Dagens dom: Rodbehandling

Who to ikke få et lift af i Siena

Hvordan har vi det med ondskab? Min hjerne siger, der findes onde handlinger, ikke onde mennesker. Min krop mener noget andet.

En af de første dage i Siena slentrede jeg rundt på Medici-fæstningen, hvor der er udsigt ud over bakkerne og fredsommeligt knas i gruset fra løbere, powerwalkere og forelskede par.

Mellem småstenene begyndte det at knirke. En mand med stok kom gående imod mig. Nydelig, langsom, nystrøget. Jakkesættet lidt tungt over skuldrene. Solen strålende i det hvide hår.

Og så frøs jeg. Ikke at jeg standsede op. Eller gispede. Mere som om hjertet med ét sendte gletsjervand ud i årerne. Helt ud i fingerspidserne. Sitrende kulde.

Ondskab, lød det inde i mit hoved. Ondskab.

Benene ville løbe, flygte som et dyr, bare væk, men fik ikke lov. Kontrolleret gik de videre. Lige frem. Passerede ondskaben. Lyseblå øjne. Hvid skjorte. Videre. Han er gammel. Ikke farlig. Bare gå videre. Manden har stok. Hvad kan han gøre. Videre.

På 10 meters afstand begyndte jeg at trække vejret. Hvad havde jeg mødt? Set? Puls, hænder og nakkehår sagde et afgrundsdybt mørke, som ville opsluge mig. Mine øjne en 80-årig bedstefar, som var ude at spadsere.

Jeg vendte mig om.

Synkront med ham. Og så ind i de blå øjne, som så på mig.

Jeg vil helst ikke tro på onde mennesker, men jeg tror, min krop havde ret.

IMG_2859_700
Siena

   

22 kommentarer

  • Uuuh, creepy.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg håber ikke det er en joke! For jeg vil gerne dele med dig, at den slags sker! Nogle gange, når jeg går af sted eller sidder over for nogle mennesker, ser jeg ind i øjne, hvor jeg mærker en uendelig tunnel af ondskab.Normalt er der altid et genskin. En genkendelse. Men i disse tilfælde kan jeg simpelthen ikke se, hvor den mørke tunnel i øjnene fører hen. Der er bare sort, mørk uendelig tomhed. Siden har det vist sig at være en sociopat eller endnu værre en psykopat, jeg så. Jeg husker f.eks. stadig mit møde (som 18-årig og hotelansat) med en af de græske diktatorer fra 1970’erne. Han var afsat flere år før, men han havde denne underlige aura omkring sig af noget meget ubehageligt. Jeg reagerede instinktivt med en kvalmende modvilje, selv om jeg på det tidspunkt ikke vidste, hvem han var og bare så en gammel fedladen mand med døde, sorte øjne. Først senere fandt jeg ud af, hvem han var. I dag lukker jeg i øvrigt af for den slags.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak for deling! Det er overhovedet ikke en joke. Ret så rystende oplevelse. Du tror, ondskaben afsløres i øjnene? Bilder mig nemlig ind, den kunne mærkes allerede før, jeg mødte hans blik. Men nu kommer jeg i tvivl.

      Har forresten prøvet noget lignende for ca. 20 år siden, men det er et helt andet blogindlæg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ved ikke om ondskaben “sidder i øjnene”. Nogle gange har det været sådan. Andre gange har jeg kunne mærke nogle vibrationer, noget ubehageligt, noget instinktiv modvilje allerede på afstand. Lige som man vel også kan fornemme godhed og kærlighed, før man ser ind i nogens øjne. Det var meget sådan for mig før i tiden. Men som sagt, jeg lukker af for det nu. Jeg påstår ikke at jeg er klarføler eller noget. Den leg gider jeg ikke lege. Men måske er nogle af os bare i tæt kontakt med noget urinstinkt, når vi har tiden og roen til at mærke det. Det tætteste jeg kan komme på en forklaring jeg selv kan godtage, hvis du forstår?!.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja jeg forstår. Vi kan også aftale, at ondskab udsender en ond lugt, som opmærksomme næser får færten af. Det ville forklare en del.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det med lugten kan jeg faktisk godt forholde mig til. Jeg tænkte det faktisk mens jeg skrev til dig. Ville jo forklare en del. Angst lugter f.eks. også.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Godt så. Lugt, øjne, kropssprog. Til sammen må det give noget, som på ingen måde rimer på klarsyn eller krystaller.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den fortolkning med klarsyn/klarsyn er der bestemt nogle, der hælder til. F.eks. mange færinge. Lige som det område, hvor halvdelen af mig stammer fra i Østrig, hvor de er kendt for deres urtekyndige kvinder med klarsyn(de har fået en Unescos Verdenspris for det) Jeg mødte en derfra her i Danmark for nogle år siden. Hun så kort på mig og så listede hun et lille pentagram i min hånd. Jeg har det stadig. Så jeg vil ikke benægte, at den slags kan eksistere. Jeg ved det jo ikke. Men jeg er vist samtidig alt for akademisk og dansk. Jeg vil have håndgribelige forklaringer og så har jeg også en instinktiv fornemmelse af, at det nok er bedst, at gå stille med den slags. Man kunne jo ende på bålet :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Unesco-pris for urtekyndigt klarsyn! Den her tråd bliver mere og mere spændende. Og gavepentagrammer! Da jeg var yngre, skete der en del underlige ting, som jeg ikke kunne forklare. I dag hører det til sjældenhederne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Måske er du for stresset og der er alt for meget bystøj? Donno. Det med de urtekyndige passer:
    http://unesco.scharf.net/cgi-bin/unesco/element.pl?eid=5

