
Gunløgsgade

Vil du have flere helte- og hadelærere? Læs næste afsnit.
Eller første afsnit.

22 kommentarer

  • Rikke

    Som datter af en skolelærer der ikke altid har haft det lige nemt – så er det en rimelig heartbreaking historie – desværre meget betegnende for den danske folkeskole de sidste 30 år. Suk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg håber sådan, at Poul til sidst blev træt af larmen og fandt sig et andet arbejde. Kan ikke holde tanken ud, at han bare blev ved med at råbe, græde og frisere sig. Har du et bud på, hvad der er gået galt i folkeskolen de sidste 30 år?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Åh, av…. Jeg har også haft en Poul til historie. Og ja, han hed Poul. Og det er nærmest den samme fortælling.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      En tanke til alle historie-Poul’er. Undskyld, vi var så onde imod jer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line L

    Fed serie med yndlingslærerne – det vækker dejligt og ubehageligt mange minder.

    Men undskyld.. Jeg har svært ved at se hvordan historien om Poul kan blive til historien om folkeskolen? Jeg synes der findes rigtig, rigtig mange dygtige lærere og nogle enkelte Poul’er. Som der gør i så mange andre fag.
    Jeg fik helt ondt i maven ved tanken om en mand der havde valgt den helt forkerte branche. Hvad har mon drevet ham til at blive lærer? Og hvad drev ham til at blive i et job han tydeligvis ikke magtede? Og mon han en dag fik en skoleleder med modet til at gribe ind? Det håber jeg.

    Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Historien om Poul er ikke historien om folkeskolen. I hvert fald ikke min folkeskole, hvor Poul var den eneste lærer, som ikke kunne styre os. Men jeg gad godt vide, hvad Rikke mener, der er gået galt.
      Og hvis jeg mødte Poul, ville jeg både sige undskyld og spørge hvorFOR, han dog blev lærer. Desværre får vi nok aldrig svaret.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Der findes urimeligt mange Poul’er. Alt, alt for mange. Og jeg tror ikke, nogen af dem startede som en Poul. Men børn er nogle lede svin, og så opstår de lige så stille…

      Da jeg gik i folkeskole, havde vi konkurrencer om, hvem der kunne få vikarerne til at græde. Og vi var stolte, når det lykkedes. Det er, derfor jeg i dag HADER børn. Inklusiv mig selv for tyve år siden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg har selv undervist som vikar og må indrømme, jeg aldrig har oplevet noget ubehageligt. Havde en førsteklasse, som ikke kunne sidde stille, men de var nu søde nok alligevel. Heldigvis er børn ikke psykopater hele tiden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke

      Jeg svarer lige her i stedet for min egen tråd længere oppe. Jeg ville ønske jeg havde svaret på hvad der er gået galt – så kunne vi måske have undgået min mors milde depressionsperioder og de gange hun nærmest er kommet grædende hjem fra arbejde.
      Fra mit perspektiv handler det om at lærerne har meget få ressourcer til at gøre noget ved de børn, der forstyrrer undervisningen. Det handler ikke om korporlig straf eller noget i den retning, men nærmere om ikke at have timer – og let’s face it økonomi – til at tage hånd om de børn, der har brug for ekstra hjælp. I stedet forstyrrer de undervisningen og skaber frustrationer for både klassekammerater og lærere.
      Derudover tror jeg også det i høj grad handler om opdragelse. Der er bare nogle børn, der ikke har respekt for den autoritet som lærerne i teorien er. De er pisseligeglade med trusler om sanktioner eller løfter om forbedringer – og forældrene er lige så pisseligeglade med hvad skolen siger – “der er i hvert fald ikke nogen der skal komme og fortælle mig hvordan jeg skal opdrage mit barn”. Nej, det har du ret i, men hvis du nu selv gjorde en indsats kunne det være vi ikke var i denne situation. Det er måske nok sat noget på spidsen, men jeg har hørt historierne om forældre, der verbalt overfalder lærere og i øvrigt er ligeglade med hvordan deres børn klarer sig og ikke mindst opfører sig i skolen.
      Min mor er heldigvis i den alder der har muligheden for at gå ned i tid, når hun fylder 60 næste år – og det er not a moment too soon. Hun har været så længe i systemet at hun er blevet komplet ligeglad med sit hverv – og det er hverken hun eller børnene tjent med.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hvor er det bare synd! For hende, for børnene, for dig, der må se på det.
      Jeg har ingen anelse om, hvordan folkeskolen ser ud i dag. Det kan sagtens være, der er for få penge og for mange uopdragne møgunger uden respekt for autoriteter. Men jeg har tænkt meget på Poul, siden jeg skrev indlægget. Hvorfor det mon kun skulle gå ud over ham og ingen andre lærere. Jeg tror, vi mobbede ham, fordi vi kunne. Både for at få tilfredsstillet den ondskab, vi alle rummer, men også for at hævne, at han var sårbar som et barn. At vi kunne ryste ham og gøre ham ked af det. Det var meningen, at HAN skulle være den voksne og stærke og beskytte os. Ikke omvendt. Jeg tror, vi straffede ham for utrygheden. I hvert fald tror jeg, det er en del af forklaringen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke

