Netto #3

Dreng: Se mor! Julemanden! Må jeg få sådan en?

Mor: Det er en julekalender. Vi taler om det, når vi nærmer os julen.

(Lille Netto, har du fattet, det er oktober? Oktober!)

Mor: Ved du, hvad der er inden i julekalenderen? Chokolade.

Dreng: Chokolade? Jamen, jeg kan ikke lide chokolade.

(Lille dreng, har du fattet, det er chokolade? Chokolade!)

Prags Boulevard IMG_0559_700
Prags Boulevard

M amarOrama Amager

What to ikke lave i Siena

Nu hvor jeg ved alt om Siena, og aldrig har tænkt mig at blogge om andet end Siena, vil jeg fortælle dig noget mere om Siena. Nemlig hvilke aktiviteter, du bør undgå i Siena.

I Siena vil jeg fraråde, at du:

… tager på onsdagsmarked og tåger rundt på pladsen La Lizza og leder efter La Lizza, og boderne og markedet, hvis det er torsdag. Retarderet opførsel og hvide ben ser så grimt ud sammen.

… mistænker Sienas idylliske pasteller for at være ren kulisse og i trods tilbringer dagen ved en motorvejsafskørsel. Siena ER smuk. Og nyfejet. Deal med det eller skrid tilbage til Amager, freak.

…træder ind over dørtærsklen til Ale & Wolf, hvis du er tyk. Ignoreres dette råd, vil der falde bitre tårer bag omklædningsgardinet, når den ene drømmevintagekjole efter den anden nægter at blive lynet.

…tyller vin i Enoteca-kælderen under Medici-fortet. Vin er godt. At blive tappet for blod af latinomyg er mindre godt. Og bagefter mistænker du uskyldigt hotelværelse for at smitte dig med væggelus.

…udsætter dig selv for en tur til San Gimignano. Alle amerikanske turister i Italien venter på, du besøger San Gimignano. Så de også kan besøge San Gimignano. Og fylde og stå i vejen og skubbe og proppe sig sammen i byportene, og så de langt om længe kan få dig til at forstå, at San Gimignano er spectacular. Har du så forstået? SPECTACULAR.

Bare rolig, jeg skal nok snart skrive noget mere om Siena.

IMG_2994_700 L’Orto Botanico, Siena

Who to ikke få et lift af i Siena

Hvordan har vi det med ondskab? Min hjerne siger, der findes onde handlinger, ikke onde mennesker. Min krop mener noget andet.

En af de første dage i Siena slentrede jeg rundt på Medici-fæstningen, hvor der er udsigt ud over bakkerne og fredsommeligt knas i gruset fra løbere, powerwalkere og forelskede par.

Mellem småstenene begyndte det at knirke. En mand med stok kom gående imod mig. Nydelig, langsom, nystrøget. Jakkesættet lidt tungt over skuldrene. Solen strålende i det hvide hår.

Og så frøs jeg. Ikke at jeg standsede op. Eller gispede. Mere som om hjertet med ét sendte gletsjervand ud i årerne. Helt ud i fingerspidserne. Sitrende kulde.

Ondskab, lød det inde i mit hoved. Ondskab.

Benene ville løbe, flygte som et dyr, bare væk, men fik ikke lov. Kontrolleret gik de videre. Lige frem. Passerede ondskaben. Lyseblå øjne. Hvid skjorte. Videre. Han er gammel. Ikke farlig. Bare gå videre. Manden har stok. Hvad kan han gøre. Videre.

På 10 meters afstand begyndte jeg at trække vejret. Hvad havde jeg mødt? Set? Puls, hænder og nakkehår sagde et afgrundsdybt mørke, som ville opsluge mig. Mine øjne en 80-årig bedstefar, som var ude at spadsere.

Jeg vendte mig om.

Synkront med ham. Og så ind i de blå øjne, som så på mig.

Jeg vil helst ikke tro på onde mennesker, men jeg tror, min krop havde ret.

IMG_2859_700
Siena

Older posts