The power of solskin?

Niels er i himlen, og nu snakker vi om noget helt andet

For at trøste de sarte pigehjerter, som vred sig i smerte, da stakkels Niels døde, vil jeg nu fortælle en dyrehistorie med lykkelig slutning. Happy now?

I skovens dybe stille ro, det vil sige i min søsters baghave, hvor skoven starter, ligger en sø. Et vandhul vil man nok kalde det. Med siv, frøer og det herligste dyreliv.

Her boede en lille and.

For ikke så længe siden fik anden ællinger. 8 små, dunede unger, der trofast fulgte deres mor som en pjaskende, rappende hale. Sødere optog skulle man lede længe efter.

Så det var selvfølgelig lidt synd, den dag der manglede en ælling. Væk var den. Men det er hvad, der kan ske. Skoven giver, skoven tager. Livet går videre.

Også lidt synd, den dag der manglede en ælling mere. Men de havde jo stadig hinanden, de 6 sidste, og opdagede måske slet ikke, at deres søster og bror manglede.

Endnu mere synd, da den 3. ælling forsvandt. Hvem stjal dog de vraltende små uldtotter? Var det hejren? Ræven?

Og sådan fortsatte det. Andemors hale blev kortere og kortere. Til sidst var der kun én eneste ælling tilbage. Heldigvis havde den efterhånden vokset sig stor og stærk. Næsten parat til at svømme fra reden og klare sig selv. Alle kunne ånde lettet op.

Men for tidligt.

En dag hørte min søster en sær klagesang gennem det åbne køkkenvindue og måtte gå ud i haven for at se, hvad der dog foregik.

Det var andemor. Den lå helt alene ude i søen og udstødte en hæs blanding af desperat kalden og lange, skarpe dødsskrig, mens den i galskab plukkede fjer fra sit bryst. Hendes sidste ælling, arvtageren af vandhullet og eneste selskab, var borte. Ikke en eneste unge fik hun lov at beholde.

I timer og dage kaldte andemor ind i skoven, skreg til himlen og hakkede i sig selv. Før hun til sidst stillede sig op på en tue og stirrede tomt ud over søen.

Og der står hun endnu.

Den lykkelige slutning på historien? Jeg løj. Døden sætter punktum i alle historier fra det virkelige liv, and you know it.

Broderi med dyr fundet på Hemsedalsgade
Hemsedalsgade

   

24 kommentarer

  • Du er så barsk, måske er du selveste moder natur?’!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Barsk? Kan vel ikke kalde mig barsk, når jeg græder over en and.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tudede du over den? Det kommer bag på mig. Du har et svagt punkt for svømmefugle, åbenbart.
      Vi husker jo godt den med svaneungen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg hulketudede ikke, men du ved. Og O Brother rodede rundt inde på Dansk Fjerkræ Forum for at finde ud af, om ænder mon kunne føle sorg. Det hele var meget trist.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stol aldrig på folk fra Amager…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Sørensen

    Jeg blev så overrasket og trist, at jeg tabte en mundfuld gulerod ud over mit tastatur, og er nu nødt til at rense min PC grundet døde ænder. Mærkelig sætning. Du laver falsk varebetegnelse for alle pengene. Suk. Lille tillægshistorie. Vi havde en kat, vi var MEGET glade for som børn. Den blev kørt ned, og virkelig bare smattet ud som en blomme i midten af juni agtig. Det var mig der fandt den, og min storesøster (kattens bedste ven), vidste det ikke der. Da jeg mødte hende i skolen foregik følgende samtale (hvis man da kan kalde det det…)

    Mig – Pjevs er død.
    (Jeg går med det samme, og synes hverken det er upassende ikke at omsvøbe nyheden lidt eller forlade min søster, der græder så meget, at hun ikke kan stå oprejst. I denne periode ville jeg være præst – godt jeg droppede den plan, for det kunne have været nogle meget følelskode begravelser, jeg havde holdt)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hahaha, udsmattede kæledyr burde ingen børn udsættes for. Men det var da godt, det ikke var din søster, som fandt den. Og godt, du ikke blev præst ja. Ingen sjælesørger gået tabt i dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er mega skarp og hård…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg lyver, men så hård er jeg altså heller ikke. Vi var flere, der fældede en tåre over anden. Inklusiv O Brother i øvrigt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg hader dig. Og du er selv ude om det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Åh ja, forleden, da jeg kørte på motorvejen med mine forældre ind for at flytte de sidste af mine ting, så vi en flok ællinger i gang med at krydse motorvejen. 2 meter længere henne lå en udsplattet andemor. Heldigvis var de ikke i vores spor, vi havde trailer på, så der var nok røget et par stykker. Det, der kan undre, er, at de kom gående inde fra midterrabatten.. Enten har de alle overlevet de tre spor i modsatte retning, eller også har andemor haft seriøst mange ællinger…? Gad vide hvor mange, der klarede den…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Oh no! Ællinger uden mor. Det er næsten endnu værre. Tænk, at de skal græde sig selv i søvn uden en vinge, der putter dem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trix

    Fuck dig M!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Jeg døde lige lidt indeni.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gedder! altså ikke geder, men gedder kan nappe en ælling hel :(

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ved ikke, om der er en gedde i søen? Men hejren forsøgte en dag at flyve af sted med andemor, som åbenbart var for tung og plumpede ned i vandet igen. Så vi tror mest, det er den.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej for helvede da, mand. Jeg er ved at læse op og først Niels og nu dette. eg tuder sgu da!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The power of solskin?