Og således kom døden én dag tættere på

Nej, jeg har ikke tænkt mere over jobansøgning og anonymitet. Jeg har tænkt på arbejde i dag. Og tænkt på arbejde i aften. Og kl. 21 alene tilbage i et det store, mørke hus, som er min arbejdsplads, kom jeg til at tænke på det, de havde sagt. Om spøgelset på mit kontor. Og så tænkte jeg kun på at pakke sammen og komme ud.

Og lige nu tænker jeg, om tandbørstning ikke er overvurderet.

IMG_4814_haha_700
Hvor?

Til mine sidste tre læsere

Lad mig pointere det åbenlyse. Jeg har svigtet amarOrama. Har været elendig til at finde tid til at blogge og fotografere. Men det går jo lige op, når I læsere er så elendige til at skaffe min lillesøster en lejlighed.

Nej?

Nå, men alle ved, at alt bliver bedre, hvis bare man skifter job. Og pt. er der nogen, som vifter med et drømmejob på en drømmearbejdsplads. Hvis bare, det dog kunne blive mit!

Måske kan det? O Brother synes, jeg skal satse hele butikken og afsløre bloggen for at skille mig ud og bevise talent, pimpe ansøgningen op med links til sjove, rørende eller interessante indlæg, hvor jeg fremstår forholdsvis fornuftig – og håbe på, at ingen opdager resten.

Hvad synes du? Skal jeg springe ud i det? Lyne anonymiteten ned for en evt. kommende chef og stå der med bar blog? Og endnu bedre! Husker du et indlæg, der egner sig til pral?

Hallo, er der nogen?

Tom Kristensens Vej IMG_3698_700
Tom Kristensens Vej

Søster søger fremleje på Frederiksberg

PÅ TIDE!

Efter et uendeligt langt tilløb skrotter søster & co nu parcelhuslivet og flytter tilbage til København, hvor mennesker, der mangler bil – og tålmodighed med busser, der kun kører én gang i timen – har mulighed for at kigge forbi.

Og med nu mener jeg nu, og du skal hjælpe.

For frem til 1. juli, hvor rige svinesøster & co kan rykke ind i det nye Frederiksberg-domicil, mangler de tag over hovedet. Nærmere bestemt tag som:

– Ligger på Frederiksberg, hvor små mennesker starter i skole lige om lidt

– Kan fremlejes i dag, i morgen eller meget snart

– Gerne må være lillebitte, så længe far, mor og 3 små børn er velkomne

– Måske er møbleret – men ikke et must

– Med god samvittighed kan fraflyttes 1. juli

Kom nu internet. Please del, like, hør veninden, naboen, kollegaen og kioskmanden, om de kender nogen, der kender nogen. I har før rystet mirakler ud af ærmet. Jeg ved, I kan!

Meklenborggade IMG_4818_700
Meklenborggade

PS Mirakler kan lægges i kommentarfeltet eller sendes til mail.amarOrama@gmail.com

Older posts