Bedrifter

Og nu vil jeg finde noget morgenmad

Man brækker sig ikke foran andre mennesker. Det er uhøfligt og ulækkert, gentog jeg for mig selv i bussen mellem Firenze og Siena. Du må ikke brække dig.

Men det var svært. Der på øverste dæk, hvor bakkerne bølgede voldsomt.

Du må ik’ brække dig.

Lufthavnsøllen skvulpede i maven.

Og et fedtet stykke pizza med peperoni lå og gærede.

Du må ik’ brække dig.

Ingen hjælp at hente i horisontlinjen, som gemte sig i mørket.

Du må ik’ brække dig.

Blev ved med at gynge, da bussen stoppede, og jeg spurgte chaufføren om vej.

Jeg trillede af sted med min kuffert efter prikken på kortet.

Du må ik’ brække dig.

Ingen buske eller grøfter eller mørke kroge uden mennesker

Du må ik’ brække dig.

Bare fine forretninger og folk på restaurant.

Du må ik’ brække dig.

Hvor er mit hotel!

Du må ik’ brække dig.

Der!

Du må ik’ brække dig. Du må ik’ brække dig.

Receptionisten forklarer.

Du må ik’ brække dig. Du må ik’ brække dig. Du må ik’ brække dig.

Om nøgle og wifi og pladsen.

Du må ik’ brække dig. Du må ik’ brække dig. Du må ik’ brække dig.

Hun leder ind gennem en lang labyrint frem til værelset.

Dumåik’brækkedigdumåik’brækkedigdumåik’brækkedig.

Værsgo. Farvel, farvel.

dumåik’brækkedigdumåik’brækkedigdumåik’brækkedigdumåik’brækkedigdumå

Døren lukket.

Og så brækkede jeg mig. Nåede kun til håndvasken. Brækkede mig og brækkede mig og brækkede mig. Der kan ligge meget i en mave. Alt ville ud. Ved ikke, om jeg brølede. Sådan føltes det. Brækkede mig og brækkede mig.

Helt uden at være uhøflig og ulækker. I hvert fald uhøflig.

Troede jeg.

Indtil jeg kiggede ud ad det åbne vindue og opdagede terrasserne og vinduerne i gården kun få meter fra mit gerningssted.

Alle på dette hotel er indviet i min brækhistorie.

Kastrup lufthavn_IMG_2710_700
Kastrup

   

8 kommentarer

  • Ib

    Åh fåk, dén er altså lidt træls. Men de synes nok mest, det var synd for det stakkels menneske, der sådan ørlede. Tænk sådan på det. Og velkommen til Italien, så!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak. Ørle var ingenting, det værste var at holde det tilbage

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes personligt du er top sej, at du ikke allerede ørlede voldsomt ud over første forhinding i bussen! Så skidt da med hvad dem på terrassen måske tænkte – nok mest “stakkels hende” – og så håber jeg din ferie snart bliver af den mindre opkast-fremkaldende slags :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak. Ja, folk i bussen skal være glade over min indsats, og hotellet overlever nok.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvilken selvkontrol.

    Jeg ville have kastet op straks jeg var ude af den bus. Eller i bussen.

    Bræk, det klarer de nok. Mine ører er fx meget mere tyndskidsforskrækkede.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Bræk smitter jo. Forestil dig en bus fyldt med bræksyge mennesker. Gyseligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pedrsn

      AHAHAH! Ører, som er “Tyndskidsforskrækkede”! Det bedste jeg længe har læst!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det var jo også Pille, der opfandt “grænseoverskidende”.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bedrifter