Netto #9 - Gustav

Til mine sidste tre læsere

Lad mig pointere det åbenlyse. Jeg har svigtet amarOrama. Har været elendig til at finde tid til at blogge og fotografere. Men det går jo lige op, når I læsere er så elendige til at skaffe min lillesøster en lejlighed.

Nej?

Nå, men alle ved, at alt bliver bedre, hvis bare man skifter job. Og pt. er der nogen, som vifter med et drømmejob på en drømmearbejdsplads. Hvis bare, det dog kunne blive mit!

Måske kan det? O Brother synes, jeg skal satse hele butikken og afsløre bloggen for at skille mig ud og bevise talent, pimpe ansøgningen op med links til sjove, rørende eller interessante indlæg, hvor jeg fremstår forholdsvis fornuftig – og håbe på, at ingen opdager resten.

Hvad synes du? Skal jeg springe ud i det? Lyne anonymiteten ned for en evt. kommende chef og stå der med bar blog? Og endnu bedre! Husker du et indlæg, der egner sig til pral?

Hallo, er der nogen?

Tom Kristensens Vej IMG_3698_700
Tom Kristensens Vej

   

58 kommentarer

  • Lise Overgaard

    Hvis du kun har 3 læsere tilbage, er jeg den ene. Og undskyld det med lejligheden, kan kun tilbyde et lille værelse syd for Aarhus .
    Ja, for pokker da, brug bloggen i ansøgningen og du bliver ansat på stedet. Held og lykke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak. Tror, jeg gør det, men tænk, hvis jeg blev ansat, og kollegaer begyndte at følge med. Det ville blive meget indviklet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura Terkildsen

    JA! Gør det. Sats!
    Og bare rolig. Vi er her stadig. Du har jo bare travlt med ny hverdag. Det kender vi allesammen. Skriv, blær, vis, sats.
    Venter & krydser …

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh den er svær…

    Tænker bare at bloggen vel også er dit frirum? Og at du jo så bare skal gøre op med dig selv, om du er klar til at lukke en mulig ny arbejdsgiver ind i det… Men er slet ikke et øjeblik i tvivl om, at du kan score store point ved at vise bloggen frem.

    Jeg kan høre på mig selv, at jeg ikke er til nogen hjælp.

    Pøj pøj, og hep!

    Fra din 3. læser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det er nemlig det. Farvel frirum, hej chef og kollegaer, som ved alt alt for meget om mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg er her også endnu, og jeg smutter ikke. Du skal bruge din blog for at vise, hvor dygtig og skarp du er. Jeg er fan af det meste på din blog, men de indlæg, hvor du fortalte om din barndom i DK, Færøerne og Grønland (ikke?), krøb under huden på mig. Du er sej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak! For ros og for at blive. Det er måske de første Mr. Wrong-indlæg, du mener. Dem vil jeg lede efter.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Hm… Gør det tænker jeg. Hvis du er klar til at lade anonymiteten falde jo ;-) Og hvis det ikke får dig til at stoppe med at blogge.
    Altså jeg er jo stor fan af kærligheds-føljetonen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Næh, men jeg kan næsten ikke blogge mindre, end jeg gør nu. Overvejer kærlighedsføljetonen. Dog ikke så sjovt, hvis de kun læser ét indlæg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Go girl! Man kan kun holde af dig OG synes at du er hamrende dygtig når man læser din blog. Du ville kunne få dit drømmejob via bloggen! Og jeg ville anbefale dig i øst og vest, det samme tipper jeg de 3+ andre læsere også ville!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Jeg er her altså også.
    Jeg kigger forbi hver eneste dag.
    Det ville glæde mig hvis du kunne finde et arbejde der ikke suger al saft og kraft ud af dig. Jeg ønsker sådan for dig at du kan finde noget der kan give dig ro og sjælefred, jeg bliver så ked af det når du har så ondt i sindet. Mange gode ønsker og krydsede fingre :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Mere saft og kraft ja. Tak fordi du stadig læser med og igen krydser fingre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Naja

    Det her bliver da noget mere end 3 læsere, hep! :D

    Jeg har selv blogget i hvad der endte med at være 4-5 år. Og man er anonym af en årsag. Ikke som i Skæg-og-blå-briller, eller fri-ryg-til-at-trolle-hvem-man-vil. Men fordi det er en frihed.

    Mit bud er, at bruger du din blog i en ansøgning, dør den efterfølgende. I hvert fald i den form den har haft hidtil.

    Det kan så sagtens være det værd, men lysten til “bare lige at skrive” vil helt sikkert ændre sig, når man er “outet”.

