Året der gik i kommentarfeltet

Fordi jeg åbenbart havde lyst til at bladre tusind millioner milliarder blogindlæg igennem, og fordi det hele ikke altid bare skal handle om mig, kårer vi nu de bedste amarOrama-kommentarer i 2013. Er du klar?

Prisen for årets mest eksperimenterende hættestil går til Britt,
som kommenterede Mit hemmelige bagagerum:
“Jeg opdagede en gang to fedtede coastere (af pap-typen) og en sammenkrøllet marlboro-pakke i min hætte. Jeg ryger ikke, og det var mindst 1 1/2 uge siden jeg havde været i byen…og jeg brugte den jakke hver eneste dag.”

Prisen for årets skarpeste knoldanalyse går til Lærke,
som kommenterede Hvem der følte hvad i KUA’s kantine:
“3. knold føler jo tydeligvist forkert. Måske hun i virkeligheden er en der tænker! Klædt ud som føler…og sendt i byen af 4. knold for at kontrollere følelserne? En konspirationsteori bliver til.”

Prisen for årets dejligste ekskærestehån går til G.P.,
som kommenterede Tak Google!
“Hvad sagde jeg! oppustet til det uk(en/læ)delige.”

Prisen for årets mest afklarede seriejunkie, går til Dronningen,
som kommenterede En yndlingsserie blev slået ihjel:
“HELT sikkert! Jeg håber, at Dexter myrder alle medvirkende, inkl hans søn Harrison og så kan serien lægge sig ned og dø for evigt. Synes generelt den har været lidt off siden 5. sæson. Men alligevel forsætter man bare. Idiotisk. Alle karaktererne er blevet røvirriterende”.

Prisen for årets grundigste ande-research går til Pernille,
som kommenterede Haglgevær, hejrefælde, hundehus?:
“Ænder er sødere end hejrer???
 Så har du ikke hørt om den nekrofile and: 
http://www.chm.bris.ac.uk/sillymolecules/papers/duck.pdf
Hejren kan have sparet os alle for en hoben sexgale andrikker!
På den ANDEN side smager ænder jo ret godt, så måske er det OK at hjælpe dem lidt?”

Prisen for årets mest retfærdige lovforslag går til Ida Kys,
som kommenterede Og sådan uddøde forældrekøb:
“Kan vi så ikke også afskaffe nepotisme?
“Jeg – eller min far/mor/whatever – kender én i bestyrelsen, så derfor får jeg den fede lejlighed på Studiestræde i to planer med hems – 110 m2 til 2500 om måneden, og så er der en privat tagterasse med!”
Dø…”

Prisen for årets ondeste dans går til Frk. Dahl,
som kommenterede Formningshadelæreren:
“Var ude og danse med en ‘sød fyr’ for en måneds tid siden.
Vi dansede kun. Talte ikke sammen.
Da vi går fra dansegulvet, tager han mig i armen.
Uh! Tænker jeg, nu spørger han om vi ikke skal ses til en kop kaffe!
“Jeg har gået til spinning i 13 år. Hvis du virkelig vil, så kan du ændre det!”
Jeg gik tudende hjem fra byen. Endnu mere ulykkelig over min størrelse.
Han mente da helt sikkert også, at han hjalp mig.
Jeg har så boet i et musehul lige siden.”

Prisen for årets bedste udlejer går til Trine,
som kommenterede Call Now!
“Det må være skæbnen. Jeg har lige tænkt over at leje et værelse ud, da jeg bor i en stor lejlighed og egentlig hellere vil have råd til rejser – end have to store stuer. Måske det er Pille der skal bo her? Mellem Frb. alle og Gl. Kongevej, iblandt pelshuer og høflig nikken. Jeg skriver sgu til hende…”

Prisen for årets klammeste fotograf går til Pille,
som kommenterede Et halvt års gæsteblod:
“Ja. Og tager billeder af alle toiletspande jeg bruger. Dit badeværelse var ikke i mit kartotek. Eller jeg indså bare, at jeg bruger den der sugekop.”

Prisen for årets mest fristende ægteskabstilbud går til Lea,
som kommenterede Hvad skal man med soulmates, når der findes mænd fra Samarkand?
“Hvor mærkeligt jeg har også engang talt med en ægteskabsøgende mand fra Samarkand, gad vide om det er den samme? Jeg fik dog hurtigt lukket ham ned, da jeg kunne fremvise vielsesring.
Han blev dog glædeligt overrasket over, at jeg rent faktisk kendte Samarkand og har bedsidder et inderligt ønske om at besøge byen – den havde han vist ikke lige set komme. Så sådan kan man jo overraske hinanden en dag på Østerbrogade.”

Prisen for årets vildeste klikker går til Kristina,
som kommenterede Uden at vi igen skal piske en stemning op:
“NuukOrama? Jeg gider ikke følge med via Bloglovin. Jeg vil hellere klikke ind 10 gange om dagen og sidde og hidse mig op over at du ikke skriver noget.”

