Vind amarOrama-fotobog

Da bloggen ramte 400 facebook-fans, lovede jeg at udlodde en fotobog, og nu hvor klokken er slået over 500 fans, gør jeg til alles overraskelse noget ved sagen. Ja mand, en ægte amarOrama-bog kan blive din!

Du kan vinde en bog med 25 af mine yndlings-Amager-billeder, som sikkert ikke er dine yndlings. Derfor må du selv vælge det første billede i bogen. Sådan er jeg så storsindet.

Meningen var at kombinere hvert foto med et O Brother-citat og vejnavn ikke mindst, men så langt kom jeg aldrig. Billederne står alene – en anelse mørkere end hensigten – med det sagt er kvaliteten god, når vi snakker klik-og-bestil. Jeg får helt lyst til at starte en webshop med amarOrama-merchandise. Så skynd dig at vinde bogen, før den koster en million.

Hvordan? Du hopper over på facebook og smider et link til dit favorit-amarOrama-foto, som skal med i bogen. Jeg trækker lod søndag aften den 16. marts.

Må den bedste fan vinde.

IMG_5038_700

IMG_5042_700

IMG_5043_700

Søges: Plan B

Tak til jer, der spørger, hvordan jeg har det. Svaret er: Jeg ryster, græder, glemmer, smider nøgler i affaldscontaineren, får næseblod om morgenen, får næseblod om aftenen, får katastrofechok om natten, jeg siger nej til aftaler, tror, jeg besvimer, gisper af kvælertag, der bliver strammere og strammere og spekulerer med 100 km i timen på, hvordan jeg bedst håndterer ubloggelige problemer. Svaret er: Jeg har det skidt.

Oresundskollegiet Dalslandsgade IMG_4662_700
Øresundskollegiet, Dalslandsgade

 

    Newer posts