Netto #4 - dobbeltgængeren
   

6 kommentarer

  • Amagerbrokærlighed og savn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Hej A

    Jeg bliver nødt til at høre, om du var inde og se den fantastiske islænding tirsdag?
    Jeg synes, det var en storslået og magisk oplevelse, men også en smule spøjs… eller… var måske ikke helt forberedt på, hvor indadvendt et set-up det var, på nær den lille rødhårede trold.
    Men måske elsker man bare Asgeir det mere, fordi blikket så tydeligvis udelukkende var rettet mod musikken.

    B

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Øv nej! Det var jeg ikke. Ville ikke gøre noget, hvis han af og til sagde et pip melem sangene, men jeg kan godt lide den alvorlige stemning. Varmede Hannah Schneider op igen? Hun er måske trolden?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • B

      Ja, hun gjorde. Kendte hende slet ikke i forvejen, men hvor var det fint. Trolden var nu mere ham den lave mand med hatten, der gav den max gas på rytmefronten, og det stod i så skærende kontrast til resten af bandet og særligt til guitaristen, der i samtlige 80 minutter stod helt stille og stirrede stift og alvorligt ud i luften. Men ja, på en eller anden måde passede det vel fint til musikken, der her på gennemlytning nr. 1017 bliver ved med at folde sig ud. Er nu stadig nysgerrig på, hvad de taler sammen om i bandbussen. Hvis de overhovedet taler :o)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Husker slet ikke trolden. Islandske mænd minder sikkert om de færøske. Taler kun med fremmede mennesker, når de er fulde.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Netto #4 - dobbeltgængeren