    Omvendt er der intet til hinder for at skrive at man er aktiv blogger. I dét øjeblik du er til en samtale, vil der jo ingen tvivl være om at du ved hvad du snakker om. Men kan gode sé at det ser lidt tyndt ud på CV’et.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg frygter, du har ret. Mr. Wrong-føljetonen døde af samme grund. Alt for mange sladrehanke kævlede om, hvem jeg var. Men at skrive “aktiv blogger” uden at linke tror jeg ikke holder. Argh.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kan du ikke skrive aktiv ANONYM blogger. Så kan du springe ud af skabet hvis de spørger?
      Den er fandme svær.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg har skrevet, jeg er anonym, så mon ikke de holder tæt?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg ville ikke afsløre bloggen, hvis jeg var dig…og jeg er da sikker på, at du kan skrive en killer-ansøgning!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det kan jeg måske, men det er der nok også andre af de 5-600 andre i bunken, der kan.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • LP

    “Du er den beeedste – dig kan ingen tæææske – WEI, WEI, WEI!”… hvis du forstår såd´n en lille én… Åh, nu tænker jeg lige på mig-mig-mig-mig, men jeg bliver ked af bare at tænke på, at jeg kan komme til at undvære din blog… Måske er det langt ude i skoven, men kunne du evt. oprette pseudo-blog, hvor du lægger et udpluk af dine greatest hits til evt. fremtidige arbejdsgivere?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ha ja, det var en idé. Men hvem gad at passe eller kommentere på en pseudoblog? Meget mærkeligt firma.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • med mindre dit drømmejob har noget med at skrive at gøre, turde jeg sgu ikke – frirummet ville som andre skrive forsvinde. Kan du ikke lave en fake-blog med udvalgte tekster? En “til alle kommende chefer – blog”?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jeg tænker, du skal beholde dit frirum for dig selv. For jeg tror, det bliver svært for dig at skrive, når du pludselig ved, at din chef og kollegaer læser med. Og det ville være så synd!
    Men kunne du måske ikke lægge nogle af dine tekster ved din ansøgning som bilag? Evt nogle, som du ikke har lagt op? Så bevarer du anonymiteten – men får vist hvor dygtig en skribent, du er!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Nej, vedlagte bilag er ikke en mulighed til det her job. Men du har ret. Det ville blive mærkeligt at møde på arbejde hver morgen, hvis chef og kollegaer læste med herinde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Hm. Tror faktisk ikke jeg ville gøre det. Så hellere ikke få jobbet. Har du ikke et cv der fagligt spejler bloggen? Er bloggen ikke noget der ikke har noget med arbejde at gøre, noget der lever kun fordi den er, ikke for at tjene et formål, vise noget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvis jeg havde din blog ville jeg højst sandsynlig prale helt vildt med den.

    Men jeg fortryder selv at min egen blog gik fra at være annonym til at være meget mere forbundet med min IRL-person, for det gør altså noget ved emnefriheden at ens chef, veninde eller svigermor kan læse med og se om man nu har haft en dårlig dag igen, eller haft det skidesjovt at holde fest uden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Åh bare jeg ikke fortryder. Men hvis jobbet går til en anden, er skaden ikke så stor.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mon det kan lade sig goere at vedlaegge en slags “screenshot” eller bare billede og tekst fra de gode indlaeg, uden at give selve bloggen ud? Det er selvfoelgelig rimelig nemt at finde din blog saa, men arbejdsgiver skal alligevel goere sig mere umage end et klik.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Jeg kan godt lide de korte indlæg, hvor du er skarp/poetisk/kynisk, samtidig med at billedet passer til.
    Jeg synes, at du skal tage din blog med på CVet. Hvis du efterfølgende får arbejdet OG føler dig overbegloet, lukker du den bare og starter en ny. Vi skal nok finde dig. Det bliver som at gå på skattejagt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Spring ud i det.
    Jeg elskede indlægget, hvor I havde telefonstorm i jeres familie, fordi din bror (ikke) skulle i krig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg sprang og linkede til telefonstormen, som også er et af mine yndlingsindlæg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Du kan vedlægge nogle af dine bedste indlæg som bilag samt en statistik over antallet af views/visitors. På den måde dokumenterer du og bevarer din anonymitet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det kunne jeg vel godt, men det virker så besværligt og lidt krukket, og nu har jeg bare linket. Hvis jeg ikke får jobbet, går verden forhåbentlig videre, som om intet var hændt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Svend Larsen

