For sent

Vind Jungledage

Jeg følte mig vild i Rom, da tyven, jeg jagtede, smed kameraet fra sig (plus mit pas, sygesikringskort, dankort og kontanter, men who’s counting).

Følte mig også ret vild i Paraguay, hvor jeg delte hotelværelse med et spøgelse.

Og følte mig i særdeleshed vild i Marokko, da jeg nægtede at blive snydt af udlejer-Abdullah, som sagde, vi da bare var heldige, at han ikke havde slået os ihjel.

Vildskab trives godt på rejser.

Men min egen blegner, når jeg læser om Knirkes tur til Costa Rica på bloggen Leaving Woman og i hendes bog Jungledage, som jeg snart for længe siden fandt i min postkasse. Og slugte i én hurtig mundfuld.

Her er edderkopper med øjne så store som møllehjul, skorpioner, pistoler, forbrydere, kærlighed og vild vildskab i lange baner.

Du kan købe bogen her. Eller vinde den her – hvis du lægger en kommentar og fortæller om en vild oplevelse på en rejse.

Jeg trækker lod søndag om en uge.

Og så venter vi bare på, at Knirke drager ud i verden igen og blogger flere vilde oplevelser, tak.

Flyvergrillen IMG_0510_700
Flyvergrillen, Amager Landevej

22 kommentarer

  • Louise N

    Jeg boede for et par år tilbage i Chicago, hvor jeg arbejde med hjemløse. En sen vinteraften fik jeg at vide, at jeg skulle køre ud og hente donationer i den lidt mindre glansfulde del af byen. Jeg havde ingen GPS, så det blev lidt på gefülen at jeg kørte afsted, uden videre bekymring for selvfølgelig var der ikke noget at være nervøs for. 3 kvarter senere befinder jeg mig i et kvarter, der ligner noget fra en krig. Og bilen går ud. Og starter ikke igen. Der var ikke et menneske i miles omkreds og det virkede ikke ligefrem indbydende at banke på nogen steder. Efter utallige telefonopkald får jeg endelig fat på en af drengene jeg arbejder sammen med og får fortalt ham cirka hvor jeg er, for jeg ved det faktisk ikke helt. Han flipper skråt og råber af mig, hvad jeg laver der helt alene og at jeg skal gemme mig i bilen, låse den og ikke blive set af nogen, indtil han kommer! 30 min. senere ankommer han og er mere hyllet ud af den, end jeg er.
    Det viser sig, at den del af byen jeg var havnet i, er blandt de farligste i verden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ravn

    Den vildeste oplevelse jeg har haft på en rejse må være fra i år, da jeg var frivillig i en forskningscamp i Sydafrika. På et tidspunkt skal vi ud og finde et kadaver fra et næsehorn, da vi til fods bliver “omringet” af tre elefanter, og én af dem står imellem os og bilen. Vi må bare tålmodigt vente på, at de går forbi og håbe på, at de ikke ser sig sure på os. Det gjorde den, der stod længst væk fra bilen, da vi endelig kunne gå op til den, så der skete ikke noget – heldigvis, for det viste sig, at bilen var gået i stykker og ikke ville starte, så vi endte med at være midt i bushen (en times kørsel fra campen) i seks timer, inden bilen var fikset igen. :b

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Uiiij, det var også vildt. Bare forskningscamp i Sydafrika lyder lidt vildt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlie

    Jeg havde den vilde fornøjelse at rejse i fem stan-lande på den nys overståede sommerferie. Vi fik visum til Afganistan og var simpelthen nødt til at tage ind og se den berømte moske i Mazar-e-Sharif i det nordlige Afghanistan. Vi tog over grænsen fra Uzbekistan, som er så fiks indrettet at man skal gå 3 x 1 km i stegende sol for at komme over begge grænseovergange. Det var spændende nok i sig selv, og selvom jeg er rimelig modig (har rejst i Nordkorea og slige steder), så var det ellers med at finde en troværdig taxa chauffør der kunne køre os ned til Mazar. Vi fandt heldigvis en flink ældre herre, men det var sgu med livet i hænderne vi drog afsted. Hvis vi havde mødt en fra Taliban var vi blevet skudt på stedet. Folk var dog rigtig flinke – omend en smule måbende – så vi fik en fantastisk tur selvom vi måtte holde ekstrem lav profil og kun var kort ude i offentligheden ad gangen. Detaljen er at vi havde taget vore to små blonde børn på fem og syv år med, og min rødhårede kæreste måske ikke var den mest undercover type, man kunne diske op med. Men sikken et eventyr, selvom det var lige en tand for vovet måske. Vi har tilmed nogle imponerende fotos af os med alle de afghanske grænsebetjente med maskingeværer og seje biler…så blev ungernes feriemøllen lige spicet lidt op ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Vildt! Så vild har jeg aldrig været. Kommer heller aldrig til det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maika

      Vildt at tage sine børn med, som ikke selv vælger at løbe en risiko for at blive skudt!?!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Vildere end at lade børnene cykle gennem Kbh i morgentrafikken? Vi ved det ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Charlie

      Vi tænkte vi i det mindste ville ryge samtidig :) var totalt bange for rustent pariserhjul i Uzbekistansk tivoli, så der nægtede jeg at tage med. Er også mere bange for trafik end det andet. Livet må leves. Sgu.
      Feriemølle er forresten det hemmelige navn for feriebog….autocorrect much?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Jeg er ikke så berejst, men jeg har da knækket en negl på min tur til Vesterhavet!! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Du trænger til at vinde en vild bog, tror jeg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lotte

      Det tror jeg du har ret i! Så vil jeg sætte mig ind i sofaen, hvor jeg ikke kan komme til skade og glæde mig til at læse den!! :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Jeg har engang, før barn, været mægtig fuld i Spanien. Gælder det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette K. Frederiksen

    Øj, den kunne jeg godt tænke mig at læse :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Vinderchancen er stor.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette K. Frederiksen

      I know, men kunne ikke slette kommentaren, så derfor jeg bare skrev en ny nedenunder – kom af en eller anden grund til at trykke Tab+Enter i stedet for Enter+Shift. Og havde selvfølgelig ikke åndsnærværelse nok til at svare på min egen besked i stedet for at skrive en ny :-P

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette K. Frederiksen

    Gahr, og så sender computeren af en eller anden årsag før jeg får skrevet færdigt – typisk!