Prisen for årets bedste sammenligning med Israel-Palæstina-konflikten går til Anne,
som kommenterede Ligger Pusherstreet på Amager?:
“Jeg tror, at det er en diskussion, der bygger på værdier og følelser, og sådanne diskussioner er ofte umulige at nå til enighed om – det er lidt lige som Palæstina/Israel diskussionen – Hvem har mest ret til hvad. Jeg holder nu på, at geografisk er og bliver Christianshavn en del af Amager, men anerkender dog, at Christianshavn er et lokalområde, lige som der er mange andre lokalområder på Amager og i resten af Kbh og Dk i øvrigt. :) Kan vi evt. blive lidt enige ved det? ;)”

Prisen for årets kuldegysninger går til Sandra,
som kommenterede Et af de fejltrin, jeg altid vil høre bag mig:
“Jeg har haft en stalker der har fulgt mig siden jeg var barn. Han kan godt finde på ikke at give lyd fra sig i et par år, for så at skrive 00.00 dut når det bliver min fødselsdag, eller troppe op og spørge mig i dørtelefonen om jeg lige vil have en kop kaffe. Simpelthen sådan et ulækkert svin!
Tilsidst jeg skrev jeg om ham på min blog, som han siger at han læser (adadad, gider jo ikke at vide NOGET om ham), og sagde ligeud at jeg ville fortælle alt om ham, jeg vidste, hvis jeg hørte fra ham igen. Det var engang sidste år, måske sev den ind? Måske venter han bare på det helt perfekte creepy tidspunkt at rejse sig igen, som en anden Stephen King klovn?
Er stor tilhænger af at vi står sammen. Få outet ham, aktiver hele netværket, tvær ham ud. Men kun hvis han bliver ved, og gør dig så bange at du ikke tør at bevæge dig ud. Så skal han til gengæld også grilles. Jeg er her hvis du skal bruge mig til noget.”

Prisen for årets sødeste barnebarn går til Nadia,
der kommenterede Tip: Sig det aldrig med et Kvium-kort:
“Det gjorde jeg også engang…
“Jeg skrev et portkort til min kræftsyge mormor. Du ved, et af de der man snupper helt gratis på caféer. Satte frimærke på. Vendte det om. Og læste “and a pocket full of reasons not to stay” skrevet kunstfærdigt over en mærkelig lilla bagrund med ben der gik.
Det blev så heller aldrig sendt.”

Prisen for årets mest fornuftige løsning på finanskrisen går til Mofling,
der kommenterede Glæder du dig til, at jeg skal lave din jobplan?:
“Så kan du sidde og sige til de arbejdsløse, at de skal være jobkonsulenter også, på den måde får ALLE et arbejde lige pludselig.”

Prisen for årets våbenentusiast går til Miriam,
som kommenterede Fattige ord:
“Blogland er et mægtigt våben… Jeg er nærmest begyndt at gå og glæde mig til, at folk pisser mig af, så de kan få en sviner på bloggen. Men jeg er også et virkelig skrækkeligt menneske! ;)
”

Prisen for årets kombi af mor og menneske går til Tadaa,
som kommenterede Svaneskruk:
“Jo man kan godt fortryde sine børn. Måske ikke i det store forkromede billede, men i små bidder – de dage (eller timer, minutter, sekunder) hvor man lever i konflikten mellem MODERSKABET og det større perspektiv, de tidspunkter hvor man mest af alt har lyst til at købe en enkeltbillet til et sted laaaangt væk og leve et helt andet liv. Jeg tror ikke på folk der siger de ikke et sekund har fortrudt.
Selvfølgelig elsker man dem. Og selvfølgelig ville man gøre alt for dem.
Men det der billede af at man kun er en god mor hvis man opgiver sig selv, og at man aldrig ønsker sig sin frihed tilbage og ønsker sig at man kan realisere andet i livet end at være MOR, det er noget fis.
Ellers ville de gode mødre vel heller ikke aflevere deres ønskede elskede poder 40+ timer om ugen i institution, også når de selv har fri.
Ja jeg er mor, og ja jeg har været bevidst om at jeg måtte opgive store dele af mig selv for at blive det. Og ved at jeg ville have fortrudt det hvis jeg ikke var blevet det. Men jeg mener ikke at det er det der giver mit liv hele sit indhold, og kæmper stadig ofte med at få det til at gå op i en højere enhed med resten af mit jeg.
MEN – så plat det end må lyde – når mine børn er lykkelige, skraldgriner og krammer hinanden, tænker store filosofiske børnetanker og sætter mit liv i perspektiv, og jeg ved at de er til fordi jeg har valgt at give dem noget af mit liv, så er jeg selv lykkelig.”