    Som barn var det for mig helt naturligt, at få et urteplaster på eller drikke en urtete, før vi greb til f.eks. penicilin. (I dag er jeg nu glad for den metode også, man ville jo dø som fluer uden). Jeg havde glemt det lidt som voksen, men da jeg fik mine egne børn gjorde jeg instinktivt det samme, før jeg ringede til lægen og fik dem pumpet fuldt at lægevidenskab. For det meste virkede det. I øvrigt har jeg også posen fuld af underlige historier. Men som sagt, jeg lukker af nu og min hjerne vil have logiske forklaringer, hvis noget sker. Men del endelig dine historier. Det er skide spændende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Vi får se. Det er godt, der findes andet end penicilin. Før folk fortalte mig om tranebærpiller, fik jeg det næsten hver måned for blærebetændelse.
      Sejt nok med Immateriellen Kulturerbes.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Damen fra Bristol

    Gys!!!

    Har den vildeste respekt for den slags antenner. Har dem selv, og de er altid korrekte.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ubehageligt! Har faktisk prøvet noget lignende, hvor jeg helt irrationelt tænkte, jeg skal VÆK fra ham der, hvorefter han senere slog nogen ned samme aften.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja, ligesom ham for 20 år siden, som viste sig at være voldtægtsforbryder.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh. Creeps.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har aldrig set ondskab. Men mine antenner fanger tosset (også i psykotisk form) og kærlighed.

    Jeg har mere end en gang set øjnene på mænd, at de skulle være mine, når jeg så dem første gang. Også selv om jeg ikke kendte dem. jeg har endda måtte vente i årevis på et par af dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Næh hvor romantisk! Det gad vi da godt høre lidt mere om.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ligth-udgaven. Jeg åbner døren til en fest, og får øjenkontakt med mand i den anden ende af lokalet. Da jeg et par minutter senere gå forbi ham, hvilker han: ‘Du ser dejlig ud’. Vi ender med at snave i opgangen

    Heavy-udgaven: Første gang jeg så min første kæreste, sad han på min venindes køkkengulv. Jeg vidste, han skulle være min, så jeg brugte de næste 6-7 måneder på at være for genert til at tale med ham. Da jeg endelig fik snakket med ham blev vi kærester, og var det en del år. Vi gik fra hinanden og gled ligeså stille ud af hinandens liv, uden at være uvenner. Da hans efterfølgende kæreste gik fra ham, var jeg den første han ringede til, fordi det skulle være en, der vidste hvem han rigtigt var, der skulle trøste.

    Så er der et par variationer indimellem.

    mht tosset, er jeg helt 100% overbevist om at hollywood første elskeren Bradly Cooper har en skrue løs.

    Ps. hvis du vil høre om andre, der kan se kærligheden så lyt med her http://www.thisamericanlife.org/radio-archives/episode/74/conventions?act=3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak for historier. Mange bliver jo ramt af lynet i første sekund. Ved ikke helt, hvad der sker, men jeg tror, der findes ganske uskyldige ikke-mystiske forklaringer som lugt og genkendelse af psykiske og fysiske træk. Du tror, det er andet eller mere?
      Smukke Bradley er skør, hvorfor? Again with the questions!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens dom: Rodbehandling