Bær over

Matematikheltelæreren

Alle elskede Dorthe Margrethe.

Eller Dronning Margrethe, som hun hed i mit hoved. Hun var volleyballtræner, havde styr på mængder og delmængder og fjedrede i gummiskoene, så man skulle tro, hendes fødder ikke fattede livets alvor.

Dronning Margrethe syntes, vi skulle lave vores lektier, være søde ved hinanden og meget gerne gå til volleyball. I det mindste øve os på en god, hård serv.

Og det blev for det meste som Dronning Margrethe sagde, for kunne du tabellen eller det svære regnestykke, blev du badet i velsignelse: Et stort, smilende ”Flot!” Som om Dronning Margrethe netop havde bevidnet en perfekt placeret smash. Og så var alt godt.

Men en dag, da Dronning Margrethe satte tasken fra sig på katederet, var alt overhovedet ikke godt.

Hvad er det dog, I siger!, skar hendes stemme gennem lokalet.

Kiggede hun på os? Mig og Thomas og Peter, var det mon os, der sagde noget?

Jamen, hvad er det dog, I siger, spørger jeg?

Vi sad egentlig bare og diskuterede, hvad min nye lillebror (O Brother) skulle hedde, men kunne godt høre på Dronning Margrethe, at vi nok ikke skulle sige mere.

DET må I ikke kalde andre mennesker! Ved I overhovedet, hvad alfons betyder? En alfons er en mand, der opfører sig meget grimt.

Meget, meget grimt!

Han tvinger kvinder til at gå i seng med fremmede mænd, og bagefter stjæler han deres penge! Dét er hvad, en alfons laver. Synes I det er smart? Har I måske lyst til, at nogen kalder JER for alfons?

Hvad!

Nej, det var der ingen, der havde lyst til.

Godt. Så måtte vi gerne finde regnehæfterne frem.

Dronning Margrethes vrede vendte aldrig tilbage med samme kraft, og hun underviste os aldrig i alfonser igen.

Og Peter, Thomas og jeg blev vist heller aldrig enige om et navn. Alfons Åberg måtte vi droppe. Sådan en stodder skulle min lillebror i hvert fald ikke opkaldes efter.

Tovelillevej_700_IMG_6054
Urbanplanen

Vil du have flere helte- og hadelærere? Læs næste afsnit.
Eller første afsnit.

10 kommentarer

  • Dramatisk lærerindetype.
    Søvn er heller ikke noget jeg dyrker vildt meget af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Egentlig ikke. Tror kun, jeg så hende sur denne ene gang. Men alfonseri er også en alvorlig sag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • O Brother

    Øv. Alfons kunne have været ret sjovt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg havde også en Dorthe Margrethe til matematik… Hm, hvilken skole gik du mon på? :)
    Har for nylig fundet din blog, og elsker at læse om min yndlingsø (selvom det er ikke noget med grise overhovedet…)

    Læste i øvrigt om en amerikansk dame, som havde kaldt sin datter for “Pimpette”, fordi hun synes det var sådan lidt sejt… Så hvis man nu var så uheldig at få en pige, så glem ikke muligheden for Alfonsa.
    Du hørte det her først!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Aaalfoooonsaaaa, vi skal spiiiseee. Jo, den er godkendt.
      Dorthe Magrethes navn er ændret lidt, eller meget, ligesom alle andre navne på denne blog, så vi har sandsynligvis ikke haft den samme lærer. Men sejt med en Barcelona-læser!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, ikke?
      Ej, det var ellers ærgeligt, det havde været lidt sjovt hvis det var samme skole (det kan det selvf stadig være :)

      Ja, med en blog om verdens bedste ø, så kan nemt komme til det store udland ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bær over