Prisen for årets tåklipning går til Susling,
som kommenterede Velkommen i Enhedslisten:
“Det troede jeg heller ikke! Jeg har været med i lidt over to år nu og jeg har sågar været aktiv i forbindelse med kommunalvalget. Men jeg går stadig og sutter lidt på min beslutning. Jeg er ikke ligefrem en betonsocialist, men nogle gange må man bare klippe en hæl hist og en tå pist. Jeg tror, at tiderne lige nu kræver det.”

Prisen for årets største Amager-savn går til Blå Solskin,
som kommenterede Must See: Jaguaren:
“Det er et fantastisk sted, min kammerat er engang blevet snavet på Jagu – af en der var 30 år ældre end ham. Engang mødte vi en dame (igen minimum de 50), hvis søn var narkoman, hun kastede sin kærlighed på min kammerat og fragtede os fra Jagu til Eiffel (som var lukket) og så til Marcels (som er en anelse mere suspekt end Jagu). Og så er der krejleren, som har rigtig mange stereoanlæg og skifter navn for hver gang, man møder ham…. well og så er der os, der var studerende og kom der med jævne mellemrum, på grund af råheden tror jeg og for at få et skud af en virkelighed, vi forhåbentlig aldrig selv bliver en del af… lyder det grimt?
Et andet anbefalelsesværdigt sted er Fairplay Dansebar – de har et 6 kvm. stort dansegulv, der er kendetegnet ved at være parket i stedet for gulvtæppe, og en jukebox – er man i det humør, kan man få bartenderen til at skrue op og ned for musikken til en stoledans, hvis man bare selv betaler numrene.
Jeg savner Ama’r!”

Det var det. Stort tillykke til vinderne, som ikke vinder noget. Og til alle jer andre: I kommer selvfølgelig med næste år.

KUA IMG_3903_700
KUA, Emil Holms Kanal

Juletip: Rod ikke i andres breve

Jeg er en dårlig moster. En moster, der synes, børn skal vaske hænder, lade være med at råbe og løbe ud at lege, når jeg en sjælden gang kommer på besøg. En moster, som hverken husker fødselsdage, eller hvor mange halve og hele år folk fylder. En moster, som selvforskyldt ikke topper listen over niecers og nevøs yndlingsmennesker.

En moster, som derfor blev overrasket, da min mor hev mig ind på den ældste nieces værelse i julen.

Se lige, hvad jeg fandt! sagde hun. Og hev det sødeste, lyserøde brev frem mellem bladene på en Harry Potter-bog for at lade mig studere den store, omhyggelige formskrift på det nydelige brevpapir med håndtegnede hjerter.

Kære M.

Jeg synes, du er sød og klog og sjov. Det er så hyggeligt, når du kommer på besøg.

Kærlig hilsen Rosa

Så dårlig en moster var jeg måske alligevel ikke? tænkte jeg og mærkede noget vådt i øjenkrogen. Kunne en sød, klog og sjov moster måske være en dårlig moster? Den hyggelige moster, som scorer en plads i tankerne på pigeværelset, må da være en god moster? En rigtig moster? Jeg var i hvert fald en moster, hvis hjerte svulmede af glæde i de 30 minutter, der gik, før min min mor igen trak mig til side og sagde.

Jeg tog fejl. Hun skrev brevet til en pige fra klassen, der hedder det samme som dig.

Njalsgade IMG_9940_700
Njalsgade

At tage julemandstjansen…

…er at udsætte sig for samtaler som denne:

Arkitektdamen: Du var altså uhyggelig som julemand.

Actionbror: Nej da, hun (yngste niece) er bare bange for alle mænd.

Arkitektdamen: Jo, du var uhyggelig…nok især på grund af næsen.

Actionbror: Næsen?

Arkitektdamen: Ja julemandsnæsen.

Actionbror: Jeg havde da ikke nogen julemandsnæse på.

Arkitektdamen: Jo du havde da.

Actionbror: Nej, jeg havde da ikke.

Arkitektdamen: ?

Actionbror: ?

Arkitektdamen: Se nu på billedet. Du har en uhyggelig, spids julemandsnæse på.

Actionbror: Den næse…er MIN næse.

Saltvaerksvej_IMG_7686_700
Saltværksvej

Det er overhovedet ikke mig, der er klam

Det er dig, der ikke overholder DE 10 JULEBUD for 2. juledag:

1. Du må ikke gå i bad.

2. Du skal holde middagsluren hellig.

3. Du må ikke vaske andet end hænder.

4. Du skal ære dit tv og din sofa.

5. Du må ikke børste tænder.

6. Du må ikke smide nattøjet.

7. Du må ikke fjerne gamle mascaraklatter under øjnene.

8. Du må ikke sige nej til småkager.

9. Du må ikke vifte menstruationsprutter væk.

10. Du må ikke gå en tur i det gode vejr.

Søren Norbys Alle_IMG_1182_700
Søren Norbys Allé

Older posts