www.idiot.dk

Hvis du lyttede med i mit hoved i formiddag, hørte du:

Internettet er væk! Hvor er det? Jeg skal bruge mit internet. Giv mig mit internet! Åh nej, åh nej. Ikke i en weekend. Hvordan overlever jeg? Hvad sker der i min mailboks, på Twitter, på Facebook, i nyhederne, på tv, på bloggen, i verden, og hvordan skal jeg nu forberede mig til jobsamtalen! Hvad YouSee! Så opdater dog jeres driftinformation! Sig noget! Der er gået to hele timer. To timer! Jeg finder mig ikke i det længere. Hvordan kan I gøre det mod mig. I ødelægger jo mit liv. Nej NU får jeres kundeservice med mig at bestille.

Hvis du lyttede med i min telefon ved middagstid, hørte du:

Mig: Internettet er i stykker. Hvornår laver I det!?

YouSee-mand: Hm. Hvilke knapper lyser på din router?

Mig: Ingen! Ikke en eneste knap lyser på routeren!

YouSee-mand: Ingen? Kunne man forestille sig, du var kommet til at slukke på kontakten?

Mig: Det kunne man måske godt forestille sig.

Prags Boulevard_IMG_3887_700
Prags Boulevard

Gracias amarigos!

Det gode ved at have en blog er ikke at have en blog. Det er det heppekor, der følger med bloggen, når man fx søger arbejde.

Tak for støtten mennesker. Både her og der og på Facebook, Twitter, sms og mail. Fra folk, jeg kender, plus fremmede ansigter, navne og mailadresser. Jeg er overvældet, og det hjælper faktisk. I hvert fald på motivationen.

Job og kærlighed til alle!

Ørestads Boulevard_IMG_3732_700
Ørestads Boulevard