    Så længe du bare er tro mod dig selv i det du skriver kan du gøre hvad du vil. Jeg ville offentliggøre den. Jeg tænker på stinestregen hun er meget personlig og udlevere sig selv, men er på ingen måde mindre elskelig,
    Jeg er fan af Karl Ove Knaugsgård. der har udleveret sig selv på 4000 sider, og jo mere han udlevere sig selv, jo mere har jeg tilfælles med ham, og jo mindre skræmmende er hans menneskelige fejl.
    Jeg læser din blog med glæde, især dit skarpe blik for det skæve.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak! Ja vigtigt at være tro mod sig selv, men afslører jeg mit navn, ryger der så mange andre navne med på bordet. Navne, som slet ikke har bedt om at blive nævnt. Det er det besværlige. At vurdere, hvor meget jeg kan inddrage andre mennesker i teksterne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg tænker meget det samme som Naja. Men jeg kan også godt se, at det er fesent hvis man ikke kan linke.. Men hvad med udskrifter? Udskrifter af teksterne – så’n uden angivelse af blogadresse og -navn?
    Selvfølgelig ville ansøgningskikker’en kunne google sig frem til det, men så er det op til dem om de vil honorere dit “leap” og acceptere at din blog er anonym..
    Men så igen – hvad er vigtigst? Drømmejob eller fristeds-blog? Hvis alt fejler må du jo fikse dig en ny blog og “starte forfra” – uagtet hvor ondt det så vil gøre.. Hvis ikke du bruger det, vil du kunne stille dig selv spørgsmålet “what if?”, og dét er aldrig sjovt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Nej, nu har jeg linket og slipper for what if. Det andet må vi slås med, hvis jeg skulle være så heldig at blive udtrukket som vinder i den sikkert voldsomt store ansøgningsbunke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    En del af bloggens tiltrækning er, at den er anonym. Mon en ny chef ikke kan forstå det, hvis han/hun er cool? Men ja, hvordan man i en ansøgning lige får flettet ind “jeg har en blog, du ikke må fortælle om”, det ved jeg ikke.
    jeg kunne godt lide at læse de ting du har skrevet om din barndom, Grønland, Færøerne og at være fremmed fugl et nyt sted.

    Ps. Beklager, men jeg har en ussel lejlighed i NV, hvis muligheden for Frederiksberghybel dukker op, kommer jeg nok til selv at snuppe den.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jo, lad os satse på cool chef og cool medarbejderstab og fokusere på at krydse fingre for jobbet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Jeg synes generelt det er yderst læsværdige indlæg du fodrer bloggen med, men der var alligevel nogle indlæg (indlægsserier) der poppede op som særligt pral-egnede (in my humble opinion); nemlig indlæggene om yndlings- og hadelærere, og hele føljetonen om hvordan din bror mødte norddamen :)
    Jeg kan på ingen måde rådgive om, om det er en god eller dårlig ide at afsløre din blog. Jeg kan sagtens se fordele og ulemper i begge del, men tror det under alle omstændigheder er en beslutning der skal afgøres af din mavefornemmelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Føljeton-indlæggene har svært ved at stå alene, men jeg tog en hadelærer med. Og mavefornemmelsen har talt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Tag din svømmevest på og hop ud i det!! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ib

    Ja mand! O brother kender dig jo, han kender de brikker i puslespillet (undskyld!), som vi ikke har adgang til, og jeg stoler på ham, når han siger, det er det rette. Do it. Vi hepper!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak. Ja, vi skal huske at O Brother har al visdom i himmel og på jord.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • E!

    Girafaktivistlogik er et smukt eksempel på din overskriftskunst, hvorefter du kort og præcist, nærmest haikusk, siger noget klogt og nuanceret. Selv dine ikkeindlæg er stærke. “Ikke noget alvorligt. Bare psyken der strammer”. Er stor beundrer af dit sprog. Elsker at du deler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tilde

    HEP! JEG ER HER.
    Manner. Jeg ved ikke hvad du skal gøre. Kan bare sige jeg ville blive pissestolt hvis jeg fandt ud af at du var en jeg kender. Altså fra et andet sted også. Og tænk på alle de gode bloggere der har en krop-person, der hænger sammen med bloggen. Jeg tror jeg synes du skal hoppe i med begge ben. Men jeg forstår godt det er en svær beslutning.
    Alt godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi kan ikke slåes ihjel

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg er her også! Jeg har klikker mig herind hver eneste dag i flere år, selv på ferier i udlandet – er bare ret dårlig til at kommentere på indlæg. Du skal bare vide, at jeg altid sidder og hepper på dig bag skærmen, og jeg håber selvfølgelig på at du får drømmejobbet. Du er og bliver min yndlings blogger.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Netto #9 - Gustav