      Jeg tror egentlig det er en meget rigtig forklaring. Hvis autoriteter ikke udviser autoritet, så bliver de svage og nemmere at mobbe end dem, der lever op til deres hverv. Jeg tror nu ikke min mor i den forstand er svag – tror måske nærmere hun er ret skrap :-) Tror så heller ikke at hun er blevet systematisk mobbet på samme måde som Poul, når jeg tænker over det, det er nok nærmere enkeltstående tilfælde af dårligt opdragede og direkte modbydelige børn og forældre. Jeg håber, som andre også har skrevet, at Poul fandt sig et bedre og mere givende job og er en glad mand i dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det håber jeg også. Irriterende, at din mor ikke ikke gjorde. Det er så voldsomt drænende at have det forkerte job.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pyha, har helt ondt i maven nu…
    Når jeg tænker på hvor modbydelige jeg har set børn være mod nogle lærere, så er det skræmmende…
    Som barn tænkte jeg vist, at de lærere mest var sure, og bare var ligeglade med alle de ret ondskabsfulde ting, som klassen fandt på, menjo ældre jeg er blevet, jo mere er det gået op for mig hvor modbydelige vi i virkeligheden nogle gang var, og hvor forfærdeligt de stakkels lærere må have haft det…
    Puha….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja, jeg får også dårlig samvittighed. Har altid tænkt, det var så godt, at ingen i klassen blev mobbet, sådan for alvor. Men det var der jo. Vi mobbede vores historielærer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Børn er nogle røvhuller. Hos os hed de Tage og Jørn og Susanne og og og…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Gik det ud over mange af jeres lærere? Ja, børn er sindssyge. Godt, det ikke er dem, der regerer verden, så ville krig og ondskab jo have frit spillerum, æhm.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ibs

    Ej for fanden. Børn er så iskoldt lede, mand. Håber, Poul ikke gik helt ned med flaget trods alt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Vores klasselærer tog en alvorlig snak med os, og så vidt jeg husker, hjalp det i en periode, men om Poul gik ned med flaget, vides ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ibs

      I mit hoved har han fået et andet job, som gjorde ham lykkelig. Ja.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ok, det siger vi så.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • MargitA

    Det er en forfærdelig historie.
    Dem der tyranniserer os, lystrer vi med henrykkelse. Dem som viser eftergivenhed, ydmyger vi og slår ihjel (i hvert fald i overført betydning) det er en sort historie om et autoritært system. Fellini har lavet en kortfilm om et orkester der hele tiden er på kant med dirigenten; men da alt går galt, og en ny meget autoritær kommer til, følger de ham alle, med tårerne løbende ned af kinderne, fordi de nu har fundet deres ideelle tyrran. Ækel historie!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ækel eller ej. Den film vil jeg gerne se.
      De fleste af vores lærere var heldigvis hverken tyranniske eller eftergivende. Der må findes en 3. mulighed.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Garanterer ikke for fremtidens lugt i bageriet