    Hmm, jeg ved ikke om det var vildt, men husker tydeligt en gang hvor kæresten og jeg var på interrail. Her skulle vi så tage nattoget mellem Grækenland og Bulgarien, hvor vi havde en sovekupe.
    Hen ad aftenen kommer den græske kontrollør og ser vores pas og billetter, og siger så til os, at vi nok bør låse døren. Super, det gør vi så, men kun for at blive banket op tre timer senere (Hvor vi sover) af en bulgarsk kontrollør (De tjekker åbenbart to gange) der river og flår i døren og spørger hvorfor der er låst. Da vi endeligt kommer op og får åbnet døren, så kigger han mistroisk på os, beder om vores billetter og pas – og går så med vores billetter og pas. Der sidder vi så i et tog i Bulgarien der står stille uden pas og billetter kl. 3 om natten og aner intet om hvornår og om vi får det tilbage – der kan det nok være, at vi lige blev lidt nervøse.

    Enden på det hele blev, at han kom tilbage med tingene 1 time (!) senere (Han har garanteret kopieret hele molevitten og solgt det videre) og toget kunne køre videre. At vi så om morgenen ankommer til Sofia, beslutter os for at hoppe på et tog uden morgenmad (Vi ville jo alligevel være fremme 4 timer senere) og først ender med at være fremme kl. 17 pga. strømafbrydelser (Og man kunne kun købe champignonkiks på toget – meget underligt koncept) hvorefter vi ender med at tage en taxi til vores destination, som vi på turen finder ud af er en pirattaxi (Skruetrækkeren der var jammet ned ved vinduet var lidt en give-away) som snyder os totalt ved at foregive, at den pris vi havde aftalt (Som vi jo vidste at vi skulle) var i Euro, ikke deres egen valuta, og begynder at true os hvis vi ikke betaler, ja det er en anden historie :P

    Det var måske ikke så eksotisk en oplevelse, men vild, det syntes jeg i hvert fald den var i øjeblikket :P

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Kan godt huske de bekymrede kontrollører. Vores sagde, at vi måtte ikke falde i søvn. For så ville tingene blive stjålet. Løsningen blev, at binde dør, hylder og min ene fod sammen med bælter og reb. Virkede fint. Men så overnattede vi på banegården i Budapest, hvor den ene af os vågnede op uden rygsæk, pas og penge.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Synes måske os med de kedeligste historier skulle have et ekstra lod i konkurrencen, så vi kan få et rejse-spark bagi!
    Min vildeste rejsehistorie fandt sted dengang jeg lånte mine forældres praktiske berlingo, hev fat i 3 veninder og kørte mod Amsterdam. Da vi endelig er fremme og har fundet vores campingplads vågner jeg den første nat i vores lille hytte og skal tisse. På tilbagevejen tjekker jeg elt rutinemæssigt om bilnøglen stadigvæk er i jakkelommen, hvor jeg lagde den tidligere. Det er den IKKE. Jeg bruger resten af natten på at lede alt i gennem, for til sidst at overveje om jeg skal forcere et stort hegn + mindre Å for at komme ud til parkeringspladsen hvor bilen holder, for at se om jeg har tabt den der. Et par mistænklige overvågningskameraer sætter dog en stopper for den plan. Jeg sætter mit vækkeur til kl 7, hvor portene åbnes, og sover indtil da en rimelig overfladisk søvn. Og sørme ikke om jeg har fået lagt bilnøglen til frit skue lige ved siden af Berlingoen. (Vist nok i et forfængeligt øjeblik, hvor turistbøllehatten lige skulle stejles i bilruden) På den anden side er Amsterdam ikke det værste sted at strande!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har indtaget den uindtagelige alarahan borg i Taurus bjergene (vi er ude i noget med en pandelampe og klatren op igennem et bjerg)

    Jeg har kørt i en jeep holdt sammen af tyggegummi, gaffatape og god vilje – købt benzin til den fra et blikskur i en afsidesliggende bjerglandsby …

    Men det vildeste var nok alligevel da jeg i en art nouveau bygning i Tjekkiet – i en kjole syet primært af gardiner fra gamle koners køkkener gav min elskede mit ja – og lovede ham evig kærlighed … det hele sammen med 38 dejlige mennesker der havde taget turen sammen med os <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ida rud

    Jeg elsker Knirkes blog, men jeg er dårlig til at være trofast læser – derfor vil jeg virkelig gerne vinde hendes bog!

    Jeg har dog ikke haft de vildeste ferieoplevelser.
    Sprang ud fra 10 meter høj klippe som 11-årig i Canada og flækkede min storetånegl…
    Men vinderen er dengang, jeg med to veninder var på ferie i Grækenland. Det var en relativt fredelig fiskerby, der primært havde italienske turister. En aften, vi havde spist i havnen, ville vi gå rundt og se byen, efter mørket var faldet på, for der kunne man holde det ud. Da vi gik ned ad en sidegade, blev vi omringet af en 10-15 barskt udseende unge fyre. Vi aftalte, at vi ikke ville virke bange, grinte højlydt og styrtgik tilbage til havnepromenaden med kun nogle få truende udfald fra fyrene…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

For sent