Vind Jungledage

Jeg følte mig vild i Rom, da tyven, jeg jagtede, smed kameraet fra sig (plus mit pas, sygesikringskort, dankort og kontanter, men who’s counting).

Følte mig også ret vild i Paraguay, hvor jeg delte hotelværelse med et spøgelse.

Og følte mig i særdeleshed vild i Marokko, da jeg nægtede at blive snydt af udlejer-Abdullah, som sagde, vi da bare var heldige, at han ikke havde slået os ihjel.

Vildskab trives godt på rejser.

Men min egen blegner, når jeg læser om Knirkes tur til Costa Rica på bloggen Leaving Woman og i hendes bog Jungledage, som jeg snart for længe siden fandt i min postkasse. Og slugte i én hurtig mundfuld.

Her er edderkopper med øjne så store som møllehjul, skorpioner, pistoler, forbrydere, kærlighed og vild vildskab i lange baner.

Du kan købe bogen her. Eller vinde den her – hvis du lægger en kommentar og fortæller om en vild oplevelse på en rejse.

Jeg trækker lod søndag om en uge.

Og så venter vi bare på, at Knirke drager ud i verden igen og blogger flere vilde oplevelser, tak.

Flyvergrillen IMG_0510_700
Flyvergrillen, Amager Landevej

Før livet bliver NØDT TIL at gå videre

I modsætning til mange turistbyer har Madrid ingen must see-facitliste, men du slipper alligevel ikke for highlights.

Det var rart at:

…løbe, gå, læse, drikke kaffe og kigge på springende fisk i parken El Retiro

…trawle genbrugsbutikker igennem i Malasaña-kvarteret. Især omkring Calle Velarde

…sende misundelige blikke efter rige spadseredragter og stiletter i Salamanca

…drikke eftermiddagsøl på Círculo de Bellas Artes tagterasse med udsigt over byen (husk at købe billet, FØR du stiller dig i kø til elevatoren)

…se lidt kunst og spille meget WordFeud på Prado

…tulle rundt på Thyssen-Bornemisza

…skåle under den gigantiske lysekrone i hotelbaren på Westin Palace

…hænge ud med en lokal mand i Lavapiés

Og nu ville det være rart, hvis jeg kunne tænke på andet end Madrid. Skal vi aftale, at fortrængning starter i morgen? Godt.

IMG_0479_700
Casa de Campo